Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Brænde på bålet til bandekrig !

Side 13 ud af 15 (145 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

> Og nej - straffede kriminelle har da bestemt ikke samme rettigheder som ikke kriminelle!

Naturligvis - straffen er jo netop en begrænsning i den frihed alle andre har. Men vi skal så bare også huske på hvad "kriminelle" er - det er dem der er dømt for noget kriminelt. Ingen andre. Bare fordi nogle har en mistanke, en mistro eller bare ikke kan lide "brian" eller "Ibrahim" så berettiger det ikke til at opfatte dem som kriminelle. Og det samme gælder folk bor et bestemt sted, eller har bestemte venner, religion eller kulturel baggrund, sexualitet eller køn. Politiet anholder ikke kriminelle - de anholder mistænkte. Dommeren dømmer dem.

Rigtige kriminelle er sådan nogle som Riskjær, Brixtofte og Stein Bagger, der sidder inde for meget alvorlige forbrydelser. Eller de mange spritbilister, der hvert år dræber helt uskyldige (mange gange flere, iøvrigt, end der nogensinde er blevet skudt eller dræbt ved terror). Og ja, de idioter, der farer rundt i flere dele af Danmark og vifter med deres skydevåben, eller planlægger og forsøger at gennemføre voldelig terror.

Jeg vil også gerne have en fredelig verden, hvor folk i almindelighed opfører sig ordentligt og overholder landenes love. Det vil de fleste. Men jeg tror bare ikke, at den kompromitering af fundamentale menneskerettigheder og retssikkerhed, som mange af verdens nye terrorlove, og en generel "hårdere kurs" vil give os den fredeligere verden vi alle ønsker.

Jeg synes også vi skal sætte ind der, hvor det virkelig batter noget - snuppe de lavthængende frugter først, og så tage fat på de mindre ting bagefter. Og faktum er altså, at det der gør vores del af verden "farlig" at leve i, det er ikke terror og gadevold - det er hurtige biler, spritbilister, fed mad, sprøjtemidler i vores fødevarer, druk, smøger, al for lidt motion og alt for mange piller.

Risikoen for at jeg en dag blikker kørt ned af en spritbilist er 1000 gange større, end at jeg bliver skudt af en af de der gadebander, der nu render rundt og hærger.

Begge dele er da bestemt noget lort, men jeg synes bare nogle gange, at det bliver Ekstra Bladets forsider, der dikterer, hvad folk synes det er vigtigst at gøre noget ved. Jeg savner lidt realitetssans og objektiv risikovurdering.

Som en klog mand sagde engang: "Fighting for peace is like fucking for virginity" - ingen af delene virker :-)

 

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel deMib Svendsen:
Jeg vil også gerne have en fredelig verden, hvor folk i almindelighed opfører sig ordentligt og overholder landenes love. Det vil de fleste. Men jeg tror bare ikke, at den kompromitering af fundamentale menneskerettigheder og retssikkerhed, som mange af verdens nye terrorlove, og en generel "hårdere kurs" vil give os den fredeligere verden vi alle ønsker.

Det kan kun tiden vise - lige som tiden allerede har dokumenteret, at diverse ekstra terrorlovgivning har betydet at adskillige terrorangreb er blevet forhindret.

Det er hårde tider, og de kræver desværre hårde midler. Jeg er også forbandet over, at menneskerettigheder kompromitteres i den sags tjeneste, men jeg foretrækker delvist begrænsede friheder frem for delvist begrænset førlighed efter at have stået i vejen for fragmenter fra en terrorbombe.

Bortset fra små nuancer er jeg enig, Mikkel.

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Rosenstand:

 

Heldigvis er virkeligheden end anden end den, du beskriver her. Også i Danmark, hvor islamiske fundamentalister er dømt for terror grundet deres planlægning af det. Vi skal vist være glade for, at det er strafbart at indkøbe ingredienserne til sprængstof og lægge planer for at bruge dem. Vi ville være ilde stedt, hvis politiet først kunne gribe ind, når en ugerning reelt er udført ;-)

Du har naturligvis ret, men det modstrider bare ikke rigtig noget jeg siger.

Planlægning af ulovlige aktiviteter er strafbart. Ud over det så er planlægning også en handling og ikke kun en tanke.

Thomas Rosenstand:

Selvfølgelig er lovgivningen til for alle - men mist nu ikke fokus på, at lovgivningen er der for at beskytte den store del af samfundet mod den anden del, der ikke vil overholde lovene. Ikke omvendt.

Det passer ikke. Lovgivningen gælder alle, hvad enter det er kriminelle eller ej. Og den er til for at beskytte samfundet (her inkluderes andre kriminelle) mod enkeltindivider og disses handlinger.
Det er ikke mere lovligt at tæske en person fordi vedkommender er tidligere straffet.

