A hand-up, not a handout.
Hjælp til selvhjælp.
Målsætninger:
En social indsats, der sigter på at gøre alle borgere selvforsørgende og selvstændige individer, der er i stand til at fungere og udvikle sig.
Indsigt:
Borderline diagnosen er blevet mere og mere udbredt, samtidig med at vi har bevæget og længere og længere væk fra en god forståelse af borderline symptomernes funktion og årsager. Bla.a. i kraft af bedre borderline test. Dette skyldes også, at der gennem mange år er sket et skift i retning af en mere sårbarheds-orienteret menneskeforståelse. Dette perspektiv er primært orienteret mod at se skader, handicaps og sårbarheder, som noget den omgivende gruppe og samfundet bør kompensere for. Dette perspektiv er problematisk på flere måder: For det første er det ikke klart at omsorgspersoner eller samfundet som helhed er i stand til at gøre nogen forskel i hvordan individer med borderline problemer og borderline symptomer behandler sig selv: Hvis nagende, negativ, selvdestruktiv og nidkjær selvkritik er en primær kilde til dysfunktion, så er det vanskeligt at se hvordan bedre sociale rammer kan rette på dette.
Det er derfor en nøgle til bedre håndering af borderline symptomer, at man begynder at fokusere mere på egen-regulering, selvkontrol og metoder til selv-motivering, der ikke inkluderer en oprivende, destruktiv og hjerteløs selvkritik. Dette kræver en lang række justeringer, men først og fremmest en indsats, der kan øge det tilgængelige "budget" for egen-regulering. Det viser sig nemlig at vores evne for selvkontrol og egen-regulering - nøglen til alle adfærdsforandringer - er begrænset af vores biologiske konstitution, fysiologiske processer og vores sundhedstilstand. Herunder vores kost, motionsvaner, søvn-mønstre og andre sundhedsrelaterede variable.
Det er derfor vigtigt at se på de begrænsende faktorer, der kan hindre selvkontrol, adfærdsændringer og gennemførelsen af langsigtede planer. Det er tilsvarende vigtigt at se på forbruget af de tilgængelige ressourcer og tilpasse dem efter en analyse af aktuelle behov. Det er vigtigt at skelne mellem den lavthængende frugt, håbløst urealistiske drømme og hele spektret derimellem. Et bedre regulerings-budget opnås først og fremmest ved at bruge de begrænsede ressourcer på investeringer, der kan føre til et øget budget, enten ved at øge budgettet (bedre sundheds-adfærd) eller ved at reducere spild på urealistiske investeringer (mere smart tøj fører f.eks. ikke til en bedre social situation) eller rent spild (et par dage med fest eller total afslapning fører ikke til en positiv tilstand som du kan trække på i ugevis).
Det er også nødvendigt at begynde at se på narcisistisk personlighedsforstyrrelse som udtryk for for lidt - ikke for meget - selvkontrol. De seneste undersøgelser viser klart at det er reduceret volumen af præfrontal kortex, der præger de fleste med en narcisistisk personlighedsforstyrrelse og at bedre selvkontrol en væsentlig målsætning for at opnå fremskridt. Dette strider mod den almindelige opfattelse af at egoisme, selv-forkælelse eller lignende er forklaringen på narcisistisk adfærd.
Gode investeringer er f.eks. at du bruger et par dage eller tre på at opnå en bedre søvn-rytme, der er bedre centreret omkring midnat og som derfor giver dig mere energi dagen igennem. Det kan også være en glimrende investering at du får ryddet op i dit sociale liv, ved at sige undskyld og bede om tilgivelse fra de personer, som du er kommet til at genere. Det belaster faktisk din hverdag, hvis du skal undgå personer og undgå at blive mindet om dine fejltagelser og hvis du skal håndtere bekymringer over din fremtidige adfærd og risikoen for at ende i sociale problemer. Oprydning via undskyldning, tilgivelse og nystart, kan give din indsats for en bedre tilværelse raketfart i sammenligning med de forsigtige og omstændelige bevægelser man typisk har efter at man gennem svigt, løgn eller aggression har gjort sit sociale liv til et minefelt.
Pointer er at, folk der har ringe selvkontrol og ikke er i stand til tænke eller handle langsigtet, typisk har en dårlig økonomi for deres selvkontrol. De har for dårligt et basis budget fordi deres sundhedsadfærd er dårlig (kost, motion, søvn, stimulanser og sygdom). De har et stort spild af ressourcer, der går til at kompensere for fortidens fejltagelser. Og de har for længst opgivet at følge en langsigtet plan for hvordan de kan komme på ret køl igen, sådan at de kan blive selvforsørgende, selvstændige og respekterede deltagere i samfundet.
Det er sjældent at finde mennesker i social nød, som har en god forståelse for disse dynamiker og en god håndtering af dem. Dette skyldes formentligt at man med en god forståelse og god håndtering ikke forbliver i en situation præget af social nød og behov for hjælp. Så ideélt set burde personer i social nød støttes og rådgives i retning af at opnå denne forståelse og håndtering. Dette strider dog mod "polio-pricippet", der siger at man ikke skal helbrede så mange at man som helbreder ikke længere har noget at leve af. Og der er desuden en række mangler i forståelse, indsigt og uddanelse for den typiske aktør i dette marked. Og da en stor del af indsatsen er offentlig, så er der ikke samme press i retning af innovation og effektivisering, som hvis indsatsen blev drevet som en forretning. Dette er slemt i forhold til forbrug af offentlige midler på indsats, der ikke gør nogen langsigtet forskel. Men det er selvfølgelig en katastrofe for de mennesker, der faktisk har behov for hjælp til at rette op på en tilværelse, der er løbet af sporet på måder som individet ikke selv kan rette op på.
Det er derfor vigtigt at skabe uafhængige tilbud, der er mere forpligtet i forhold til resultater og som benytter sig af en mere opdateret forståelse af hvad der er grundlæggende problemer og hvad der er realistiske løsninger. Impulskontrol.dk er tænke som et kvalificeret bud på hvordan dette kan gøres.
.
Psykolog, Cand. psych. fra Aarhus Universitet i 1998, eget firma fra 2008.
Kontakt:
Psykolog Lars Steffensen
Nørreport 73
8000 Århus C
Mob. 41675809