Lyver politikerne - eller er de bare inkompetente?

I morgen skal vi ned og stemme. Jeg synes det er en borgerpligt at stemme. Men i år, mere end nogensinde, synes jeg det er svært, for jeg føler ikke at der bliver tonet med rent flag - og det gælder over hele linien. Lad mig forklare lidt nærmere ...

Stort set alle politikere kan blive enige om, at vi skal behandle vores børn, de ældre og de handicappede ordentligt. De gamle skal ikke ligge og rod rundt i deres eget lort, skolerne skal være gode ”arbejdspladser” for børnene og børn med handicap eller særlige udfordringer skal naturligvis hjælpes. Det er alle enige om.

Men når vi ser os omkring i landet - og vores egne kommuner, så er det jo ikke sådan der i praksis administreres. Der er sikkert kommuner der gør det tæt på perfekt, men der er ekstremt mange kommuner, hvor der er dukket alt for mange sager op, som på ingen måder matcher de politiske ambitioner.

Jeg bor i Holbæk kommune. Alene her ligger der p.t. over 80 ubehandlede sager om særlig udsatte børn som ikke er blevet behandlet indenfor tidsfristen på 4 måneder! Særligt udsatte børn - det er børn der bankes, misrygtes, voldes og er virkelig ekstremt udsatte. 4 måneder er i forvejen alt for lang tid. Ingen voksne mennesker ville finde sig I at blive behandlet så dårligt så længe. Forestil jer at vi f.eks. sagde det samme til kvinder der mishandles i hjemmet... En overskridelse af denne frist er rendyrket statsautoriseret børnemishandling!

Dette har også ramt min egen familie. Vi har en søn med en udviklingsforstyrrelse der kræver en særlig specialpædagogisk indsats. Det er der sådan set intet odiøst eller dramatisk i. Det vigtigste er, at der sættes ind så tidligt som muligt. Det er alle der ved noget om den slags enige om og det er også det som Serviceloven foreskriver. Men det sker bare ikke. I over ½ år har vi skulle høre på alverdens "kreative" undskyldninger for, hvorfor Holbæk Kommune mener det er bedre ikke at gøre noget.

Jeg kan altså ikke få øje på de politikere, der argumentere for den form for administration vi oplever i Holbæk Kommune - eller mange andre kommuner for den sags skyld.

Jeg kan kun se tre mulige forklaringer på dette ...

1) Enten er det fordi politikerne ganske enkelt lyver - de siger en ting til os, og så administrerer de i virkeligheden på en helt anden måde. Jeg tvivler dog på det er tilfældet over en bred kam. Det ville kræve at man skulle tro på sådan en eller anden universel politisk konspirationsteori. Det gør jeg ikke.

2) Eller, kommunernes embedsmænd administrerer stik imod de rammer som politikerne udstikker - deres øverste ledere. Det er muligt det er tilfældet nogle steder, men i så fald falder det tilbage på politikerne, for det ER og bliver en leders ansvar, at have nogle ordentlige ansatte - og evt. skille sig af med dem der ikke er dygtige nok til at gøre det der nu engang skal gøres. Man kan som leder ikke løbe fra det ansvar!

3) Eller, politikerne stiller ikke de budgetter til rådighed for forvaltningerne, der skal til for at opfylde de krav der er i Serviceloven og andre lovgivninger. Så de siger med andre ord til deres embedsmænd: Følg denne lov - men gør det indenfor dette budget, uanset om de to passer sammen. Det er lidt som at sætte elefanter til at tråde nåle!

I alle fald mener jeg det er politikerne der kan og skal drages til ansvar. Og her er det så at min konklusion bliver, at enten lyver politikerne for os - eller også er de bare komplet inkompetente. Enten er de uhæderlige eller ukvalificeret.

Også en mere generel anke ...
Jeg er hamrende træt af folk der åhh så skide gerne vil have lederansvar når der skal deles magt og lønkroner ud - men når de så skal stå til ansvar, så løber de fra det! Det er sgu til at brække sig over. Dette ses i øvrigt både indenfor politik, det private og det offentlige.

