Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kalenderen er tom - gode ideer efterlyses

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

 

Nu har jeg prøvet at deltage lidt herinde over nogle dage og kan se at jeg ved min uddannelse og indstilling til business skiller mig voldsomt ud.

Jeg er udpreget idealist og går ind for kvalitet i det offentlig rum. Men, men, men  - lige nu er der bare ingen der har brug for min assistance og jeg har brug for en eller anden måde at hive lidt hjem til huslejen. Jeg søger derfor gode ideer, hvor jeg stadig kan bevare min integritet.

Jeg vil forklare lidt om hvad jeg har lavet før, og håber nogen med businessforstand kan udlede noget brugbart.

Jeg er 37 år gl. og har en søn på 11 år der spiller i Tivoligarden. De 22 år af mit liv har jeg gået i skole og har tre uddannelser hvoraf de to er de korte sosuudannelser (jeg tager arbejde indenfor dette, hvis det bliver absolut nødvendigt).

Som arkitekt har jeg lavet nogle store opgaver for Gentofte kommune. Blandt andet har jeg tegnet en ombygning af Gentoftes rådhus (en etage), en mindre ombygning af en kommuneskole og lavet en større skriftlig evaluering af nybyggede plejehjem (hvad er godt og skidt på alle planer - pga min dobbeltuddannelse). Dette overvejer jeg at omskrive til en bog, med fokus på indretning (men da jeg undersøgte om der var økonomi i at udgive en bog blev jeg lidt skræmt).

Herudover har jeg tegnet ombygninger for private - altså bolig omforandring, visualiseret i 3D for flere, lavet meget store kontorindretninger hvor jeg fokuserer på den enkeltes arbejdsplads og de oplevelser vedkommende skal have i løbet af dagen - interaktioner mellem forskellige medarbejdere osv. (altså meget grundige analyser).

Jeg hjælper også en del ulønnet med fx design af garderobe til min søns skole, og har været på boligjagt med mange efterhånden, hvor jeg søger for at de får købt det der svarer til deres behov. Kunne der måske være et marked for "hjælp til boligsøgningen"?

Herudover har jeg en hovedkompetence indenfor indretning - altså ikke som i design, men som i - hvad har personen/personerne behov for og hvordan får vi det til at gå op med de fysiske rammer. (gerne med ekstra udfordringer som fx handicaptilgængelighed, eller "vi har ingen penge at investere - hvordan udnyttes de faktiske muligheder".

Ofte forventer folk at en Arkitekt også er Ingeniør - hvilket er dybt misforstået, derfor kan jeg ikke som enkeltmandsvirksomhed tilbyde at tegne fulde projekter til byg.

 

Lidt om mine hobbies: Jeg maler akryl og akvarel - er jo uddannet på kunstakademiet, så det er ikke sådan helt amatøragtigt (kan undervise lidt). Opholder mig rigtig meget i Tivoli pga min søns musik. Elsker at købe og sælge brugte møbler på fx qxl - ikke noget der er penge i. Jeg laver lidt design til boligen, men har ikke viden nok til at få det produceret og solgt (fx mobiler- uroer altså). Jeg holder også meget af at skrive og er lige startet på en blogg om indretning. http://aneboa.blogspot.com/

 

Undskyld det lange indlæg, men jeg håber nogen vil hjælpe - jeg gør gerne gentjenester :-)

 

 

Fra København
Tilmeldt 11. Dec 08
Indlæg ialt: 101
Fra  Bolette Obbekær - Bedre web Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ane

Du har tydeligvis en masse kompetencer, men mangler måske lidt fokus :-) Jeg vil foreslå dig at koncentrere dig om rådgivning til boligkøbere, det kan være svært at sætte ord på sine ønsker til en bolig og her kan du som arkitekt hjælpe med at "oversætte" difuse ønsker til helt konkrete krav.

I første omgang kan du bruge din blog, her vil jeg foreslå at du bruger mulighederne for at skrive i kategorier (fx "mit første boligkøb", "hvor mange værelser", "by eller land", "alrum eller ro i køkkenet" etc.) og evt. deler teksterne mere op (= kortere tekster).

Held og lykke med hvad du nu end gør :-)

 

Fra København K
Tilmeldt 20. Oct 08
Indlæg ialt: 57
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ane,

Det lyder som om du ikke helt føler dig hjemme i dether forum, men her er jo alle slags mennesker, og du vil nok finde ud af at du slet ikke skiller dig så meget ud som du tror.

