Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afsendelse af pakker og lagerhotel

Side 3 ud af 5 (47 indlæg)
Fra Herning
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 692
Skrevet kl. 12:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Der står faktisk en bygning i det midtjyske som kom i overskud fra en af de store IT koncerner da man lagde strukturen om og flytted det hele til sverige indtil, den del af virksomheden blev solgt fra..

Så vidt jeg ved står bygningerne tomme, men lageret var bygget op til både store og små varer i størrelsen fra serveren til skruer...

Tilmeldt 12. Nov 06
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 19:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Martin

 

Jeg har - indtil for nogle måneder siden, hvor jeg "sprang ud" som iværksætter med min kone - drevet logistikvirksomhed i større skala.

Igennem 5 år har jeg med gode medarbejdere opbygget en virksomhed, som idag råder over 22.000 kvm lagerhotel.

Jeg har i den forbindelse været i kontakt med mange iværksættere, som har tænkt det fornuftige i, at outsource det, de ikke selv mente, at have det store overblik over.

Kernen i 3PL, TPL eller tredje-parts-logistik er, at udbyderen kan opnå stordriftfordele ved multi-client-facilities, hvor mange kunder betjenes fra det samme lager.

Det udjævner både sæsonudsvingninger - og svingninger som naturligt opstår dagligt i forbindelse med cut-off-tider på ordrene (hvornår har vi lovet at varerne går afsted - i forhold til hvornår kunden bestiller).

Der er rigtigt mange udbydere - ja, faktisk er de fleste vognmænd ikke længere "kun" til lastbiler, men har tilføet et logistik, eller logistics bagefter firmanavnet.

Det betyder meget langt fra, at de har forstand på det.

En forretning med 3.000 ordre - og tilsvarende stort antal varenumre, kan gå i frygtelig katastrofe, såfremt det ikke styres benhårdt operationelt, såvel som IT-mæssigt.

Jeg har selv konkret erfaring med tøjproducent med 2.200 varenumre, og har tidligere haft duty-free med 13.000 varenumre. Det går bare ikke, at styre i et regneark.

Mit råd til alle iværksættere, som overvejer, at håndter varestrømme på den ene eller anden måde er, at se på det relistiske billede nogle år frem. 10 ordre dagligt i dag, kan alle håndtere fra garagen, men tænk at gå ned, hvis man får succes !

TPL bygger på ABC (Activity-Based-Costing), som betyder, at den dygtigt udbyder vil kunne tilbyde en variabel prissætning, som iværksætteren direkte kan indregne i de enkelte varer eller varegrupper.

I tilfældet med tøjproducenten, så har han priser PR. ENHED for både lagerleje, indlagring (incl. containertømning) og ordreplukning. Det er gynger og karusseller, men går op i den sidst ende.

 

Hvis der sidder en af jer derude, som har en konkret opgave, så vil jeg gerne prøve at lede jer på rette vej.

Jeg har allerede meldt mig til www.erhvervssparring.dk for at dele ud af den viden jeg har om TPL.

 

Jeg vil gerne understrege, at jeg IKKE i dag arbejder med logistik, og derfor ikke har nogen sær-interesser i dette.

I vil ikke modtage henvisninger til hvem I skal bruge - kun hvad I skal passe på, og hvad I skal spørge efter.

 

Blot et tilbud.......

 

 

Tilmeldt 21. Nov 06
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 23:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Lidt info om de priser jeg har mødt ''derude''.

 

Dybest set kan man sige, at de steder jeg har været i kontakt koster hvergang de skal flytte

de varer. Om det er ind på hylderne, ned fra hylderne eller flytning - så koster det.

 

Det er ca. 1 år siden jeg sidst har undersøgt, men dengang så det nogenlunde sådan ud:

 

Modtagelse af varer fra dine leverandør, udpakning og på hylde: 18 kr. pr. varelinie (udpakning) + 2,5 pr. varelinie (på hylde) 

Pakning af ordre: Ordreopstart (udskrivning af pakkeseddel etc.) 8 kr. + 2,5 pr. varelinie.

Emballage (papkasse, tape, konvolut) kommer oveni.

