Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lyver politikerne - eller er de bare inkompetente?

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 07:37
Hvor mange stjerner giver du? :

45% af Københavnerne har meldt sig helt ud af demokratiet!
Ifølge valgresultaterne på DR er stemmeprocenten for København kun 54,4%. Det nærmer sig jo Amerikanske tilstande. Når vi under 50% må man med rette spørge sig selv om vi faktisk har et fungerende demokrati ...

Nu ved jeg naturligvis ikke hvorfor Københavnerne har valgt ikke at stemme, men hvis det er udtryk for nogle af de samme frustrationer, som jeg lufter ovenfor, så er det satme alvorligt.

Jeg kan nemlig, alt i alt, ikke rigtig se et brugbart alternativ til de repræsentative demokrati - lige nu og her. Men måske skal der nogle justeringer til, så vi for alvor kan få en langt bredere del af befolkningen til at tage del i det. 54,4% er en katastrofe!

I Holbæk Kommune, hvor jeg bor, er stemmeprocenten 66,7%. Selvom det er markant bedre end København er det stadig kun 2/3-dele der har ment det var ulejligheden værd at stemme. Det er altså ikke godt nok, i mine øjne. Når et sted imellem 1/3-del og halvdelen af befolkningen har meldt sig ud af demokratiet, så har vi altså et alvorligt problem.

Michael, jeg er sikker på du har ret i at nogle politikere ikke har de rette intentioner med deres opstilling, men af de mange politikere - både kommunale og landspolitikere, jeg gennem tiden har kendt passer det ikke. Alle dem jeg kender har været dybt idealistiske og er på ingen måder drevet ind i politik af hverken løn eller frønsegoder.

Problemet er, at de tilsyneladende ikke har evnerne til at trænge igennem embedsmandsvældet med deres politik. Det er katastrofalt. For hvad er demokratiet værd, hvis det reelt set er embedsmændende og eksperterne der driver landet og kommunerne helt autonomt?

For mig personligt er det meget afgørende, at politikerne får den reelle magt tilbage - og vi får nogle bedre mekanismer til at holde dem op på deres ord.

Jeg synes det ville være en god ide, hvis man i lighed med de muligheder de har på det statsligt plan i USA, kunne udstede et folkeligt mistillidsvotum. Det kunne f.eks. tages i brug, når politikere springer fra de partier de er stillet op for, eller når borgmestre administrerer stil imod det de har sagt de ville. I forhold til dette valg kunne det f.eks. være aktuelt i region hovedstaden, hvor SF har konstitueret sig sammen med Venstre og Konservative. Det er jeg ret sikker på SF vælgerne i den region IKKE havde forventet. Det er i mine øjne uhæderligt. Men når først stemmerne er afgivet, kan vi som borgere intet gøre. Det savner jeg at vi kan. Politikere skal ikke kunne føle sig sikker på deres plads i byråd eller folketing, hvis de ikke lever op til det mandat vi - som vælgere, har givet dem!

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)