Du skriver du interesserer dig for kvalitet i det offentlige rum, kan du ikke overføre det til nettet osse, det er jo osse offentligt rum og jeg selv savner gode debatter om æstetik og kvalitet på nettet. Der er ved gud mange grimme hjemmesider, og det kan da ikke kun være mig der køber vin efter hvordan etiketten ser ud! Dem med guld på er tit de bedste ;-)

Jeg synes det lyder spændende det du skriver om i din blog. Glæder mig til at læse mere. Kunne sagtens ha brug for din hjælp til indretning, men du skal sælge varen langt bedre. Hvad koster det at få dig til at kigge på en indretning og hvad kan du som jeg ikke kan få andre steder? Jeg tror den generelle holdning er at arkitekthjælp er lig med mange penge ud af kassen, det behøver måske ikke være rigtigt, men det er nok en fordom du må modbevise. En lille hjemmeside med en prisliste for din bistand ville måske være en idé.

Ville gerne foreslå noget klogere, men det er mandag morgen... ;-) 

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Lige umiddelbart ville jeg mene at der kunne være en idé i at hjælpe boligejere med ændrede behov til at kunne forblive boende i deres hjem.

Som boligmarkedet er nu, og med de store salgs/købsomkostninger der jo altid er forbundet med skift af ejerbolig, må det jo kunne betale sig at få lavet ændringer i den eksisterende bolig der kunne imødekomme det/de behov der ligger grund for et salg, medmindre det er geografisk betinget.

På det vedlagte link (jeg har intet med salget at gøre) ser man et eksempel på en lejlighed der er ombygget, og her bemærkede jeg hvorledes man udnyttede tagetagen lidt "utraditionelt" - (se under linket byggebilleder nederst på boligsiden).

I England har jeg set et program der omhandlede en indretningsarkitekt og en ejendomsmægler, som skulle konkurrere om henholdsvis at få boligejerne til enten at blive boende, eller at flytte til et nyt hus. Overraskende (for mig) valgte mange at blive boende fordi de fik nye og friske øjne til at se på boligen.

Det var lige hvad jeg kunne komme på ;-)

http://www.yachting.dk/bolig.htm

/Michael  

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres konstruktive kritik!

Jeg vil helt klart bruge bloggen som forslået.

Ja, Arkitekthjælp er normalt meget dyrt og jeg er væsentligt billigere - netop fordi jeg ikke tegner konstruktioner (og dermed ikke påtager mig ansvar for om huset bliver stående Smile )

Jeg havde tidligere en prispolitik, men kom til at blive for billig - fx har jeg lavet et skitseforslag til en ombygning af et parcelhus med tre forskellige forslag for 1200,- inklusiv moms. Dette skal nok koste lidt mere, men ikke meget.

Jeg håber du har ret i at jeg har misforstået Amino! Nu har jeg fx selv lagt rekvalmer ind imin blog - lidt imod min vilje, men efter at have læst herinde ser det ud til at være vejen frem. Jeg vil dog lige se tiden an, om det overhoved batter noget.

 

Hjemmesiden er et helt kapitel for sig desværre... jeg forsøger at lære nok til at lave en enkel, men stilren side. Den grafiske del af designet kan jeg nemt klare - det er bare hvilket program jeg skal bruge (og ikke mindst bruge tid på at lære), jeg lammes lidt over.

Netop fordi jeg har så mange kompetencer, tænker jeg at det var godt at jeg selv lærer at lave hjemmesider - så jeg kan arbejde med nogen forskellige, og ikke få uheldige sammenblandinger der virker uprofessionelle.

 

 

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige umiddelbart ville jeg mene at der kunne være en idé i at hjælpe boligejere med ændrede behov til at kunne forblive boende i deres hjem.¨

citerede dyrebilen (kan ikke finde citatfunktionen) - ja det er faktisk også hvad jeg har gjort tidligere. Og jeg har også set det program du omtaler. Men hvordan når jeg ud til boligejere med behov?

 

Jeg har også lavet ombygninger for folk der har købt nyt uden at lægge mærke til at de reelt ikke kunne bo der. Klassisk er at der mangler et børneværelse.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Arkitekt:
Men hvordan når jeg ud til boligejere med behov?

 

Du skal bruge den berømte finanskrise som afsæt!

Tænk på idéen bag den engelske udsendelse, og sæt det sammen på en hjemmeside opfundet til formålet. Hos One.com kan du få domæne og skabelon til 350,- og er igang efter en dag eller to.

Skriv så en fængende tekst omkring hvordan man BÅDE kan spare en masse penge og gøre sin bolig mere værd, samtidigt med at man kan læne sig tilbage i sofaen i sit nye hjem og afvente bedre tider på boligmarkedet og derved give finanskrisen baghjul.

Så er det bare med at lave nogle pressemeddelser omkring emnet. Hvis kalenderen alligevel er tom, så scan net-aviserne for boligstof og læg mærke til hvilke ord/emner der har skaffet andre firmaer omtale.

Hvis kalenderen alligevel er tom, hvorfor så ikke tilbyde et gratis intromøde i dit geografiske nærområde, eller hvor du ellers nemt og billigt kan komme omkring. En akvareltegning (koster tid, ikke penge) kunne gøre underværker i en sådan sammenhæng.