 

Jeg er ikke lige sikker på hvad du vil med den sidste del af indlægget? Selvfølgeligt bliver kriminelle straffet.. Men ud over den straf som deres handling resulterer i så har de da samme rettigheder som os andre, right?

Mvh Peder

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

OK Peder - jeg vil hellere diskutere emnet end semantik. God weekend Big Smile

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hehe. Det syntes jeg er ganske okay Stick out tongue

Du må også have en god weekend.

Fra København
Tilmeldt 13. May 09
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 22:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

"Kun en apartheidstilhænger/racist vil føle sig truffet af mit indlæg,  thomas...."

"Og kun en racist vil kalde en anden for en tumpe hvis denne ytre sig på en anderledes måde.... men hey...normale mennesker må jo finde sig i meget for at værne om ytringsfriheden...."

"Og lidt fakta thomas....90% af disse kriminelle unge med muslimsk baggrund er født og opvokset i kongeriget(selvom de ik har DK pas) så deres opførsel har intet med deres tro at gøre, og hvis vi tar den måde (vi) omtaler dem på i betragning, så er de prisgivet til at bli antisamfunds borger.....men lad mig lige underholde jer med lidt fakta før jeg tar på ferie og bruger mine penge i et MUSLIMSK land, thomas..."

Under denne tragiske udvikling erfarer vi at nogle mennesker  forsøger at udnytte konflikten til at tjene deres Islam-fjendtlige dagsorden. Med ensidig fokus på de bander, hvis medlemsskarer primært består af (2. generations udlændinge), farer de frem med stigmatiserende erklæringer og absurde beskyldninger om at muslimernes kulturelle baggrund er årsagen til kriminalitet. Selv justitsministeren valgte at fremstille bandekonflikten som et angreb på Danmark fra udlændinge, da han udtalte og jeg citerer: "Vi har ret til at beskytte vores land mod udlændinge, som bærer skarpladte våben. Det her lyder meget nationalistisk, men jeg siger: Ud af vores land".

Danske efterretningsrapporter advarer mod "højt aktivitetsniveau" og "potentiale for yderligere radikalisering og voldelig konflikt" i det højreekstremistiske miljø i Danmark.

I lyset af disse advarsler og i lyset af mediernes rapportering om hvervning blandt højreekstremistiske miljøer i den igangværende konflikt, så kan man kun undre sig over de politikere, der fortsætter den hadefulde etniskbaserede retorik under den eskalerende konflikt. Spørgsmålet er om det blot er naiv populisme, grundet manglende indblik i risiciene ved den retorik, eller om det ikke snarere skyldes en helt anden uerklæret agenda?!

Derudover har de danske politikere, gennem deres stigmatiserende erklæringer og absurde beskyldninger mod muslimerne, fremvist et enormt hykleri, idet de har fordrejet sandheden og fjernet fokus fra deres eget ansvar og skyld i konflikten. Deres skyld er indiskutabel, eftersom de har skabt flere af de vilkår, der har bidraget til dannelsen af disse bander og dermed opståen af konflikten.

Disse politikere har nemlig skabt belastende forhold for muslimerne, gennem flere års diskrimination på juridisk, politisk og økonomisk plan. Denne diskrimination bekræftes af flere rapporter. Europarådets ministerkommision i december 2005 konkluderer at: "En stærk fornemmelse af intolerance observeres i det Danske samfund frem for alt i den politiske arena og i nogle medier". En anden er  rapporten fra Europarådets kommission mod racisme og intolerance, udsendt den 16. maj 2006. Rapporten fortæller at muslimerne i Danmark får en slem behandling, når det gælder lovgivning og omtalen fra nogle medier og nogle politikeres side. Ifølge rapporten er rettigheder ulige fordelt, og nogle politikere og medier tegner konstant et negativt billede af muslimer. Og i 2007 konkluderede OSCE i en rapport om Danmark at: "Muslimers situation er blevet forværret gennem de sidste år". Ifølge rapporten udsættes muslimerne for begrænsninger der er ude af proportioner og for en retsbeskyttelse der ikke lever op til racismekonventionerne. Og rapporten placerede hovedansvaret for den situation hos den danske regering.

Grundet denne systematiske diskrimination, er muslimer i Danmark forvandlet til andenrangsborgere, og ofte isoleret, under belastende forhold, i boligkvarterer, hvor kriminalitet og fordærv florerer. Disse ringe vilkår bidrager uden tvivl til bandedannelser, der medfører konflikter, som den vi lider under nu.

Kendsgerningen er at organiseret kriminalitet og bandedannelser er ukendt blandt 1. generations muslimer og blandt de 2. generations muslimer, hvis adfærd dirigeres af den islamiske kultur. Når kriminalitetsproblemet er til at finde blandt 2. generations muslimer, som er vokset op i danske institutioner med danske værdier, referencer og forbilleder, så er problemet ikke knyttet til Islam men til noget andet i vores samfund.

