Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pantsikret gæld ved gældssanering

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 9. Apr 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 09:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Dette er sandsunligvis ikke det helt korrekte forum at spørge i, men der plejer at sidde en del folk med en masse viden herinde, så jeg prøver....

Jeg er i øjeblikket ved at overveje at søge en gældssanering. Jeg har haft et selskab som går konkurs nu, med efterfølgende stor personlig gæld til følge (selvskyldnerkaution).

Da jeg har familie med kone og 2 børn vil vi meget gerne beholde vores hus. Så vidt jeg har læst mig til kan det også lade sig gøre sålænge de samlede boligudgifter ikke overstiger kr. 9.000 pr. md. ...og der iøvrigt ikke er friværdi i huset.

Men for at det hele skal hænge sammen, selv med en gældssanering, kræver det at vores boliglån ligeledes ryger med i gældssaneringen.

Så mit spørgsmål er således om et boliglån med ejerpantebrev ryger med i gældssaneringen, eller huset skal på tvang for at få denne gæld med ligeledes?

Er der mon nogen der ved det?

Mvh.
Den gældsramte Svende.

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg tvivler på at det på nogen måde kan lade sig gøre at købe et hus, undlade at betale, søge og få gældsanering og så få lov til at beholde huset.

Det strider imod al sund fornuft i forhold til at man har taget pant i noget.

Så det logiske må være at huset skal sælges, om det så er i fri handel eller på tvang må egentligt komme ud på et, om end det frie salg nok giver en bedre pris end en tvangsauktion.

 

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra Frederikssund
Tilmeldt 16. Feb 10
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Den grundlæggende betingelse for gældssanering er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.

Der er ikke i loven opstillet bestemte grænser for, hvor stor din gæld skal være, for at du kan få gældssanering, idet gældens størrelse skal sammenholdes med en række andre forhold, som fx din alder og uddannelse, din og din ægtefælles eller samlevers nettoindkomst efter skat og husstandens størrelse.

Som en vejledende tommelfingerregel skal din gæld være ca. 20 gange større end din samlede månedlige nettohusstandsindkomst. Er du erhvervsaktiv, skal din gæld normalt være på mindst 250.000 kr. Er du pensionist, på efterløn eller bistandsmodtager skal din gæld normalt være på mindst 100.000 kr.

Ved vurderingen af, om du kan få gældssanering, en række forskellige momenter

Du kan normalt ikke regne med at få gældssanering, hvis

1) dine økonomiske forhold er uafklarede,

2) du har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at du har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til din økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) du har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed herfor,

5) du har indrettet dig med henblik på gældssanering eller

6) du stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Er din økonomi omvendt brudt sammen som følge af sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse, eventuelt efterfulgt af en tvangsauktion over din bolig, er dine muligheder for at få gennemført en gældssanering naturligvis langt bedre.

Der er flere der kan beholde deres ejendom ved gældsanering, for ikke at skabe yderligere gæld, eller skabe flere kreditore.

Tilmeldt 9. Apr 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for indlæg.

Jeg er helt med på at det strider mod sund fornuft at kunne sanere pantsikret gæld.

Men som situationen er er der realkredit gæld i huset på ca. 3mio, samt et boliglån på ca. 700t. Huset vil kunne sælges på det fri marked for ca. 3mio, og på tvang vel for 1,8-2 mio.

Men samlede gæld fra virksomheden beløber sig til ca. 3mio. Derfor kan man vel sige at der ikke er dækning i form af mursten i huset for boliglånet + det giver vel en eller anden form form mening hvis jeg kan undgå at få yderligere gæld på 1 - 1.2 mio fra en evt. tvangsauktion.

Så igen spørgsmålet specifikt er egentlig om boliglånet på de 700.000 tages med i gældssaneringen, eller ens "husleje" bliver beregnet efter at man stadig skal afdrage på det.

Gav det mening? Jeg synes selv det blev lidt knudret skrevet......

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 10:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Svende

Helt så enkelt bliver det nu ikke.

Selvom du er gift hæfter din kone ikke nødvendigvis for din gæld, og derfor bliver der en række spørgsmål omkring huset der skal afklares.

Det samme gør sig gældene med lån optaget i begges navne.

