Hej igen, Tak for gennemsynet af www.lillebi.dk, det er meget værdsat! Nu vil jeg bare gerne ha'' lidt kunder i biksen Hvordan bruger jeg bedst mine penge, hvis jeg f.eks. kun har 3000 kr. til markedsføring? Jeg har fået trykket flyers som skal ud og ligge i sundhedsplejecentre, jordmodercentre og lign. steder, da vi har mulighed for meget billige tryksager. Derudover har jeg lige tilmeldt os pluslink på Smarteunger.dk. Skal jeg så lægge resten af mine penge i Google Adwords, eller hvad virker generelt? Og hvis nogle af jer med børnerelaterede webshops har lyst til at hjælpe mig, hvad virker så på dette marked? Glæder mig til at høre jeres svar! Pernille |
Hej Pernille
Google adwords er godt, og det skal du bruge penge på, og du kommer langt for 3000 kr. så der er nok penge til overs.
Vi er startet med at annoncere på div. debatfora, hvor mødrene opholder sig. Et af de store er www.babyklar.dk men der findes rigtig mange andre. Jeg har også valgt et af de helt små, hvor jeg så samtidig selv er aktiv skrivende, det er en god kombination synes jeg.
Omtale af din webshop er også godt. Vi har fået gratis reklame gennem indslag i TV2-Østjylland, avisen og seneste en lang artikel i Vores Børn - gravid/baby. Vi har en god historie at fortælle (at få for tidligt fødte børn), og vores webshop bliver så samtidig nævnt. Hvis du kan finde en interessant vinkel, så kan man få god reklame den vej. Jeg har lige haft besøg af en kunde, der kunne huske det der havde været i TV for et år siden.
Vi har også deltaget på flere forbrugermesser, og har god erfaring med det. Der skal en større investering til, men for os har der også været et tilsvarende stort salg. Vi har fået solgt vores varer og delt vores brochurer ud.
Endelig er vi begyndt at markedsføre os mere overfor vores kunder i nærområdet. Vi har lokaler vi kan sælge fra, og har blandt andet delt en reklameside ud til husstandene i Hinnerup (det tager tid, men som ny iværksætter har man ofte mere af det end af penge).
Hilsen