I lyset af ovennævnte ønsker jeg at pointere at den igangværende konflikt samt håndtering af den fra nogle politikere og mediernes side, varsler det yderligere uorden. Vi har i andre lande set hvordan en lignende udvikling har bevirket fatale konsekvenser, såsom raceuroligheder eller dannelsen af ghettoområder med farlig lovløshed.

Tilstanden i de franske ghettoer vidner om dette.

Endelig bør ethvert objektivt og sagligt menneske i Danmark modstå den dæmonisering og stigmatisering, som muslimerne er genstand for i nogle af de Danske medier og fra nogle politikers side. Samt modstå den diskrimination, som muslimerne oplever i Danmark. For de fatale konsekvenser af den ansvarsløse og hykleriske politik som føres i Danmark, kan ramme alle og enhver, især hvis du bor på nørrebro....

 

Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 02:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Muslimerne er en rigtig god syndebuk. Der er problemer mange steder med kulturforskellene, men mange gange må de også stå model til hetz. Personligt kan jeg da godt føle det nærmest provokerende, at se en kone i flere lag sort tøj med et lille kighul for oven, og jeg tror da heller ikke det bliver sådan en dag, at vi går og render hinanden på dørene hele tiden, men på den anden side, så er det ikke mig der skal slå dem oven i hovedet med, at demokrati er løsningen på alle verdens problemer. Der er faktisk mange steder i verden, hvor vores kultur bliver betragtet som overfladisk og uden indhold. Jeg ved godt hvad jeg selv foretrækker, men hvordan skal vi sætte os ind i hundrede af års skikke og kulturer? Vi skal stå fast på de værdier vi er bygget på, og ikke give efter for dem, det er her det bliver farligt, hvis det begynder at blive ligegyldigt. Man kan sagtens stå fast på sin egen kultur, og stadig respektere andre for deres, uden man på nogen måder er racist.

 Er der behov og ønske om en revolution, skal det nok ske alligevel, uden at vesten skal gribe ind med millitær i deres lande, som bare gør det hele endnu værre end det var. Var der endelig nogen der skulle blande sig, så burde det da være lande med lignende kultur og værdier. Når de så kommer herop på grund af krigen vi selv har været med til at starte, så har vi også et ansvar for nogle af dem, hvad enten de er nemme at integrere eller ej, og må derfor også løse nogle af de problemer det kan give, at mange kommer herop og er mentalt krigsskadede, og ikke kan opdrage deres unger ordentligt. 

Det starter helt nede på lokalt gadeplan, og op i de øverste rækker, til en mand i marken man kan give skylden for alle ulykker, og bruge det til at føre en ønsket strategi. Men det er første gang jeg har læst i et stort main stream medie, at de har haft ham på kornet flere gange uden at trykke på aftrækkeren, men jeg har læst det i mange uafhængige medier i flere år. Så han har nok hængt ved at par af de amerikanske venner han fik da russerne kæmpede mod Afghanistan i 80'erne :)

http://web.archive.org/web/20060217051331/http://www.msnbc.msn.com/id/8853000/site/newsweek/

Billigt Hundeudstyr Online

Tilmeldt 24. May 09
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 03:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Bande krig - konflik mellem Racer - Gade drenge - eller med andre ord kriminelle der slås om et marked - hvem skal man vælge at holde med og skal man vælge side ?

Som jeg ser det vil jeg heller ha at det er min egen hund der skider i min have end det er  naboens.

 

Værktøj til at løse problemet,, tja det er ikke så svært,  frigiv Hash - giv gratis metadon og med et er problemet løst samt 78% af alle indbrud - problemet med politi mangel - men hvem ved måske er der nogle af dem der bestemmer som vil få en mindre indkomst. bare en tanke

CHAI

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 04:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Chai:

Bande krig - konflik mellem Racer - Gade drenge - eller med andre ord kriminelle der slås om et marked - hvem skal man vælge at holde med og skal man vælge side ?

Nej, det synes jeg på ingen måde man skal.

Chai:

Som jeg ser det vil jeg heller ha at det er min egen hund der skider i min have end det er  naboens.

Hvis vi taler om kriminelle rockere vs. kriminelle invandrerbander, går jeg ud fra at "din hund" i din metafor er rockerne?

Ingen af de to upcokede, bundkriminelle, narkosælgende, ildspåsættende, skattesnydende, voldelige, våbenbærende, menneskesmuglende, kvindeudnyttende, morderiske, fuldstændigt vanvittige og i øvrigt idiotiske  grupper skulle nogensinde betegnes som værende "mere mig", end de andre, bare fordi jeg tilfældigvis deler hudfarve med den ene.

Men det er så nok bare mig.

Fra København
Tilmeldt 18. Jul 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er ikke alene Lone....selvom vi ik er så højtråbende endnu, er vi flere end dem....

Og iøvrigt hvorfor blir vi ved med at kalde dem indvandre når de er født og opvokset i Danmark?!.....

Side 13 ud af 15 (145 indlæg)