Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Madopskrifter online beyond your wildest dreams: eksperter søges (investorsøgning, it projektleder og en kok)

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Aug 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 12:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har en ide til et website med opskrifter, der er så god, at den ikke må gå til grunde fordi jeg ikke har tid nok.

 

Grundlæggende ide:

En masse opskrifter indsamles og indsættes i en database. Et website konstrueres med mulighed for:

- Rating af opskrifter på en række parametre

- Kategorisering (land, tilberedningstid, pris m.m.)

 

Det kan lyde banalt, men det er en "twist", der gør at dette site vil blive en succes. Den afslører jeg, hvis du er interesseret.

 

Der er ikke nogen alvorligt dominerende spillere på markedet for online opskrifter i forvejen, og dette site vil være unikt. Jeg har kontakt til indiske udviklere, der kan lave sitet, det jeg skal bruge hjælp til er:

- at finde investorer til udviklingsarbejdet og marketing (dvs. gerne en med erfaring med investor søgning)

- at lave en kravspecifikation (det har jeg en del erfaring med selv også, men tiden er begrænsningen, derfor må kræver det en tekniker)

- at finde opskrifter (det er ret ligetil, der er masser på nettet, men en med forstand på mad (kok) vil være en fordel)

 

Det var vist det. Hvis du har kompetencer indenfor ovenstående, så kontakt mig, så laver vi et website med opskrifter der efter et år har 100.000 brugere!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 04-10-2006 12:09:28 Forfatter:mads
Der er ikke nogen alvorligt dominerende spillere på markedet for online opskrifter i forvejen, og dette site vil være unikt. Jeg har kontakt til indiske udviklere, der kan lave sitet, det jeg skal bruge hjælp til er:

[...]
- at finde opskrifter (det er ret ligetil, der er masser på nettet, men en med forstand på mad (kok) vil være en fordel)



 

Jeg vil tillade mig at tilknytte en kommentar; Der er meget stor kamp om søgeresultaterne, når det kommer til opskrifter - du kan næsten ikke søge på en ingrediens via Google, uden at der kommer 30 opskrifter frem fra de to-tre største sider. Samtidig er der også brancheorganisationer som f.eks. har store opskriftsider, der er finanseret med store beløb, for at få os til at spise mere svinekød, fisk, osv.

 

Jeg vil altså påstå, at der er rimelig stor konkurrence :)

 

Samtidig skal du huske, at bare fordi der er noget på nettet, kan du ikke tillade dig at kopiere det. Det skal nok ramme dig som en boomerang, hvis du bare giver til dig til rippe konkurrenterne for materiale.

Tilmeldt 17. Aug 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 16:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja, der var jeg for hurtigt ude, du har helt ret. Jeg troede man kunne kopiere opskrifter hvis der ikke stod copyright nogen steder. Det har jeg siden fundet ud af er gamle regler, så det vanskeliggør tingene meget. Da det er for stor en udfordring at etablere et site uden en eneste opskrift til at starte med, må jeg ændre målsætningen til at være, at finde et site der vil sælge sine opskrifter.




Mht. konkurrencen har du muligvis også ret, men jeg har stadig ikke hørt om få sites alle bruger. Så kan det godt være, at der er kamp om søgeordene, men indgangsbarriererne på markedet reduceres af at der ikke er f.eks. oligopol. Men det er mit indtryk, jeg ved ikke hvor mange brugere de respektive sites har.

 

... I øvrigt ret irriterende at man ikke rette i den første besked ...



Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 04-10-2006 16:42:03 Forfatter: mads
Ja, der var jeg for hurtigt ude, du har helt ret. Jeg troede man kunne kopiere opskrifter hvis der ikke stod copyright nogen steder. Det har jeg siden fundet ud af er gamle regler, så det vanskeliggør tingene meget. Da det er for stor en udfordring at etablere et site uden en eneste opskrift til at starte med, må jeg ændre målsætningen til at være, at finde et site der vil sælge sine opskrifter.

[...]
... I øvrigt ret irriterende at man ikke rette i den første besked ...

 

Jeg vil MEGET gerne se en regl, uanset alder, der giver ret til at kopiere materiale uden den amerikanske betegnelse "copyright". Hvis du gider komme med en henvisning eller et link, har jeg lært noget nyt i dag :)

 

Konkurrenceformen synes jeg er lidt ligegyldig her. Indgangsbarrierene består af en del store sider, som allerede ligger tungt i søgemaskiner samt med opskriftshæfter rundt i alle landets fødevarebutikker - det er en del konkurrentmarkedsføring, som der skal hamles op med.

 

Det med, at man ikke kan rette i sin første besked, er for at forhindre folk i at slette dem, og derved lave en usammenhængende debat. Du kan rette i beskeder i op til 15minutter.

Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tror det er utrolig svært at få etableret et site som kan blive førende på dette marked, og være det fortrukne for folk.

Jeg bruger stort set altid kun opskrifter fra nettet, men jeg har ingen favorit side, jeg googler hvad jeg nu har i tankerne og kigger et par igennem.

Jeg har set mange smarte sider, hvor man kunne indtaste hvilke ingredienser man havde i køkkenet og så fandt den nogle opskrifter frem, eller sider der ligger et sundt skema, og derefter kommer med en ny opskrift hver dag osv.

Alt i alt tror jeg du undervurdere konkurrencen på markedet
Tilmeldt 17. Aug 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Tommy> Mht. gamle regler var det noget jeg læste her på Amino, jeg prøvede at lede efter den besked jeg havde set det i, men kunne ikke finde den.

