Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken backup løsning skal jeg vælge

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 18. Mar 09
Indlæg ialt: 74
Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej 

 

Jeg skal finde en backup-løsning til vores virksomhed - vi er relativ videnstung, så jeg skal nok bruge en 4-5 Terrabyte (kan måske godt krympe det lidt, hvis jeg tvinger kollegerne til at rydde lidt op). Vi er baseret i USA.

Vores IT leverandør vil sælge mig en 10.000 USD + 3000 USD installations tape backup (autoloader) - jeg vil selvfølgelig ikke miste data - men er også så meget jyde, at 13.000 USD er mange penge.

Er der nogle der har nogle ideer til, hvad jeg skal kigge efter. Er denne mængde data for store at lave backup via nettet eller ?

mvh.

Jacob Koch

Fra Roskilde / Esbjerg
Tilmeldt 12. May 09
Indlæg ialt: 206
Fra  VELOCIGROUP Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob,

Vi vil gerne i dialog med dig om en online backup løsning. Vi kan gemme dine data for dig. Afhængigt af hastighed på jeres Internetforbindelse kan der være nogle udfordringer ifht. online backup. Alternativt kan vi også hjælpe dig med at finde en alternativ løsning. Du kan læse mere om vores fjernbackup løsning på vores blog om fjernbackup. Vi har mange års erfaring med backup af store mængder data.

Undskyld vores hjemmeside. Den udstråler ikke den professionalisme vi er kendt for. Men vi er igang med at få lavet en ny Smile

Fra København, Århus
Tilmeldt 2. Jun 10
Indlæg ialt: 146
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej for alt i verden ikke en tapebackup. Back-up er noget der kommer ud af væggen. Vedr. størrelse så er det vel næppe 4-5 nye terrabyte der skal back'es op hver dag. Det interessandte er hvor meget data vokser....

IDEMINISTERIET - IDEKONSULTATIONER - COACHING - INNOVATIONSFORLØB - KURSER

Tilmeldt 9. Oct 07
Indlæg ialt: 95
Fra  InnoCore ApS Skrevet kl. 21:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob,

 

Til at starte med kan jeg kun sige at backup er dyrt hvis du skal have noget der virker.

Der efter vil jeg spørge dig hvad type data er det er det normal filbackup eller har du også databaser der skal tages backup af?

Hvor længe ønsker du din backup skal gå tilbage?

Hvor lang tid kan du tåle at være nede?

De spørgsmål er meget vigtige for dit valg af backup.

Vores firma tilbyder også remote backup men det er bestemt ikke den løsning jeg vil anbefale dig her for går din server ned og du skal restore 5 TB data over nettet så er du nede i flere dage og det er ikke sikkert du kan tåle det.

Hvis det kun er 3 uger du skal have backup ville jeg se efter en server mere hvor du har plads nok til din data da din restore tid vil være meget kortere.

Der hvor det bliver rigtig dyrt kan være på det backup software du køber men igen det er alt efter hvad der skal tages backup af.

Jeg vil gerne rådgive mere kvit og frit og jeg er ikke den der skal sælge dig noget.

hvis du kan oplyse mere information så send en PM så kan vi tage den derfra.  

 

Lars Uth

Fra Køge
Tilmeldt 22. Mar 10
Indlæg ialt: 484
Fra  IT Operators Aps Skrevet kl. 09:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob. 

Firmaer hænger sig ofte ganske unødigt i backup planer. 

Nu siger jeg det ganske åbent, og i plenum: "Backupplaner er unødvendige, ubrugelige og ikke til noget som helst - de er kun en lille del af din RESTOREPLAN"

Når jeg laver rådgivende arbejde i forbindelse med Backup og restore, så står der ofte en IT ansvarlig / IT chef og hopper med deres fine forkromede backupplan i hånden. Når jeg så siger til ham, at det er en fin plan, men at den reelt er værdiløs, så blegner de ofte. 

Backupplaner er værdiløse, hvis ikke du har en RESTOREPLAN

Det der er vigtigst for virksomheden er ikke hvor ofte der tages backup (det er også vigtigt, men ikke vigtigst)

Det vigtigste for langt de fleste virksomheder er, hvor meget nedetid de kan tåle at have, før det koster for store summer i lønkroner, tabte ordrer, manglende produktivitet, deadlines osv? Alt dette skal være en del af den restoreplan du har behov for at udvikle.

Udvikler du denne plan i samarbejde med direktionen af virksomheden, så har du også din ryg fri, i det tilfælde der skulle ske noget. Alt afhænger nemlig af forholdet mellem tid/penge. Hurtig recovery fra crash er dyrt, må det tage lidt længere tid, så er det billigere.

Før planen er på plads, og du ved hvad kravene fra direktionen er, kan det være svært at rådgive dig. 