Jeg savner noget mere ærlighed i den her valgkamp. Politikerne lover som sagt alle sammen at vi i hvert fald skal gøre det bedste for vores børn, de gamle og de handicappede - men hvem vil garantere, at der som minimum leves op til gældende lovgivning? Og hvem vil gå lidt længere?

Er der f.eks. nogle politikere der tør være så frække at sætte det mål - ja måske ligefrem krav om, at skolerne i deres kommune som minimum skal opfylde samme krav som der sættes til svinestalde? (med reference til det TV-avisen indslag der for få dage siden dokumenterede hvordan mange klaseværelser i folkeskolen faktisk ikke engang kan leve op til de krav der sættes til en dansk svinestald! Det er fucking grotesk).

Jeg sad og bladrede DR’s website om Byrådsvalget igennem. Her kam man læse en lille profil for alle opstillede i ens område. Det kiggede jeg så lidt på ...

Samtlige politikere skriver om det de gerne vil have mere af. Stort set alle nævner børn og ældre. Mere dit og mere dat. Men der er ikke EN ENESTE der stiller sig op og siger: Vi vil gerne skære ned her og der eller spare andre steder for derigennem at give os en pulje vi så kan sætte os nede og nyde at vi kan disponere over til alt det gode vi alle sammen gerne vil ...

Nogle gange kunne man godt ønske sig sådan en slags kommunal-økonomisk Bjørn Lomborg. Det er komplet urealistisk at bare en brøkdel af de samlede ønskelister fra de politikere der stiller op kan opfyldes. Og da slet ikke hvis ingen er villige til at skære ned på andre områder.

Det hænger sandsynligvis meget sammen med det som jeg tidligere har skrevet om: ”Det er lettere at lægge til end at trække fra”. http://www.demib.dk/det-er-lettere-at-l%c3%a6gge-til-end-at-tr%c3%a6kke-fra-938.html

Kort fortalt handler min tese om, at vi som mennesker tilsyneladende er genetisk kodet til at være bedre til at lægge til end at trække fra. Uanset hvilket område jeg ser på: kunst, økonomi eller håndværk har de fleste øjensynligt meget lettere ved at forholde sig til at skulle lægge noget til – frem for at skulle trække noget fra.

For de fleste af os betyder det ikke nødvendigvis så meget i det daglige om vi lige er så gode til at trække fra – eller er bedre til at lægge til. Men det er katastrofalt når landet – og vores kommuner, administreres af folk der ene og alene kan finde ud af at tænke i at lægge til, uden realistisk fokus på, at der altså nødvendigvis skal trækkes fra et andet sted, for at få enderne til at hænge sammen.

Hvem skal jeg stemme på?
Så alt i alt er jeg mere end almindeligt i tvivl om hvem jeg skal stemme på i morgen. Rent egoistisk vil jeg gerne stemme på nogle politikere, der vil sikre at f.eks. mit barn får en bedre behandling end vi har oplevet indtil nu. Men det siger de jo alle sammen at de vil. Og mange af dem der stiller op sad også i byrådet i sidste periode - uden at der skete noget. Så hvorfor skulle jeg tror på, at de samme politikere og partier pludselig skulle gøre det anderledes?

Og lad nu være med at fortælle mig, at jeg bare skal stemme på Venstre, eller på SF, eller på Socialdemokraterne eller nogle helt andre - for de her problemer jeg beskriver gælder på tværs af alle partierne. Det er ikke et partipolitisk problem - men et system-problem.

Men hvad skal man dog så stille op med det?
For mit vedkommende har jeg valgt at tage det kamp for kamp – frem for at fokusere så meget på det politiske. I første omgang handler det om min søn. Jeg vil tillade mig at være helt egoistisk omkring det. Alle der har børn kan sikkert godt forstå mig. Når den sag – forhåbentligt snart, er på plads, går jeg videre til den næste sag (jeg har allerede et par projekter mere på tegnebordet som jeg ved også bliver op ad bakke i forhold til den kommunale forvaltning).

