Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradrag af klippekort m.m.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København S
Tilmeldt 21. Oct 06
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 22:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

Jeg har et enkeltmandsfirma og desværre har jeg ikke fået bil endnu.

Jeg deltager i mange møder rundt omkring i København og har kørt med bus, tog og metro.

Jeg håber at jeg kan trække de transportudgifter fra, men er et klippekort, busbillet m.m. bevis nok? Jeg går ud fra at jeg alligevel skal lave en kørselsbog til det også (som om jeg er kørt i bil, bare uden KM)?

Og så har jeg et andet langt mere alvorligt problem. Jeg forstår ikke rigtig hvordan jeg skal betale skat af min løn.

1. Jeg har ikke virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
2. Jeg betaler ikke skat 10 gange om året, men kun én gang (det kan man godt, ikke?)
3. Jeg har forsøgt at få en afklaring med SKAT, men det er ikke lykkes mig at få fat i nogen de sidste 3 uger. Jeg bliver altid omstilt til Odense. De lover at ringe tilbage men der sker ikke noget. Nu er jeg bange for at komme i klemme med skatten. Jeg startede min virksomhed 1. sep. I mine papirer fra SKAT står der, at mit regnskabsår starter 1. januar. Hvornår skal jeg betale SKAT?

Jeg går ud fra, at jeg skal lave mit årsregnskab færdig til 1. januar og så betaler jeg skat af overskuddet? Hvis ja, hvor meget SKAT skal jeg så betale? Jeg regner med at jeg fra sep. 06 til 1. jan.07 har "tjent" 117.000 kr. (udbetalt som honorar ex. moms).

Du behøver ikke svare, men jeg ville blive meget glad for et link der kan forklare mig det. Tusind tak:)

Med venlig hilsen
Ironhand

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Se svar nede i teksten:

Jeg har et enkeltmandsfirma og desværre har jeg ikke fået bil endnu.

Jeg deltager i mange møder rundt omkring i København og har kørt med bus, tog og metro.

Jeg håber at jeg kan trække de transportudgifter fra, men er et klippekort, busbillet m.m. bevis nok? Jeg går ud fra at jeg alligevel skal lave en kørselsbog til det også (som om jeg er kørt i bil, bare uden KM)?
Anette: Et klippekort (eller busbillet) er nok. Hvis du bruger klippekort, så hav to, et til firmakørsel og et til privatkørsel. Det til firmaet skal gemmes, og hvis SKAT skulle finde på at spørge (det er ikke sandsynligt), skal du kunne fortælle, hvorfor det er firmakørsel. Især hvis det er dobbeltklip natten mellem fredag og lørdag er det meget godt at kunne forklare, hvorfor det lige var, at firmaet skulle betale.

Og så har jeg et andet langt mere alvorligt problem. Jeg forstår ikke rigtig hvordan jeg skal betale skat af min løn.

1. Jeg har ikke virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
2. Jeg betaler ikke skat 10 gange om året, men kun én gang (det kan man godt, ikke?)
Anette: Jo, det kan man godt. Det er der mange, der foretrækker. Det kommer også an på hvor meget aktivitet (eller rettere: overskud), der er i dit firma. Når der er godt gang i den, er det tit en fordel at få betalt noget B-skat løbende for ikke at komme for meget bagud.

3. Jeg har forsøgt at få en afklaring med SKAT, men det er ikke lykkes mig at få fat i nogen de sidste 3 uger. Jeg bliver altid omstilt til Odense. De lover at ringe tilbage men der sker ikke noget. Nu er jeg bange for at komme i klemme med skatten. Jeg startede min virksomhed 1. sep. I mine papirer fra SKAT står der, at mit regnskabsår starter 1. januar. Hvornår skal jeg betale SKAT?
Anette: Senest når de har fået din selvangivelse for 2007. Men hvis du skylder noget i skat, fordi du ikke har betalt løbende, kan det være en fordel for dig at indbetale det før, fordi du så undgår nogle renter og procenttilæg og den slags.

Jeg går ud fra, at jeg skal lave mit årsregnskab færdig til 1. januar og så betaler jeg skat af overskuddet? Hvis ja, hvor meget SKAT skal jeg så betale? Jeg regner med at jeg fra sep. 06 til 1. jan.07 har ''tjent'' 117.000 kr. (udbetalt som honorar ex. moms).
Anette: Nej. Du kan ikke lave dit årsregnskab færdigt før 1. januar er overstået, der skal jo renter og gebyrer med pr. 31. december og i øvrigt kunne der jo komme en regning ind ad døren den 4. januar, som faktisk hører til i 2006.
Du skal lave dit regnskab færdigt til selvangivelsen som skal afleveres lige omkring den 1. juli 2007. Jeg er lige ved at bixe en indbydelse sammen til et møde om lige netop dette emner, så jeg foreslår, at du lige sender mig en PM eller mail, så du kan blive inviteret.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg håber at jeg kan trække de transportudgifter fra, men er et klippekort, busbillet m.m. bevis nok? Det vil jeg umiddelbart mene hvis det ikke er voldsomme udgifter.
 

Afregningen af B-skat 10 gange årligt er kun en forskudsskat. Du kan altid foretage frivillig indbetaling ved årets udgang og du kan herudover indbetale op til 40.000 kr. inden 30/6 næste år.

 

Hvor meget du skal betale i skat afhænger af hvad du ellers har haft af indtægter i året. Gå ind på Skat.dk under tast selv. Der kan du lave en skatteberegning.


Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)