Jeg tror på dig, - så held og lykke med det hele.....

/Michael

Tilmeldt 26. May 09
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ane.

 

Det er lidt svært at se hvilke typer opgaver du kan påtage dig og hvad du helst vil lave?

 

- indretning, møbel- og rumdesign?

- bygningskunst (nybyggeri og tilbygninger)?

- restaurering?

 

Ud fra din beskrivelse har du arbejdet inden for de 3 kategorier, men jeg har svært ved at se hvor du føler dig mest tilpas.? Som du sikkert ved er der store forskelle i beslutningsprocesser på de 3 kategorier. Der er derfor forskel på hvordan man markedsfører og sælger sine rådgivningsydelser afhængigt af hvilken kategori opgaver man byder på.

 

Her er nogle forslag der kan være med til at fokusere din forretning:

 

  • Koncentrerer dig om en af kategorierne og kortlæg kundernes beslutningsprocesser.

  • Afgræns og beskriv din målgruppe (private?, erhverv?, offentlige?). Markedsfør dit produkt (arkitektrådgivning) målrettet mod målgruppen. Find evt. en niche i markedet og vis hvordan du adskiller dig fra dine konkurrenter.

  • Brug tiden mellem opgaverne på at udbygge dit netværk. Brug evt. kontakter fra tidligere projekter til at finde nye kunder.

  • Indgå et samarbejde med en ingeniør så du/I kan tilbyde total-rådgivning.

 

Hør også dette podcast af Martin Thorborg fra hans julekalender serie:

 

http://www.amino.dk/media/p/289823.aspx

 

 

 

Mvh

 

 

Rafal

Fra København
Tilmeldt 9. Aug 08
Indlæg ialt: 786
Skrevet kl. 00:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Arkitekt:

Tak for jeres konstruktive kritik!

Jeg vil helt klart bruge bloggen som forslået.

Ja, Arkitekthjælp er normalt meget dyrt og jeg er væsentligt billigere - netop fordi jeg ikke tegner konstruktioner (og dermed ikke påtager mig ansvar for om huset bliver stående Smile )

Jeg havde tidligere en prispolitik, men kom til at blive for billig - fx har jeg lavet et skitseforslag til en ombygning af et parcelhus med tre forskellige forslag for 1200,- inklusiv moms. Dette skal nok koste lidt mere, men ikke meget.

Jeg håber du har ret i at jeg har misforstået Amino! Nu har jeg fx selv lagt rekvalmer ind imin blog - lidt imod min vilje, men efter at have læst herinde ser det ud til at være vejen frem. Jeg vil dog lige se tiden an, om det overhoved batter noget.

 

Hjemmesiden er et helt kapitel for sig desværre... jeg forsøger at lære nok til at lave en enkel, men stilren side. Den grafiske del af designet kan jeg nemt klare - det er bare hvilket program jeg skal bruge (og ikke mindst bruge tid på at lære), jeg lammes lidt over.

Netop fordi jeg har så mange kompetencer, tænker jeg at det var godt at jeg selv lærer at lave hjemmesider - så jeg kan arbejde med nogen forskellige, og ikke få uheldige sammenblandinger der virker uprofessionelle.

Skal du have hjælp til den tekniske del af hjemmesiden, må du endelig sige til - det vil jeg meget gerne hjælpe dig med.

Mvh
Brian

Leverandør af: CMS, websites, IT support, grafisk design, foto, billedbehandling mv. Se: www.ComputerLab.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er lidt svært at se hvilke typer opgaver du kan påtage dig og hvad du helst vil lave?

Det er nu ellers meget enkelt - jeg har hovedkompetencer indenfor rummet omkring kroppen og det er mennesker der interesserer mig.

Tegnestue på den måde som du/I driver den er jeg ikke interesseret i - jo som ansat/freelancer, men der er 80 % arbejdsløshed for min gruppe, måske mere lige nu - jeg orker ikke engang søge.

Jeg er ikke drevet af lyst til penge, men at bruge mit liv interessant. Jeg har bare brug for en lille smule indtægt imellem opgaverne som nu. Kommunen ringer heldigvis når der er noget de kan bruge mine kompetencer til, men jeg kan jo ikke få dagpenge når jeg har cvr nr.

Jeg har fået en masse respons på min blog at gå videre med. Det er jeg virkelig glad for. Flere ønsker at det var en decideret hjemmeside, så det kan være jeg skal arbejde videre med den ide. Men lige nu bruger jeg den til at skrive mig varm - og øve mig i at få det overskueligt. Jeg vil stadig rigtig gerne have respons på teksterne, og vil sætte det lidt anderledes og mere brugbart op.

Tak for tilbuddet om teknisk bistand, det kan godt være det bliver nødvendigt - men skal jeg til at bruge penge på projektet, er jeg nødt til at vide om det kan bære det først.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)