Sideløbende med det må vi så se på hvad vi kan gøre for at påvirke politikerne til dels at tænke lidt mere som ledere, mere kreativt og frem for alt være mere ærlige i forhold til det de siger og det de så gør.

Godt valg! :)

Bare rolig, Mikkel. Generelt lyver de ikke - de er bare inkompetente - og det er der gode grunde til.

Jeg har været i kontakt med rigtig mange lokal-politikere i de seneste måneder, fordi jeg udgiver et lokalt husstandsomdelt blad. I novembernummeret tilbød jeg samtlige opstillede partier og lister i de to kommuner, som bladet dækker, gratis omtale på 1500 anslag efter nogle på forhånd udstukne retningslinjer. De måtte ikke svine andre partier til, de skulle fortælle om deres grundholdninger, deres visioner og deres syn på kommunens største udfordringer.
Jeg sendte invitation ud til samtlige ca. 20 formænd midt i august. Deadline var 1. oktober. Ét enkelt parti nåede at sende materiale til tiden. Jeg overvejede at droppe projektet, men ringede alligevel rundt og rykkede.... to gange. Den sidste artikel fik jeg kl. 16 dagen før bladet går i trykken - 8 dage efter at jeg havde talt personligt med den pågældende politiker ved et arrangement, hvor han ville sende det samme aften.
Jeg var i privat ærinde hjemme hos én af partiformændene ca. en uge efter første rykker, hvor jeg sagde, at jeg syntes det ville være en god idé at skaffe sig så megen omtale som muligt. "For I vil jo gerne vælges." Partiformandens svar var foruroligende: "Altså faktisk har det været svært at få nogen til at skrive sig på listen. Men det bliver jo nok også kun spidskandidaten, der kommer ind..." Eller sagt med andre ord. Folk stiller ikke op, fordi de har løsningen og visionen - de stiller op, fordi de er blevet presset til det på årsmødet. FØJ - siger jeg bare.

Jeg har også haft fornøjelsen af at betjene politikere i flere forskellige ansættelser som embedsmand i offentlige forvaltninger. Her har jeg mødt både kompetente og inkompetente politikere. Desværre må jeg sige, at den sidste gruppe har været i flertal. Det er nok heldigt for demokratiet, at de inkompetente ikke opfatter sig som en samlet gruppe, for så ville de kunne sætte sig på alle betydende poster.
Offentlig forvaltning er ikke let. Og når politikernes ideologier støder mod lovgivningens og økonomiens virkelighed, bliver det endnu vanskeligere. Jeg har oplevet politikere, som har besluttet ting, som de vidste var ulovlige (fordi jeg som embedsmand har gjort dem opmærksomme på det).

Hvem skal du så stemme på, Mikkel?
Tjah - min strategi er at stemme ideologisk. Jeg vil stemme på én som jeg tror på er et godt menneske. Og jeg vil stemme på én som har viden og intellekt. Jeg vil ikke kigge så meget på partifarven ved et kommunalvalg. Det er langt vigtigere, at få valgt nogen, der rent faktisk er i stand til at forstå de beslutningsgrundlag, som embedsværket præsenterer.
Jeg vil ikke træffe min beslutning ud fra en enkeltsag. "Ringvejen skal gå østom" eller lign. Enkeltsagerne betyder så larmende lidt i forhold til kommunens daglige drift - og den største opgave for de lokale politikere er reelt at navigere mellem for stram styring fra staten og for dårlig økonomi. Mange beslutninger handler om at spare på en måde så det gør mindst mulig skade.

Derfor: Stem på et godt menneske.

mvh Hans

Jeg er af den opfattelse at problemet for en stor del ligger i at vi har haft en regering i en hel del år, der har skåret ned alle steder for at kunne sænke skatten på arbejde.
Ikke mindst har de skåret i kommunernes budgetter, og i deres ret til at opkræve skatter der dækker de budgetter der skal kunne skaffe os alle de ting vi alle, inklusive politikerne vil have.

