Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Inkasso - Hvor hurtigt?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle Aminoer,

Har en kunde som skylder 10.000,- inkl moms. Har indtil videre kun sendt en Påmindelse, og skal nu til at sende første rykker. Har forsøgt at ringe til kunden flere gange (hvilket jeg altid gør inden jeg sender 1 rykker), men det er ikke til at komme i kontakt med nogen (det ene nummer er slukket, og det andet svares ikke).. Generelt, tror jeg meget lidt på kundens lyst til at betale, og det er derfor jeg vil høre hvor hurtigt man egentlig må sende inkassovarsel? Bruger summasumarum, og der har vi først en påmindelse, derefter 1 og 2 rykker og så til sidst inkassovarsel. Men kan jeg springe 2 rykker over?

Og det er et APS som skylder mig pengene - er der noget jeg skal være opmærksom på der? Det må da alt andet lige gøre det nemmere at inddrive, eller ihvertfald sværere for dem at undgå mig, medmindre de erklæres konkurs selvfølgelig!

Andre råd modtages også gerne! :) ..

Fra Roskilde
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 60
Skrevet kl. 09:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan allerede efter rykker nummer 1, sende kunden til inkasso.

De fleste vælger dog at gøre et efter rykker nummer 2 eller 3, som en ekstra service.

Men der er intet juridisk til hindring for, at der sker efter første rykker.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12662
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Der fidnes egentlig ikke noget tidskrav mht hvor hurtigt ddu kan sende en inkassovarsel.   God kutyme vil dog være først at sende en påmindelse med en angiven tidfrist for betaling.  Den første egentlige rykker kan sagtens indeholde en inkassovarsel.  Det er meget vigtigt at du i varslet gør opmærksom på at  sagen uden yderlige varsel vil overgå til retlig inkasso med heraf følgende yderlige omkostninger for dem (skyldner). Så sikre du dig at skyldner kommer til at betale udgifterne.

Mvh

Ravn

Fra Aabenraa
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

HVis du bruger tekst i din inkasso rykker, så kan du spare tid når sagen kommer til advokaten, for så undgår du at han også sender et 10 dags påkrav.

Skriv derfor: " Det skyldige beløb skal være os i hænde inden 10 dage fra dato. Sker dette ikke, bliver fordringen omgående overgivet til incasso ved vor advokat, hvorved der vil påløbe omkostninger for dem"

Venlig hilsen

Morten Christensen

www.oekonomikonsulenten.dk

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12662
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten Lund Christensen:

Hej Kenneth

HVis du bruger tekst i din inkasso rykker, så kan du spare tid når sagen kommer til advokaten, for så undgår du at han også sender et 10 dags påkrav.

Skriv derfor: " Det skyldige beløb skal være os i hænde inden 10 dage fra dato. Sker dette ikke, bliver fordringen omgående overgivet til incasso ved vor advokat, hvorved der vil påløbe omkostninger for dem"

Venlig hilsen

Morten Christensen

www.oekonomikonsulenten.dk

Der findes ikke noget krav om at fristen skal være 10 dage.

Den forenklede inkassoprocess   

Betaler skydner ikke kan sagen sendes direkte i Fogedretten uden bruig af advokat. Dette forudsætter dog at skyldner ikke har gjort nogle indsigelser mod mod kravet.

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/gaeld/forenkletinkasso/Pages/default.aspx

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 11:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for alle svarene! :)

Sender rykker i dag, og er der ikke betalt inden de 10 dage som står på den, får de en inkassovarsel (og bare rolig - den skulle være helt korrekt med varsel om ekstra omkostninger osv.)..

Nu snakker i meget om fogedret, forenklet inkasso osv. Men de gange jeg har haft skyldnere, har jeg brugt NODECO (Nordic Debt Collection), som har drevet inkasso på dem. De godt og vel 2-3 sager jeg har haft hos dem, har dog ikke givet nogen pote, og de var så små (under 3.000,-) at jeg valgte at de ikke skulle tage den videre ved deres advokat.

Så havde egentlig bare planlagt at videregive inkasso sagen til dem - og pga. beløbets størrelse, rent faktisk køre den helt til ende hvis de ikke betaler. Eller er der en anden og bedre løsning?

Fra Aabenraa
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12662
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 23:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn

At der ikke er noget krav om en 10-dages betalingsfrist, er en farlig påstand at komme med, som kan skabe gevaldige problemer for andre, der vælger at sende et betalingspåkrav hvor de inorerer samme.

Lov om inkassovirksomhed, kap. 4

§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen. (fremhævelse er udført af mig, Harald) 

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med Harald9000

Inden en fordring, der tages til inkasso, kan sendes i retten, skal der være afgivet to varsler af 10 dage.

Først skal kreditor (eller hans advokat) afgive et inkassovarsel, som skal et indhold som gengivet flere gange i tråden. Det essentielle er, at debitor oplyses om, at han skal betale inden 10 dage, at fordringen i modsat fald tages til inkasso, samt at det vil påføre debitor yderligere omkostninger. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 3.

Når ovenstående 10-dagesfrist er udløbet kan fordringen tages til inkasso. Inkassofirmaet/advokaten fremsender et inkassopåkrav, der ligeledes skal indeholde en 10-dagesfrist til at betale, jf. inkassoloven § 10, som er citeret ovenfor. I dette påkrav kan inkassofirmaet/advokaten medtage udenretlige inkassoomkostninger (størrelsen fremgår af bilagene til inddrivelsesbekendtgørelsen) og et inkassogebyr på op til 100 kr. samt selvfølgelig hovedstol, rykkergebyrer og renter.

Når også denne frist er sprunget, kan sagen indbringes for retten. I og med at fordringen er mindre end 50.000 kr. kan dette gøres ved at indgive et betalingspåkrav til fogedretten. Hvis man ønsker det, kan dette munde ud i en udlægsforretning. Hvis debitor gør indsigelse mod kravet, vil sagen overgå til behandling ved civilretten (medmindre man selvfølgelig har krydset af, at man ønsker sagen stoppet i tilfælde debitors indsigelser).

For god ordens skyld vil jeg da også lige svare på dit spørgsmål. Du kan afgive et inkassovarsel lige så snart du har fremsendt en faktura og den er forfalden, men det er nok ikke den mest servicemindede rykkerprocedure.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)