I morgen skal vi ned og stemme. Jeg synes det er en borgerpligt at stemme. Men i år, mere end nogensinde, synes jeg det er svært, for jeg føler ikke at der bliver tonet med rent flag - og det gælder over hele linien. Lad mig forklare lidt nærmere ... Stort set alle politikere kan blive enige om, at vi skal behandle vores børn, de ældre og de handicappede ordentligt. De gamle skal ikke ligge og rod rundt i deres eget lort, skolerne skal være gode ”arbejdspladser” for børnene og børn med handicap eller særlige udfordringer skal naturligvis hjælpes. Det er alle enige om. Men når vi ser os omkring i landet - og vores egne kommuner, så er det jo ikke sådan der i praksis administreres. Der er sikkert kommuner der gør det tæt på perfekt, men der er ekstremt mange kommuner, hvor der er dukket alt for mange sager op, som på ingen måder matcher de politiske ambitioner. Jeg bor i Holbæk kommune. Alene her ligger der p.t. over 80 ubehandlede sager om særlig udsatte børn som ikke er blevet behandlet indenfor tidsfristen på 4 måneder! Særligt udsatte børn - det er børn der bankes, misrygtes, voldes og er virkelig ekstremt udsatte. 4 måneder er i forvejen alt for lang tid. Ingen voksne mennesker ville finde sig I at blive behandlet så dårligt så længe. Forestil jer at vi f.eks. sagde det samme til kvinder der mishandles i hjemmet... En overskridelse af denne frist er rendyrket statsautoriseret børnemishandling! Dette har også ramt min egen familie. Vi har en søn med en udviklingsforstyrrelse der kræver en særlig specialpædagogisk indsats. Det er der sådan set intet odiøst eller dramatisk i. Det vigtigste er, at der sættes ind så tidligt som muligt. Det er alle der ved noget om den slags enige om og det er også det som Serviceloven foreskriver. Men det sker bare ikke. I over ½ år har vi skulle høre på alverdens "kreative" undskyldninger for, hvorfor Holbæk Kommune mener det er bedre ikke at gøre noget. Jeg kan altså ikke få øje på de politikere, der argumentere for den form for administration vi oplever i Holbæk Kommune - eller mange andre kommuner for den sags skyld. Jeg kan kun se tre mulige forklaringer på dette ... 1) Enten er det fordi politikerne ganske enkelt lyver - de siger en ting til os, og så administrerer de i virkeligheden på en helt anden måde. Jeg tvivler dog på det er tilfældet over en bred kam. Det ville kræve at man skulle tro på sådan en eller anden universel politisk konspirationsteori. Det gør jeg ikke. 2) Eller, kommunernes embedsmænd administrerer stik imod de rammer som politikerne udstikker - deres øverste ledere. Det er muligt det er tilfældet nogle steder, men i så fald falder det tilbage på politikerne, for det ER og bliver en leders ansvar, at have nogle ordentlige ansatte - og evt. skille sig af med dem der ikke er dygtige nok til at gøre det der nu engang skal gøres. Man kan som leder ikke løbe fra det ansvar! 3) Eller, politikerne stiller ikke de budgetter til rådighed for forvaltningerne, der skal til for at opfylde de krav der er i Serviceloven og andre lovgivninger. Så de siger med andre ord til deres embedsmænd: Følg denne lov - men gør det indenfor dette budget, uanset om de to passer sammen. Det er lidt som at sætte elefanter til at tråde nåle! I alle fald mener jeg det er politikerne der kan og skal drages til ansvar. Og her er det så at min konklusion bliver, at enten lyver politikerne for os - eller også er de bare komplet inkompetente. Enten er de uhæderlige eller ukvalificeret. Også en mere generel anke ... Jeg savner noget mere ærlighed i den her valgkamp. Politikerne lover som sagt alle sammen at vi i hvert fald skal gøre det bedste for vores børn, de gamle og de handicappede - men hvem vil garantere, at der som minimum leves op til gældende lovgivning? Og hvem vil gå lidt længere? Er der f.eks. nogle politikere der tør være så frække at sætte det mål - ja måske ligefrem krav om, at skolerne i deres kommune som minimum skal opfylde samme krav som der sættes til svinestalde? (med reference til det TV-avisen indslag der for få dage siden dokumenterede hvordan mange klaseværelser i folkeskolen faktisk ikke engang kan leve op til de krav der sættes til en dansk svinestald! Det er fucking grotesk). Jeg sad og bladrede DR’s website om Byrådsvalget igennem. Her kam man læse en lille profil for alle opstillede i ens område. Det kiggede jeg så lidt på ... Samtlige politikere skriver om det de gerne vil have mere af. Stort set alle nævner børn og ældre. Mere dit og mere dat. Men der er ikke EN ENESTE der stiller sig op og siger: Vi vil gerne skære ned her og der eller spare andre steder for derigennem at give os en pulje vi så kan sætte os nede og nyde at vi kan disponere over til alt det gode vi alle sammen gerne vil ... Nogle gange kunne man godt ønske sig sådan en slags kommunal-økonomisk Bjørn Lomborg. Det er komplet urealistisk at bare en brøkdel af de samlede ønskelister fra de politikere der stiller op kan opfyldes. Og da slet ikke hvis ingen er villige til at skære ned på andre områder. Det hænger sandsynligvis meget sammen med det som jeg tidligere har skrevet om: ”Det er lettere at lægge til end at trække fra”. http://www.demib.dk/det-er-lettere-at-l%c3%a6gge-til-end-at-tr%c3%a6kke-fra-938.html Kort fortalt handler min tese om, at vi som mennesker tilsyneladende er genetisk kodet til at være bedre til at lægge til end at trække fra. Uanset hvilket område jeg ser på: kunst, økonomi eller håndværk har de fleste øjensynligt meget lettere ved at forholde sig til at skulle lægge noget til – frem for at skulle trække noget fra. For de fleste af os betyder det ikke nødvendigvis så meget i det daglige om vi lige er så gode til at trække fra – eller er bedre til at lægge til. Men det er katastrofalt når landet – og vores kommuner, administreres af folk der ene og alene kan finde ud af at tænke i at lægge til, uden realistisk fokus på, at der altså nødvendigvis skal trækkes fra et andet sted, for at få enderne til at hænge sammen. Hvem skal jeg stemme på? Og lad nu være med at fortælle mig, at jeg bare skal stemme på Venstre, eller på SF, eller på Socialdemokraterne eller nogle helt andre - for de her problemer jeg beskriver gælder på tværs af alle partierne. Det er ikke et partipolitisk problem - men et system-problem. Men hvad skal man dog så stille op med det? Sideløbende med det må vi så se på hvad vi kan gøre for at påvirke politikerne til dels at tænke lidt mere som ledere, mere kreativt og frem for alt være mere ærlige i forhold til det de siger og det de så gør. Godt valg! :)
|
Hej Mikkel
Jeg har kun skimtet dit indlæg. Men vil bare gerne sige tak fordi du lægger til.
Dejligt at se dig lidt mere tilbage på Amino, med dine meningers mod som er altid er begrundet fra et dybere og mere passioneret sted end de fleste. Tak for det. Ellers går det hele sgu op i smalltalk og lommefilosofi, der ikke koster noget. Ligesom med meget politik
bedste hilsner
Jimi