Det system vi er så stolte af, og som omverdenen ser som verdens bedste, og som efter sigende skulle gøre os til verdens lykkeligste folk er snart væk og borte... og sikkert nok for altid.

Hvis vi ønsker at bevare det system der kan give vores gamnle en værdig alderdom, vores børn en god opvækst og generelt et værdigt liv til de fleste danskere med et velfungerende socialt system og tryghed for alle, er vi nødt til at stoppe med at skære ned på skatterne eller finde en anden måde statskassen kan blive fyldt op, så budgetterne kan fungere som vi danskere forventer.

Det kan i min verden ikke rigtigt nytte noget at vi kræver alle de fine ydelser, men samtidigt ikke vil finansiere dem. Det skaber en økonomisk ubalance, og det er derfor vores børn går i nedslidte skoler der i mange tilfælde er direkte sundhedsskadelige, børnehaver der både er underbemandede og underfinansierede til et niveau hvor det slider på de ansatte og skader børnene.

De samme forhold gør sig efterhånden gældende alle steder hvor der er offentlig administration, der er ikke nok penge til at opretholde det serviceniveau vi forventer, og det skyldes at vi ikke har de nødvendige indtægter i hverken kommunerne eller statskassen.

Jeg tror desværre derfor ikke det gør den store forskel hvem du stemmer på i morgen, for der er alligevel ingen af dem der kommer til at arbejde med et budget der muliggør en ordentlig kommunal service.
Jeg tror desværre først det ændrer sig hvis vi selv ændrer mentalitet og accepterer at det samfund vi har været vant til kun kan fortsætte hvis vi vil betale mere i skat.

Gør vi det ikke, så kan det vist kun fortsætte ned ad den glidebane vi har været i ret længe efterhånden.

Da Oprah Winfrey var i Danmark blev hun vist rundt af en dansker, og de snakkede om hvad oprah vidste om det danske system, og hvordan vi havde en fantastisk offentlig service. Den kvinde der fulgte hende rundt og viste lidt af Danmark fremblev efterfølgende interviewet på TV, og jeg klappede i mine små hænder da hun nærmest holdt en pause i samtalen da de kom til netop det spørgsmål, og så sagde noget i retning af "jeg gav hende ret men tænkte bagefter at det system er vist mere eller mindre forsvundet herhjemme" (jeg kan ikke ordret huske hendes svar, men du fanger nok pointen.)

Så hvis du spørger mig skal vi enten sænke vores ambitioner på det sociale område og vænne os til mere amerikaniserede tilstande, eller lære at forstå at den type service koster flere skattekroner og dermed efterlader mindre til privatforbrug.

Nogle politikere stiller nu op for at komme ind - og nogle er ret sikker på at komme det. Men selv for deres vedkommende er der jo ikke sammenhæng i det de siger - og det der sker. Ingen siger jo at de vil behandle børn og ældre sådan som det faktisk sker mange steder.

Når det så alligevel sker, så må det jo være af en af de nævnte årsager.

Men der er altså også noget galt i forvaltningerne - og med de embedsmænd der sidder der. De bør ikke acceptere, at forvalte i direkte modstrid med lovgivningen, og det skal fandme informere deres politiske ledere ordentligt! Her i Holbæk er to af de øverste embedsmænd lige blevet fyret netop fordi de ikke fortalte politikerne om bl.a. de mange børnesager der lå og flød. Politikerne sørgede så på den anden side heller ikke for at tjekke op på det og lyttede ikke på de mange klager direkte fra borgerne.

Jeg har oplavet det samme i sagen om vores søn. Da vi greb fat i politikerne sagde de, at de ville spørge lederne (typisk direktøren eller afdelingslederen) om vores sag. Lederne svarer så naturligvis tilbage med en sang fra de varme lande, der har det formål at dokumentere at DE i hvert fald ikke har gjort noget galt. Inkompetencen handler så bl.a. om, at politikerrne tilsyneladende i al for høj grad blindt stoler på de forklaringer deres embedsmænd giver dem - også når disse i virkeligheden handler om at dække over egne fejl.

