Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Erfaringer med kom-i-gang-lån ønskes!

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino''er!

Jeg var i går til et finansieringsseminar med Microsoft/HP, og Vækstfonden deltog også. Efter seminaret talte jeg med foredragsholderen fra Vækstfonden, og diskuterede kort Vækstfondens muligheder for at hjælpe min virksomhed med finansiering af et udviklingsprojekt. Foredragsholderen mente at kom-i-gang-lånene ville være oplagte pga. et begrænset kapitalbehov, hvis ellers udviklingsprojektet blev startet op i et nyt selskab.

Så fortalte jeg om mine meget dårlige oplevelser og erfaringer med kom-i-gang-lånene, og det medførte at jeg skal beskrive mine erfaringer og oplevelser for Vækstfonden. De vil derefter se på om de bliver administreret optimalt af pengeinstitutterne.

Og nu har jeg brug for DIN hjælp!

Min egen erfaring med lånene er, at bankerne tænker business-as-usual - også med disse lån som ellers skulle være mere risikovillige. Jeg har fået afslag af Dronninglund Sparekasse, udelukkende fordi de ikke havde interesse i at overtage min privatøkonomi (jeg har et lån uden sikkerhedsstillelse), og at jeg ikke havde friværdi i mursten. Jeg har også erfaringer med den lokale Danske Bank, som ikke var så fokuseret på min privatøkonomi, men de 25% af kom-i-gang-lånet som "de" skulle hæfte for (staten stiller sikkerhed for 75% af lånet). De ville presse mig til at få mine forældre til at sætte huset på spil for at jeg kunne stille sikkerhed for et kom-i-gang-lån. Eller at jeg kunne finde en anden som ville stille sikkerheden. Hvor blev den risikovillighed af?

Har du lignende erfaringer vil jeg meget gerne høre om dem. Især om årsagerne til at du har fået afslag på et kom-i-gang-lån. Jeg vil medtage de besvarelser jeg modtager i mit brev til Vækstfonden.  

mvh Carsten

Tilmeldt 3. Jun 05
Indlæg ialt: 129
Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Har oplevet lignende situation, hvor bankerne havde ekstrem stor fokus på den risiko de skal løbe for deres 125.000(25 pct). Jeg var endda i den heldige situation at kunne stille med de 125.000 kr., men der blev stadig sagt nej, fordi banken var nervøs for, at deres "andel af kom-igang lån puljen" blev overtegnet. Den primære begrundelse for et afslag var, at de ikke lånte penge ud til nye forretningsideer og teknologikoncepter, men foretrak mindre risikovillige iværksætter(frisører og den slags). Jeg ser derfor ikke muliogheden som noget der for alvor støtter den danske iværksætterinnovation, men mere som en måde, hvor bankerne eliminerer deres risiko på traditionelle opstartsvirksomheder.
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for dit svar Kristoffer.

Det understreger jo netop hvorfor man kalder kom-i-gang-lånene for "frisørlån". Mit projekt er i den innovative/teknologiske ende, og det er åbenbart ikke lige det banker helst vil låne penge ud til. Den holdning er ellers ikke helt i tråd med Helge Sanders ønsker...

mvh Carsten
Tilmeldt 3. Jun 05
Indlæg ialt: 129
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Nej, er desværre bange for, at man har skruet aftalen helt forkert sammen fra politisk side. Bankernes interesse er jo ikke at støtte innovative virksomheder, men at tjene fleste penge på den nemmeste måde, hvorved der eksisterer en klar interessekonflikt mellem de politiske ønsker, og de instanser, der administrerer ordningen.
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)