Har du behov for yderligere rådgivning, så smider du bare en mail eller en PM

Kim

IT Operators Aps - Professionel IT Service og Support 

Tilmeldt 18. Mar 10
Indlæg ialt: 455
Fra  Cicoor Host & Saas ApS Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er enig med Kim. I virkeligheden har du måske brug for en ekstra server hvis den server I bruger til dagligt går ned. Dog vil jeg under alle omstændigheder have en backup uden for huset. Hvis du har en server hvor du har 2 hotswap diske som du spejler kan du købe en tredje som du sætter ind og kopier det hele over på og som du tager med hjem. Ellers kan man også få nogle fine NAS harddiske på op til 8 TB for ca. 1000 USD, som også kan bruges.

I tilfælde af brand, vandskade osv. så er det rart at have en backup uden for huset.

Du kan i hvert fald nå rigtigt langt for 13.000 USD

Fra Roskilde / Esbjerg
Tilmeldt 12. May 09
Indlæg ialt: 206
Fra  VELOCIGROUP Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan kun give Jacob ret...

Det min erfaring at det er de færreste virksomheder der har så store mængder data at de på en eller anden måde ikke kan nøjes med alm. backup ifht. systemer der laver disaster recovery.
Typisk er det virksomhedens ERP system, som der skal være disaster recovery plan for. Systemet skal gerne kunne restores og være oppe at køre igen inden for få timer. Nogle er så også så afhængige af deres e-mail system, hvorfor de også vælger at få lavet disaster recovery for det.

Med Windows 2008 server er det nu muligt at lave en disaster recovery løsning med bare metal restore over fjernbackup. Så kan man f.eks. hurtigt lave restore af en fysisk server til en virtuel server. Det giver nogle helt nye muligheder for hurtigt at være i luften igen indenfor kort tid...

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 9. Mar 10
Indlæg ialt: 695
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob,

Jeg kan anbefale, at du kigger på Netgroup's backup løsninger. Jeg har i flere år været kunde hos Netgroup, og jeg er ovenud tilfreds. Det kan klart anbefales! 

Vh Anders Eiler

Founder @herodesk.io

 

Herodesk er et simplere og billigere helpdesk system til danske iværksættere og webshops.

Fra Søborg
Tilmeldt 28. May 10
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du vil have en "ordentlig" backup løsning, så koster det også derefter. 

Nu er det selvfølgelig dig, der vurderer, hvor sikre dine data skal være og der er et hav af muligheder.

Med dine datamængder, kunne det evt. være interessant, at se på Suns (nu Oracles) Unified storage løsninger, men så igen, skal vi også vurdere, hvor meget ydelse du har brug for og hvor hurtigt og hvordan du skal kunne genskabe dine data (hvilket allerede er nævnt flere gange.) Denne løsning er yderst skalérbar og man får masser af funktionalitet.

Man kan også gøre det i den helt billige ende og opsætte et par NAS boxe, både internt og eksternt og bruge den rette software til at sørge for, at backup'en kører.

Desuden kan det være en fin idé, at se på online backup til de mest kritiske dele, således, at du har et ekstra lag af sikkerhed. Hvor store mængder data, det kan betale sig, at flytte over nettet i forbindelse med en restore, er helt afhængig af (som nævnt) Internet forbindelsen. For online backup, se nærmere på Netsolve.

 

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 13:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det skal være billigt, så allierer du dig med en virksomhedens genbo, et andet kontor i den anden ende af den blok du bor i, eller lign. En der er så langt væk at det er usandsynligt at begge bygninger brænder samtidig, men stadig så tæt på at du forholdsvist nemt kan trække en fiber eller et Cat6 kabel mellem jer.

Så stiller du en server med en masse harddisk op i din ende, og naboen stiller tilsvarende op i sin, og så tager i backup for hinanden.

Det koster måske 5000kr at etablere, og tilgengæld er det "gratis" i al den tid i ønsker.

Serveren du skal bruge til det koster selvfølgelig også lidt ... men det er det mindste af det. Køb en nas-kasse til 5-10.000kr og fyld den med 2TB Sata diske. Jeg kan anbefale Opensource programmet:

http://backuppc.sourceforge.net/

Det laver incremental backups og er pænt hæftig til at undgå duplikerede filer, og generelt at klemme data sammen. Jeg har pt. 4TB backup klemt sammen på 350GB. Det er jeg ret så imponeret over. Og hvis jeg skal genskabe filer kan jeg logge ind på backuppc, markere den mappe jeg skal genskabe vælge hvilken backup den skal tage fra (f.eks. kan jeg vælge en 3 dage gammel backup hvis det var 2 dage siden nogen slettede mine filer) og klikke på "Recover" hvorefter serveren kører filerne i mappen tilbage på serveren helt automatisk.

Lækkert system, og dine eneste udgifter er hardware og båndbrede :)

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)