Selve forsendelsen kommer oveni (de fleste steder har gode aftaler med POST DK, UPS, FedEx)

Leje af pladsen, uagtet om det er paller eller hyldevare - ca. 50 kr. pr. mdr for hvad der kan stå på en EUR palle.

Dertil kommer næste altid et eller andet opstarts fee, implementering af ordregangn (modtagelse af data i bestemt format),

udfærdigelse af ordredokumenter (pakke - følge seddel). Deres systemer kan så regel ''tale'' med dit eget (simpel xml eller csv), og der kan derfor flyde mange informationer rundt foreksempel om minumumsbeholdninger, indkøbslister etc..

Nogle steder tilbyder også fakturering, debitor opfølgning og regnskab.

 

Håber det giver en ide, men altså det er 1 år siden og jeg har ikke været i kontakt med disse

firmaer siden, de jeg selv valgte en anden løsning.

 

 

Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Martin

 

Danske Fragtmænd er nok det bedste bud på levering samt lagerhotel, de plukker pakker og leverer over hele landet.

 

prisen den skal nok nok slås for, men med 3000 leveringer om måneden, så skulle det nok være muligt.

 


 

Venlig hilsen

 

Nicolai Christiansen

Tilmeldt 17. Nov 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 17:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Martin

 

Det gør de fleste større speditører, som Prime Cargo eksempelvis.

 

De har lagerrum opdelt efter om du sælger en samlet pakke med flere varer i eller du sælger varer stykvis. En varer, f.eks en trøje, koster ca. 6 kr. for ekspedering, dertil kommer så omkost. til forsendelse, det kan speditørerne gerne gøre billiger pga. stordriftsfordele hos eksempelvis GLS. PostDanmark er lidt tunge at danse med mht. aftaler om storkunder. 

Tilmeldt 1. Jan 07
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Martin

 

virksomheder som fx. Wupti.com har aftaler med deres leverandører om at de (leverandørerne) ligger inde med lagerpladsen, og ved salg sender direkte til kunde.. ved ikke så meget om priserne, men jeg forestiller mig at der er forhandlet om en mindre rabat/avance for salgsvirksomheden, men til gengæld ingen lager og forsendelses omkostninger..

 

Tilmeldt 21. Oct 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Du kan også prøve at kontakte gdc.

 

De distribuerer Tøj i form af mechandise for pladeselskaberne. Bøger for saxo.com osv.

 

Fra 2840
Tilmeldt 31. May 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 22:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Svend,

Du kan se mere på www.gdc.dk/enduser omkring netop internet-distributionen.

 

 

Fra 9800 Hjørring
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 88
Skrevet kl. 03:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Hejsa!

 

Hvorfor ikke benytte sig at et lagerhotel i Tyskland

F.eks. omkring Flensburg, hvor flere af de større danske webshops ligger.

 

Overvejer selv denne løsning, pga. beskatningen, momsen osv.

Og så er man jo også klar til at indtage Ebay, og Tyskland når den tid kommer ;o)

 

 

Tilmeldt 9. Jan 07
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Martin.

 

Det er den service vi tilbyder hos Scanddib. Vi tilbyder flesibel lageropbevaring pr. cbm og du kommer derved aldrig til at stå med tomme cbm som du gør hvis du har dit eget lager. Endvidere sparer du på udgifter til emballage, og du for en professionel håndtering af dine ordre med dag til dag levering i DK. Vi klarer simpelthen alt fra opbevaring, plukning, pakning, forsendelse samt lagerstyring!

Denne ordning gør det muligt for dig at drive en stor og velasortieret webshop i Danmark hjemme fra den 1 værelses lejlighed eller fra din villa på den bulgarske solkyst.

 

Vi klarer også samme service i Norge og tilbyder i samme omgang oversættelse af din hjemmeside og dit salgsmateriale til Norsk, samt markedsføring i relevante norske medier.

 

 

Henrik Jonsson Salg og Marketing konsulent - Udvid til Norge 4.8 Mil potentielle kunder Vi viser vejen. contact@hjtranslation.com
Side 3 ud af 5 (47 indlæg)