Hvis ikke politikerne kan sikre at de ledende embedsmænd gør det de skal hvem skal så?

Janno, jeg vil kun delvist give dig ret. For din teori forklarer ikke hvorfor nogle kommuner tilsyneladende GODT kan finde ud af at håndtere f.eks. børnesager og de ældre anstændigt - og andre kommuner slet ikke kan. Det forklarer heller ikke hvorfor nogle kommuner sættes under administration - og andre er tæt på, eller hvorfor nogle kommuner ender med underskud på flere hundrede millioner (som i København) i nogle forvaltninger - og andre godt kan holde deres budgetter og loven.

Alle kommuner har stort set nogenlunde lige vilkår. De udlignes i høj grad for de forskelle der er. Og f.eks. Holbæk kommune kan i hvert fald på ingen måde siges at være en specielt fattig kommune. Jeg kan ikke se, at der skulle være nogle sådanne ydre omstændigheder, som gør at lige Holbæk er så forbandet drålige til at styre deres økonomi og overholde landets love - når andre godt kan finde ud af det.

Du har ret i at der generelt er skåret på mange områder fra statens side. Men jeg kan altså ikke finde en eneste politiker - national eller lokal - som offentligt argumenterer for, at der skal adminstreres sådan som de sker mange steder og at børn og ældre skal behandles som de gør. Tværtimod. Og det er det som jeg synes gør det politiske system så skræmmende utroværdigt.

Men er de nedslidte og sundhedsskadelige skoler da ikke et generelt problem?

De eneste plejehjem jeg kender til som er velfungerende og ordentligt renholdte er privatejede.

Jeg kender en kvinde der har gjort rent på hospitaler, og der blev der også igen og igen skåret ned på det niveau der blev lagt på rengøring, og det udelukkende for at kunne spare medarbejdere.

At der samtidigt stort set kun er inkompetente ledere er da fordi opgaven ikke er særligt attraktiv, hverken økonomisk eller på anden vis.

Sådan oplever jeg det i hvert fald her i byen.Der gives løfter for at få stemmer, men der er ikke råd til at indfri løfterne.

Ja, det kan jo lyde som du har ret...

Så er der vel kun inkompetencen tilbage, og så må din personlige situation og din søns velfærd bestemt være det vigtigste.

Hej

Vi kan ikke både have et økonomisk fællessskab og hyppe vores egne kartofler og så tro det går godt. Vi er et samfund af småborgerlige individualister hvis interessesfære ikke rækker længere en hånden stadig kan rage til sig.

Politikeren er ikke Hans Jørgen fra LilleBrugsen som vil have fred på jord, men en mand som vil være politiker fordi man kommer på studieture til Bahamas for at lære om snerydning. Skulle man blive snydt for noget i partikredsen, så er sidemandsgevinsterne profitable som  f.eks når et tabt formandsvalg giver en post som overborgmester i København, - også selvom man er etnisk jyde.

Man burde faktisk kunne stemme på B.T. eller Ekstra Bladet, Politiken eller andre medier, for hvis Mikkel DeMib & Famile kom i DRs aftenshow ville det ikke skorte på tilbud fra politisk hold, og sagen ville være afklaret på dage, inden Deadline. 

Det er ganske rigtigt inkompetance, ikke kun hos politikerne, men så sandelig også hos vælgerne. Vores hukommelse omkring genbrugte lortebleer hos de ældre forsvinder som dug for solen, hvis terassen kan få ny belægning igennem en pulje som skal give statsstøtte til håndværkere. Håndværkere som bidrager til det danske samfund ved at oprette selskaber i Polen, og forsvinde med både moms og skattekroner, og støtte til terasser hos husejere hvis milliongevinster ved salg ikke beskattes. I kommunalt regi er skalaen mindre, - men den er der.

Måske skulle vi der har råd til det, ansætte vores egne pædagoger og købe de nødvendige hjælpemidler til vores nærmeste og så bruge den tid vi spilder på offentlige ansøgninger og forgæves rykkere, til selv at blive politikere.

/Michael