Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Normalisering!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er der sikkert mange som vil kaste sig over mig igen på grund af mit evindelige Venstre-brok, men jeg kan altså ikke lade være ... denne gang er emnet: Normalisering

Hvad er det med de venstre folk? Hvorfor skal hele verden normaliseres? Hvorfor er der ikke plads til anderledes tænkende, kretive mennesker i deres verdensbillede? Jeg tænker ikke nødvendigvis på den menige Venstre-vælger, men på de ledere der tager beslutninger - og som p.t. sidder i spidsen af regeringen.

Her til morgen hørte jeg at Bertel Haarder har besluttet at Det Fri Gymnasie skal normaliseres. Jeg har ikke selv gået der, og man kan sikkert finde mane rimelige kritikpunkter omkring denne skole (som med alle andre kreative "forsamlinger") men man kan ikke komme udenom at netop denne skole har fostret nogle af de mest betydningsfulde og elskede kunstere og kreativt tænkende mennesker gennem tiden.

I Bertel Haarders forskruede hjerne tror han sikkert, at man kan normalisere skolen og fortsat få alt det gode ud af den, som den blandt andet er blevet kendt for gennem tiden. Bertel, det kan man ikke! Bertel, hvis du presser din normalisering ned over et kreativt miljø som dette dør det! Men, måske er det lige netop det han gerne vil. Der er jo ikke nogen tvivl om at der opfostres flere kandidater på venstrefløjen fra den skole end på højrefløjen. Er det i virkeligheden bare en beskidt måde at bekæmpe dem du er uenige med, Bertel? Hvis det er tilfældet er det ikke bare utilgiveligt - det er usmageligt!

Det samme gælder Christiania og masser af andre normaliseringsprojekter. Hvorfor skal det hele normaliseres? Hvordan kan det være at Venstre hele tiden snakker om personlig frihed, men når folk bruger denne frihed til noget Venstre ikke kan lide (læs: kunsterisk eller venstreorienteret) så skal denne frihed fratages dem?

Hvordan hænger denne evige jagt på normalisering - at vi alle skal ensrettes og begrænses i vores kreative tankegang, sammen med et ønske om flere iværksættere? MEGET dårligt efter min mening. Meget, meget dårligt.

Efter mkin mening skal vi langt hellere af-normalisere Danmark. Lad folk lave flere Christiania'er og Den Fri skoler og eksotiske enklaver af underligt tænkende mennesker. Lad os i stedet skabe rum for alle os der tænker anderledes. Lad os få den frihed Venstre snakker så meget om, og ikke bare en filtreret frihed der paser Bertels snævre syn på virkeligheden

Tilmeldt 14. Jul 05
Indlæg ialt: 575
Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel

 
Nu ved jeg ikke hvilken unormal tilstand på gymnasiet Haarder vil have normaliseret,men der hvor jeg tror
problemet opstår er pga. politikernes egen baggrund, Haarder og co er selv højtuddannede akademikere,
og ja så er det i deres optik den eneste rigtige indfaldsvinkel til livet, og dette er nok underordnet om det er den siddende regering, eller oppositionen.  så skej endelig ikke for meget ud, hold dig inden for rammerne, se blot på Eva Kjer, hun sagde noget, som hun så senere slet ikke mente, ja faktisk troede hun næsten ikke hun havde sagt det.  hun turde ikke sige Fogh imod, og mistede derved al troværdighed, næste gang hun udtaler sig, vil jeg da spørge mig selv om hun nu også virkelig mener det hun siger.
Her tror jeg Venstre kan løbe ind i et image problem, man snakker om frihed, men ikke engang en minister
kan udtale sig frit, og Fogh der fremstår som en beregnende kontrolfreak.
 
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 13:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Generelt er jeg heller ikke den store Socialdemokrat - de er for buraukratiske til mig, men dels er det Venstre der lige nu har den centrale rolle i regeringen (og derfor naturligt at lange ud efter dem) og dels må jeg være ærlig at sige at "normalitetsbølgen" og svævertsynetheden er oplomstret til hidtil usete højder med denne regering.
 
Et af de mest fantastiske steder jeg har kendt til gennem mit liv er teatergruppen Gawenda - hvor jeg selv var med i over 10 år, min kone ligeså, og i dag ledes klubben af mon gode onkel Jørn Pedersen. Dette er et dybt hippie-anarkistisk projekt etableret af en gammel Socialdemokrat i Gladsaxe. Dette sted har haft usædvanlig stor betydning for hele det danske kulturliv siden 1969 og ville med 110% garanti ALDRIG have været etableret af en Venstremand. Og da slet ikke i 1969 :) Hvis ikke det var fordi det i dag opererer som en privat forening, er jeg da også overbevist om at selvsamme Venstre folk der kæmper for normalisering af Christiania, Det Fri Gymnasie etc meget gerne så steder som Gawenda synke i jorden (det de kalder normalisering).
 
Gawnda, Christiania og Det Fri Gymnasie har mange lighedspunkter. Jeg vil ikke påstå at disse steder er perfekte - tværtimod, men de er nødvendige! Der kommer mange rigtig dårlige ideer ud fra sådanne steder, men det er jeg ligeglad med, for ind imellem kommer der guldkorn i form af fantastiske ideer, historiske personligheder og nyskabende virksomheder. Guldkorn som sikkert aldrig havde set dagens lys hvis det ikke var for steder som disse. Jeg har oplevet ufatteligt mange mennesker i disse miljører, som i det almindelige normaliserede samfund aldrig havde haft en chance, men gennem deltagelse i disse kreative og åbne miljøer har de fundet andre kvaliteter i sig selv - kvaliteter som alle os andre så kan nyde godt af i årene fremover - skuespillere, kunstnere, forfattere, dansere, musikere og filmfolk.
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)