Hvor blev kammertonen af? (for ikke at snakke om Olivenolien) - Jeg vil lige pludre med, og jeg håber, at jeg selv kan holde tonen, selvom jeg lige vil benytte lejligehden til at kaste ord efter nogle større markedsaktører.
Jeg synes der er plads til både The Game''s og Henriks holdninger. Selvfølgelig virker storytelling, det er mere eller mindre den ældste reklameform der findes. Samtidigt er der naturlige grænser for hvor mange designede historier, en forbruger kan kapere på en dag. Som Henrik skriver, så fungerer storytelling ofte bedre til niche-målgrupper. Der er god grund til at være skeptisk, for der er noget, som det er nemmere at fortælle historier om end andet. Ligeledes er storytelling en risky affære at poste penge i - alt for ofte bliver storytelling-idéen for løst omsat eller direkte misforstået eller misbrugt som salgsargument af reklamebranchen overfor deres klienter (K*host*e og Ko). Man har derudover sjædent den ringeste chance for at sikre sig, at det virker. Storytelling er langsigtet kommunikation. Risikoen for at luften går af ballonen, hvis man forsøger at ændre/rette på en historie, er enorm.
Især er historier, der er grebet ud af den blå luft oftest ikke meget værd. Man kan ikke opretholde en fantasihistorie på dagens
marked - medmindre hensigten er at afsløre den som fantasihistorie. Der skal være gods bag, når man henvender sig til en intelligent målgruppe, der udmærket godt ved at begreber som storytelling gror sum mug i marketingafdelingerne rundt omkring. Desuden har bl.a.
internettet en udpræget evne til at afsløre usande historier og skabe belastende og mere troværdige, levedygtige modhistorier end dem virksomhederne kan levere.
Det skal dog i forbifarten være sagt, at det umiddelbart ligger lige for at fortælle den simple historie bag den græske olivenfarmer, når man sælger olien i Danmark, især hvis man ønsker en ''god'' pris for olien. Det kan næppe skade, hvis bare historien er skåret godt og holder sig til en rimelig fortolkning af fakta. Olivenolien har jo netop mulighed for at være et nicheprodukt (dog med forholdsvis stor konkurrence). Den sande historie kan være med til at skabe loyalitet (gennem oplevelse, hvor smagen også er en del af historien). Skøn over effektiviteten af historien er en helt anden sag. Der er jo masser af andre parametre, der i højere grad afgør om olien sælger (ikke mindst om olien bliver afsat til butikskæderne
).
Og for at køre tråden mere ad afveje. Masser af virksomheder har ''storytold'' før begrebet egentlig opstod. Et af mine yndlingseksempler er det gamle Carlsberg Bryggeri, som var eminent til det. Der blev investeret kraftigt i samfundstiltag, bygninger, fonde med mere. Det interne arbejdsmiljø havde høj prioritet og der var en fællesskabsholdning på bryggeriet og stor loyalitet blandt medarbejderne - helt til gulvniveau. Alt sammen langsigtede tiltag, der skabte ''ægte'' og troværdig storytelling. Samtidigt er det noget Carlsbergs nye generation af unge bundliniefikserede folk (sandsynligvis uddannede med storytelling som marketingbegreb) har været fuldstændig eminente til at totalsmadre på ganske få år. Linien i Carlsbergs historie og image som værende en levende og samfundsansvarlig ølpusher er for nedadgående på grund af nutidige (kortsigtede) økonomiske hensyn. Carlsberg var bl.a. før i tiden præget af en stor omsorg for personalet internt. I de senere år har kortsigtede spareplaner bevirket at man har
fyret en masse ''ufaglærte'', men sindsygt loyale medarbejdere. Et eksempel er fyringer af en del medarbejdere i alderen omkring de 60, der lige nåede at gå glip af muligheden for at gå på efterløn
Bliv gratis medlem
Opret bruger