De virker enormt optaget af ISO certificeringer, disse har været ude og fortælle om det: http://www.d-b-g.dk/Default.aspx?ID=18 De vil faktisk bruge deres afgangsopgave på at lave forarbejdet til en iso certificering... Uden at vide det helt store om ISO certificeringer, syntes jeg det lyder som overkill og et helt forkert sted at fokusere sine krafter i en opstarts fase eller i en afgangsopgave - men jeg tænkte på om der var nogle der sidder og arbejder hos eller driver et grafisk design firma der kan give deres input til dette? |
Jeg vil mene, at det er langt vigtigere at koncentere sine kræfter andre steder. ISO er primært for at skabe en stringens og konsistens i ens daglige rutiner således, at de stemmer overens internationale standarder. Jeg vil mene, at det er overkill for en nystartet virksomhed allerede at tilrettelægge produktudviklingsmodeller, kvalitetsparametre, kundekontaktprocedurer osv.. ISO er langt hen af vejen en formaliseringsstandard, som skal sikre ensartethed og behandling af arbejdsgange, krav mv.. Formaliseringsstandarder er typisk ikke påkrævede eller ønskede i nystartede virksomheder, hvor det er langt vigtigere at skabe innovation, og man har desuden heller ikke data og dokumenterede resultater eller problemer, som kan danne grundlag for udarbejdelsen og implementeringen af en ISO standard.
Det vil være utrolig svært at låse sig fast på nogle arbejdsgange i et ISO kvalitetsstyringssystem, når man ikke har nogen erfaringer at basere det på. Man har ligeledes ingen kunder, og man har endnu ikke taget kontakt til nogen potentielle kunder. Dermed mangler man et erfaringer, som kan danne grundlag. Det er ligeledes svært at opstille nogle kvalitetsmål, fordi man endnu ikke ved, hvordan målene skal være, og evt. hvilke arbejdsgange der skal effektiveres.
Kort sagt så skal man danne sig nogle erfaringer, man skal være på et stadie i livscyklussen, hvor formalisering er vigtig. For din fætter er det langt vigtigere at skabe og opbygge en virksomhed. ISO er til etablerede virksomheder.