Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vores første glimt af effekten af god omtale i lokal avis og nyhedskanal på TV..

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 30. Dec 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 23:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Alle,

Som man kan se så er det første indlæg, og hvilket bedre sted end her under Jante tæskeren.
Vi har fulgt amino meget de sidste par år, og nu vil vi selv være med...Smile

Vi fik i begyndelsen af 2009 indkøbt produktionsudstyr og fik vores webshop online til hvad vi mener er verdens bedste ide.

Ideen kom efter en tur i en af de danske forlystelsesparker i 30 graders varme. Der var mulighed i en af de små butikker at blive fotograferet med et specielt kamera og efterfølgende få indgraveret foto'et efterfølgende i en glasblok i 3D.

Imponerende teknik og egentlig også et flot produkt. Der var bare rigtig mange som gik forbi butikken og som ikke ville fotograferes pga. svedig hår, dårligt tøjvalg til fotografering osv. Desuden var der et skilt der fortalte at små børn ikke kunne fotograferes da man skulle sidde helt stille i ca. 1,5 sek.

Rigtigt ærgerligt da forældre, og ikke mindst bedsteforældre jo er glade modtagere af fotografisk output fra netop den årgang  Stick out tongue

Ideen om at gøre det bedre og ikke mindst lave en mulighed for at man selv kunne styre 3D processen ud fra egne fotos kunne vi ikke glemme. Og efter mange timers søgning på nettet, og et par rejser rundt i EU kom teknikken på plads.

Så nu kan man sidde i campinghabitten hjemme ved sin egen pc og sende de gode foto man selv har optaget af ungerne/hunden/katten osv. Vi sender de modtagne fotos videre til en grafiker som laver det til 3D motiver og resultatet er intet mindre end forbløffende flot...!

Vi har efter ca. to dage de 3D konverterede fotos tilbage, og indgraverer motiverne i de glastype som kunde har valgt.

Så hurtig levering, imponerende gave, og så til en pris der kan laves rigtig fornuftig fordi vi ikke har et dyrt butiks lokale osv.

Det har med vilje været en stille start med et begrænset forbrug af penge på marketing og generelt har tiden jo ikke lige været til at starte ud med alle sejl sat.

Dette er selvfølgeligt også fordi vi har lavet vores firma ved siden af to fuldtidsjob, og fordi vi ikke havde en million at skyde ind fra starten af.

Nå, men sådan Jantetæsker agtigt så har vi haft en fantastisk december måned med mange glade kunder, og kunder som har været rigtig gode til at give feedback osv.

Vi lavede en presse meddelse og sendte den ud i slutningen af november til nogle få lokale medier, og fik i starten af december besøg af den største lokale avis(Nordjyske). Der blev optaget et nyhed indslag til 24Nordjyske som er en lokal pendan til TV2News osv.

Dette indslag blev vist i går og artiklen var i avisen og vores besøgstal blev 10 doblet og det samme har ordre og henvendelser generelt. Banken har skrevet og ønsket tillykke med den fine omtale osv... Og venner og bekendte har snakket til os omkring den fine artikkel og tv spot.

Der har i det hele taget været sådan lidt mini "15 minuts of fame" over det sidste døgn..

Så, nu har vi fået blod på tanden. Hvad er det næste så...? Tja, hvad syntes du.... ?

Er vi helt i skoven og skal bare nyder den første opmærksomhed og det var så det. Eller skal vi smide mere kul i lokomotivet og videre til flere medier der er knap så lokale ?

 

 

P.S.. iøvrigt kan  artiklen fra Nordjyske læses her hvis nogle skulle være interesseret

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3636
Fra  Online Marketing Bureauet ApS Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Tillykke ! :-)

Den første glæde er den bedste . Hvad i selv vil gøre er jo op til jer selv. Hvis i har mere krudt i jer, så giv den fuld skrue . Hvis ikke der er mere i det marked, jamen så var det det.

Jeg har selv haft nogle fantastiske oplevelser, der kun varede i en kort periode men som jeg altid vil huske.

Men igen, sådan nogle valg træffer man selv. Synes jeg

Billige anmeldelser til dit firma her: https://onlinemarketingbureauet.dk/anmeldelser-firma/

Fra København
Tilmeldt 28. Nov 08
Indlæg ialt: 2564
Fra  Chili Security Denmark ApS Skrevet kl. 00:25
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej Palle.

Dejligt at du nu også er aktiv på Amino, velkommen! :)

Jeg synes det er et rigtig spændende eventyr, og det er vildt fedt, at I har fået omtale, tillykke!

Det er dog rigtig svært at vurdere hvad I skal gøre, da der er mange ting som spiller ind. Har i overskud? Tager det for meget tid? Og det vigtigste er nok, har i motivationen og lysten til at gøre det endnu størrere, og hygger I jer med det?

Jeg ønsker jer held og lykke i 2010 :)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)