Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flyttet til udlandet - hvad med skat?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 00:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen,

Jeg står i den situation at jeg flyttede til Irland i december 2008. Jeg har en ejerlejlighed i Danmark som jeg forgæves har forsøgt at fremleje. Derudover er jeg momsregistreret og sælger primært udviklingstimer til danske firmaer, sekundært lidt hardware hist og pist. Jeg har ikke kunnet få et fornuftigt svar ud af skat, og jeg har ikke haft mod på at anmode om et bindende ligningssvar endnu. Jeg håber der er nogen som kan hjælpe med følgende spørgsmål:

  1. I hvilket land skal jeg afregne moms når jeg sælger til danske virksomheder?
  2. Hvor skal jeg beskattes af det overskud jeg har i min virksomhed?
  3. Er der nogen måder jeg kan undgå at blive beskattet i danmark af min lønindkomst (udover at udleje/sælge min lejlighed hvilket ikke har været muligt indtil videre).
  4. Vil udleje/salg af min lejlighed ændre noget på spørgsmål 1 og 2?

Især spørgsmål 3 er meget vigtig for mig da det er meget dyrt at bo her, og vil resultere i at jeg skal låne penge for at kunne afregne skat.

Tak for hjælpen Big Smile

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 00:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Steffen H.:
I hvilket land skal jeg afregne moms når jeg sælger til danske virksomheder?


Du fakturer vel gennem dit danske firma? Det er derfor det danske firma der skal afregne moms i relation til din samhandel med danske virksomheder.

Steffen H.:
Hvor skal jeg beskattes af det overskud jeg har i min virksomhed?


Danmark PT

Steffen H.:
Er der nogen måder jeg kan undgå at blive beskattet i danmark af min lønindkomst (udover at udleje/sælge min lejlighed hvilket ikke har været muligt indtil videre).


Stift et Ltd og læg aktiviteten i dette.

Steffen H.:
Vil udleje/salg af min lejlighed ændre noget på spørgsmål 1 og 2?


Momsen afhænger af registringsted og skatten efter dit firmas driftsted.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 00:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hmm- Har du fået en fast bolig i udlandet. Ellers vil de danske skattemyndigheder kunne fastholde din fulde danske skattepligt fordi du har bolig til rådighed her. Har du også bolig i udlandet vil du muligvis kunne få ophævet skattepligten reelt via reglerne om dobbeltdomicilering.

Overskuddet skal beskattes i det land hvor arbejdet udføres - driftssted - men det land du bor i kan herudover beskatte overskuddet men skal lempe for den i kildelandet betalte skat.

Lønindkomst ? Taler vi ikke om en personlig udgift.

Uanset ovenstående vil din danske skattepligt kunne bringes til ophør hvis du sælger lejligheden eller udlejer den uopsigeligt i mindst 3 år (faktisk 2 på grund af fremlejereglerne). Men der kan stadigvæk blive tale om dansk kildebeskatning af overskud af dansk virksomhed hvis aktiviteten udføres her.

Momsen: Skal jeg ikke gøre mig klog på men henviser til Peter revisor eller Gosvig.  

Det er iøvrigt direkte dumt at flytte til udlandet - og eje en ejerbolig i DK som forventes solgt - uden at have undersøgt hvordan reglerne for beskatning af ejendomsavance er i det pågældende udland. I Sverige ville du eks. være blevet beskattet af hele (2/3) af  avancen på ejendommen i forhold tl din oprindelige ansk.sum fordi de ikke kender begrebet indgangsværdier. og har avancebeskatning også på egen beboelsesejendom hvad vi ikke har her. Det er blevet en dyr fornøjelse for nogen.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 00:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej tak for hurtigt svar.

Skattekonsulenterne:
Hmm- Har du fået en fast bolig i udlandet.

Jeg har lejet en lejlighed herovre som er uopsigeligt fra min side af i 1 år. Dette falder vel næppe ind under "fast bolig"?

Skattekonsulenterne:
Overskuddet skal beskattes i det land hvor arbejdet udføres

Med andre ord - når jeg sidder i Irland og udvikler software for et dansk firma så skal jeg beskattes i Irland?

Skattekonsulenterne:
Lønindkomst ? Taler vi ikke om en personlig udgift.

Spørgsmålet er ikke forstået. Men jeg har nok heller ikke været præcis nok. Jeg er fuldtidsansat hos en irsk arbejdsgiver. Besvarer det spørgsmålet i nogen grad?

Skattekonsulenterne:
Uanset ovenstående vil din danske skattepligt kunne bringes til ophør hvis du sælger lejligheden eller udlejer den uopsigeligt i mindst 3 år (faktisk 2 på grund af fremlejereglerne). 

Nu har jeg desværre snart været her i 6 måneder uden at få den lejet ud så jeg fiskede egentlig efter en anden løsning (hvis der er nogen). Ellers må jeg fortsat forsøge at leje den ud.

Skattekonsulenterne:
Det er iøvrigt direkte dumt at flytte til udlandet - og eje en ejerbolig i DK som forventes solgt
Dette er ikke umiddelbart planen, med mindre det ville hjælpe noget. Fremleje er planen. At jeg er direkte dum at flytte til udlandet, rammer du dog hovedet på sømmet med Smile

Tak for hjælpen...

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen så er den faktisk enkel nok:

Ophæves din fulde danske skattepligt fordi boligen i DK afstås ja så betaler du ikke skat til DK længere i og med at arbejdet ikke udføres i DK:

Bevares din fulde danske skattepligt på grund af boligmuligheden så kan der blive tale om 1) at den danske skattepligt kan ophæves som følge af dobbeltdomicileringsreglerne 2) at den fulde danske skattepligt bevares men her vil du være berettiget til lempelse for den skat der falder på indkomsten optjent i udlandet når du er væk i mere end 6 måneder og ikke opholder dig i DK i mere end 42 dage set over en vilkårlig 12 måneders periode.

Min bemærkning vedr. ejerboligen i DK skyldes ene og alene de særlige avancebeskatningsregler som der kan være i Irland men det er jo ikke noget man selv er herre over hvis det rigtige job er der og boligmarkedet i DK er som det er.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 7. May 08
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej "Skattekonsulenterne".

Hvad menes der med at det uopsigelige i 3 år, faktisk er 2 pga. fremlejereglerne?
Er reglerne fortsat nogenlunde ens? Og betyder det, at selv med 3 års uopsigelighed, kan lejerne sige op efter 2 år?

Hvilken indflydelse får det så på skatteforhold hvis/når det sker? Og hvad med når de efter 3 år opsiger, skal man så have ny 3 årig lejekontrakt..?

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Der menes at Skat normalt vil kræve at du udlejer din bolig uopsigeligt i mindst 3 år for at anerkende at du ikke har bolig her til landet, selvom man efter fremlejereglerne kun må operere med max. 2 års uopsigelighed.

Der er så ingen som siger at man bare skal acceptere Skats udmeldinger. Har man taget fast bolig i udlandet og er man undergivet beskatning kan man også påberåbe sig reglerne om dobbeltdomicilering (måske lige bortset fra i Frankrig, Spanien og andre ikke overenskomstlande  

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

En gammel tråd der er blevet genoplivet.

Så vidt jeg har forstået reglerne er det uopsigeligt i 3 år fra udlejers side. Man har hermed frasagt sig sin bopæl og skal ikke længere tænke på den del af vurderingen. Det er sådan jeg er endt med at have gjort det, selvom det tog lang tid før den blev udlejet.

Jeg har senere fået mail svar fra skat hvor jeg mere eller mindre har fået at vide at det er en individuel vurdering fra gang til gang.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)