Mht. konkurrencen har jeg ikke sagt at der ikke var konkurrence på markedet. Efter at have set mig om på nettet, virker det, som I begge siger, som om det er relativt konkurrencepræget. Men jeg synes ikke, som Tommy, at konkurrenceformen er ligegyldig. Hvis der var nogle få dominerende sites, var det nok fordi de havde ramt helt rigtigt i forhold til folks behov. Hvis der ikke er nogle få dominerende sites, er der to muligheder:

a) folk har så forskellige behov, at det er svært (måske umuligt) at lave et/få sites, der dækker alles behov

b) der er ikke lavet et ordenligt site endnu, der dækker alles behov.

Jeg tror på b. Vi kan jo afprøve teorien her, hvilke behov har folk ift. online opskrifter? Jeg vil starte med mine.

Jeg bruger en række parametre:

 

Primært:

1. Wow-effekt: hvor speciel er retten, hvor fancy ser den ud og smager, hvor meget får den gæster til at sige wow?

2. Tilberedningstid: udtrykt i minutter for en begynder/middel/øvet kok

3. Sværhedsgrad: fra 1-10 (1 = 7 årigt barn, 10 = udlært kok)

4. Type (forret, hovedret, dessert, tilbehør, etc.)

Sekundært:

5. Tilgængelighed: kan man få alle ingredienser i Døgnnetto eller skal man i Føtex eller måske endda i en specialforretning?

6. Pris: udtrykt i kr. per person

7. Vegetar?

8. Fedtmængde: udtrykt i kJ, kalorier, g fedt eller bare 1-5 (1 = let, 5 = fed)

9. Land (nogle gange har jeg lyst til italiensk, nogle gange spansk osv.)

10. Ingredienser: fjerkræ, oksekød, brød, etc.

11. Tøm dit køleskab (indtast en række ingredienser, se om jeg kan bruge hvad der ligger i køleskabet til en ret)



Ekstra features:

- Videoklip der viser tricks til typiske køkkenting som: at skærpe en kniv, hakke et løg fint, hakke hvidløg. Der er linket til disse klip hvor det er relevant

- Billeder af så mange opskrifter som muligt, kan evt. indsendes af brugere mod en form for incitament

Det var hvad jeg umiddelbart kunne komme i tanke om. Kender I nogle sites der har de første tre?

Jeg vil være interesseret i at høre hvad jeres forestilling om det perfekte opskriftsite er, uanset ressourcekrav til at opbygge databasen. Hvad med dig Martin?

Fra Horsens
Tilmeldt 7. Feb 06
Indlæg ialt: 341
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mads,

se mit site www.kostplanen.dk

Der er en kæmpemæssig DB med alle tænkelige ingredienser. Tilmeldte brugere har så mulighed for, at lave en madplan for én uge af gangen ud fra en lang række specs:


  • De kan bl.a. fravælge alle de ting, de ikke kan lide- og/eller tåle.

  • De kan vælge, hvor lang tilberedningstiden må være

  • De kan vælge, hvad fedtindholdet max. må være

  • De kan vælge, hvad hver kurvert max. må koste.


Slutteligt kan man som bruger så få tilsendt sin madplan for en hel uge.

Udover dette får man også en indkøbsliste, hvor alle indkøbene er delt op i f.eks. kolonial, frugt & grønt mv.

 

Man sparer altså tid og penge ved at bruge sitet.

Der er i øvrigt også en "tøm køleskab" funktion.

 

Den enste fejl ved sitet p.t. er mailfunktionen - noget med et cronjob, der ikke fungerer optimalt, når der skal udsendes ca. 8000 mails hver uge ud fra de krav brugerene har selv har valgt m.h.t., hvornår de vil have deres kostplanen leveret.

Sitet har p.t. over 4000 sider indekseret i Google og små 9000 brugere.

Fik jeg sagt, at sitet er til salg med indhold?


Tilmeldt 7. Oct 06
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 23:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Jo det er n rigitg god ide.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med inverstorer, men måske skulle prøve at få et forlag, som udgiver kogebøger med på ideen, for de går i stigende grad på nettet ofte med websites som leverer grafis info om det ene eller andet, og hvor de kan have passende link til egne produkter,plus en masse reklameindtægter fra andre links når traffik-tallet når højt nok op.

Prøv at lave et par prøvesider til at slags demo.

Husk det visuelle apekt minimum 2 lækre fotos pr. ret, og hvis du ogsÃ¥ kan fÃ¥ indlagt videostreams med instruktioner fra diverse kokke og  restaurenter vil det være helt i top.

Go for it, its a winner.

MVH Peter

.

Tilmeldt 17. Aug 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Trendsmitter> tak for positiv feedback, godt at høre ).

 

Jeg ville dog stadig gerne høre, hvad folk har af behov mht. madsite. Er der andre, der som jeg, bruger lang tid på at finde netop den opskrift de gerne vil lave i aften?

Tilmeldt 7. Oct 06
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej  Mads

Der var lige en anden  ting jeg glemte at fortælle dig.

Der kan være en meget vigtig pointe i at lave siden interaktiv.

Det vil sige at læserne selv får muliglighed for at indsende eller direkte at oploade deres egne private opskrifter efter nogle kriterier du selvfølgelig opstiller med hensyn hvad der skal med, og hvilken kategori.

Du vil så opleve at få en masse nye opskrifter formidlet via din side som ingen andre end den pågældende familie eller amatørkok har kendt.

De der sender opskrifter ind vil igen henvise deres venner og bekendte til denne side, hvor de selv kan printer opkriften ud.

Det vil forøge traffikken en hel del og folk er glade for at dele den slags med hinanden.

I denne forbindelse må man heller ikke glemme måltides og madens store sociale dimention.

MVH Peter



Side 1 ud af 1 (10 indlæg)