Jeg vil mene at boligudgiften skal opgøres som de udgifter der tilhører ejendommen pantsikrede rettigheder og din idé derfor ikke er mulig.

Selvom du kan få rådgivning i forbindelse med selve gældssaneringen, tror jeg det vil kunne svare sig at få skitseret nogle muligheder ved proff. rådgivning, inden ansøgningen indgives.

Michael

 

 

 

 

Tilmeldt 9. Apr 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dyrebilen

Tak for svar.

Det lidt underlige set i bakspejlet er at min kone ikke står på hverken lån eller skøde. Heller ikke på kaution fra selskabet.

Så hun er sådan set fri som fuglen.

Jeg giver dig ret i at jeg skal have fat i en advokat inden jeg gør yderligere, men det var nu også blot dette specifikke spørgsmål jeg gerne ville have afklaret, så jeg selv kan forberede så meget så muligt.

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 14:46
Hvor mange stjerner giver du? :

svende36:

Hej Dyrebilen

Tak for svar.

Det lidt underlige set i bakspejlet er at min kone ikke står på hverken lån eller skøde. Heller ikke på kaution fra selskabet.

Så hun er sådan set fri som fuglen.

Jeg giver dig ret i at jeg skal have fat i en advokat inden jeg gør yderligere, men det var nu også blot dette specifikke spørgsmål jeg gerne ville have afklaret, så jeg selv kan forberede så meget så muligt.

Det gør jo ikke sagen med huset værre da det jo så kun er dit hus og derfor noget dine kreditorer kan gøre udlæg i hvis det giver mening for dem.

Men hvis gælden i huset er væsentligt større end hvad der forventes indbragt ved et eventuelt salg giver det jo ikke nogen mening at sende det på tvangsauktion, såfremt du da betaler dine afdraglånet.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 15:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Problem 1 generelt set er rent juridisk at pantefordringer ikke bortfalder ved gældssanering. En gældssanering er ikke det samme som en konkurs. Der skal, hvis den påtænkte manøvre kan finde anvendelse, derfor være et sammenfald mellem en panthaver og en alm. kreditor, (som f.eks har taget pant for et køb til firmaet) som vil være villig til deltage i en akkord mod at aflyse sit pant.

Problem 2 er at et overbehæftet hus normalt vil skulle sælges først. Årsagen er, at man hvis man beholder huset  fortsat er (teknisk) insolvent og formålet med gældssanering er at bringe en insolvens til ophør (efter opfyldelsen af gældssaneringens vilkår).

Så argumentet om hvorfor huset skal bholdes, er altså ikke så enkelt at gennemføre i praksis, selvom argumentet lyder logisk nok. 

Michael

Tilmeldt 9. Apr 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 16:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

 

Tak for et meget præcist svar. Det var sådan set også hvad jeg frygtede.

Mht. akkord er det temmelig ærgeligt, da jeg rent faktisk har fået forhandlet en meget fordelagtig frivillig akkord igennem, men kan nu efterfølgende ikke låne penge i en anden bank til at indfri akkorden :-(

Derfor er eneste udvej lige nu nok desværre gældssaneringen........æv.....

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg tror at du vil vinde noget ved at kontakte en rådgiver inden du beslutter dig. Under alle omstændighder er det pengene værd ifm. det indledende møde der skal være tip-top tjekket da det er her de fleste afslag gives.

Rådgivningen og klargøring til fremlæggelse overlapper hinanden meget.

Set i lyset af hvor meget man "sparer"  hvis gældssaneringen lykkedes, er det småpenge. Det ærgerlige er jo bare at det ikke er penge man rigtig har råd til at give ud i din kedelige situation. En situation jeg dog har stor forståelse for som erhvervsdrivende. Det kunne være mig, næste gang.

Jeg fornemmer du er ret selvhjulpen, så en systematisk opstilling af kreditorer (hovedstol+renter) og årsopgørelser der kan hentes i skattemappen hos Skat.dk osv. vil gøre din rådgivers timeforbrug mindre. Jeg har intet ud af at råde dig til en rådgiver/advokat, men jeg tror du vil få gavn af det.

Held og lykke med det, - trods alt.

Michael 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)