Bliv gratis medlem
|
En interessant ting jeg har lagt mærke til når jeg holder foredrag på Handelsskoler er, at indvandrerdrengene altid sidder på første række. |
Er det indvandrerne der skal betale vores folkepension?
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
- 1
|
Det er rart at se at mange indvandrere forsøger at bryde ud af pizza-prædikatet, men det betyder ikke nødvendigvis at der ikke også sker en udvikling i samme stil for "ikke-indvandrere". Det er bare mere tydeligt når det er nogle med konstant fokus i medierne. Personlig oplever jeg en stor stigning i min omgangskreds af "ikke-indvandrere" der vil være selvstændige, eller prøver at blive det. Så spørgsmålet er bare om det ikke er en generel tendens? Derudover tror jeg at den opmærksomhed du ser når du holder foredrag kan skyldes en hvis kulturforskel, som vi har været inde på i en tidligere debat en smule. Forskellen ligger i om man er blevet opdraget til at gøre en indsats, at få fingeren ud og foretage sig noget. For mange unge indvandrer gælder det (tror jeg), at de har set deres forældre kæmpe fra morgen til aften for at klare sig. Arbejde er i mange kulturer stadigvæk en stor del af en persons identitet, hvor jeg synes at vi i de vestlige kulturer mere og mere drejer over imod at hvad vi gør i vores fritid er det vi identificerer os med. I hvert tilfælde i de yngrer generationer. Det er hele den "vi arbejder for at holde fri" debat jeg tidligere var inde på. For mit eget vedkommende er jeg vokset op i et hjem med 2 praktiserende læger, der skiftes til at have vagt jule- og nytårsaften og ofte have lange arbejdsdage og weekendvagter. Det er måske årsagen til at jeg ikke betragter arbejde efter kl 16 som værende fuldstændig forstyrret og unormalt. Derimod har jeg en række rigtig gode venner der er vokset op i klassiske danske kernefamilier hvor forældrene arbejder fra 8 til 16. Dermed ikke sagt at mine venner afskyer arbejde, men de har i høj grad et fokus på hvornår de holder fri og hvordan de kan arbejde for at holde fri. En del af dem er jeg vokset op med og det interessante i den betragtning synes jeg er, at jo ældrer vi alle bliver, mine venner og jeg, jo mere ser jeg at dem der tidligere foretrak 8-16 arbejde ændrer holdning og gerne vil prøve "iværksætterlivet". En observation jeg også synes at finde når jeg kigger rundt i forskellige iværksætternetværk. Der er enormt mange "ikke-indvandrere" som når de kommer et stykke op i årerne beslutter sig for at prøve for sig selv. Det virker derfor på mig som om (sat på spidsen), at enten så er man vokset op i et hjem hvor det at arbejde lidt mere end andre havde fokus og derfor ikke så afskrækket fra hele iværksætter tanken, da arbejdsbyrden ofte er det mest synlige, eller også så skal man lige afklimatiseres en smule i løbet af nogle år som lønarbejder, hvorefter hele selvstændighedstanken i mange tilfælde begynder at spirre, da man har lært nogle metoder til at arbejde "smartere". Jeg tror derfor at det i stor grad har noget med miljø at gøre og knap så meget med arv. |
|
Jeg tror du har ret, Martin. men jeg tror også det hænger sammen med hvad vi lærer i skolen. Eleverne presses til tidligere og tidligere at tage karrierevalg i en fastlåst forestilling om at det handler om at få en uddannelse og en fast job for livet - naturligvis med mindre du er fra et fremmed land (og endnu være hvis der også er ukristelige muslimer der!), så skal du ikk regne med at få en skid. Når man gennem hele sin skolegang igen og igen kan se, at uddannelse tilsyneladende ikke hjælper så er der "kun" den selvstændige vej tilbage. |
|
Jeg er nu ikke helt enig i din betragtning. Iværksættertrangen kan bla. også forklares ud fra kulturelle perspektiver. Indvandrere er også et vidt begreb, som dækker over mange kulturer. Tager vi fx. somalier vil vi se en meget ringe iværksættertrang, men hvis vi ser på pakistanere, som du nævner er trangen langt højere. Du har måske allerede læst det, men der er en fyldsgørende rapport fra GEM omkring iværksætteri i Danmark og verdenen på: Hvis vi ser på, at snart 10% af den danske befolkning har en anden etnisk baggrund, så skulle der også gerne efterhånden være en lille masse af succesfulde virksomheder, hvor grundlæggerne er af anden etnisk baggrund. Jeg mener dog, at man ikke kan sammenligne mobilbrokere med ECCO. ECCO er et international brand med en markedsværdi i mia. klassen. Mobilbrokerne er virkelig risky business, hvor volume er alt afgørende. Hvis du tager deres regnskab, så er har med stor sikkerhed overskudsgrad langt under 1%. For et par år siden var mobilbrokere TEL-KA på alles læber. De havde Danmark største omsætning pr. medarbejder, og omsatte for over 5 mia. kr. I dag er de konkurs, fordi det engelske toldvæsen beslaglagde et lager, og beskyldte dem for momskarussel - mere skulle der ikke til. Men vi kan hurtigt blive enige om, at pakistanere er dygtige. Bare se rundt omkring i verdenen - især indenfor lægeverdenen og sikkert og i universitetsmiljøet - har de stor success. |
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
Opret bruger