Hejsa
Der er visse tidspunkter i ens liv, der aldrig glemmes, fordi vi oplevede noget anderledes, noget særpræget, noget livsændrende. Tidspunkter der skelsættende definerede os ved de valg vi tog eller de hændelser, vi var vidne til, som brændte sig ind i vores hukommelse. For eksempel da jeg var bare en ung knægt og cyklede med et par venner ned til den lokale kirke, hvor der var optagelsesprøve til at blive spejder. Indmeldelsen kostede en flad femmer, men da jeg ikke havde en rød reje på lommen, måtte jeg cykle hjem og spørge min Mor om den femmer, som jeg ikke fik. Jeg har ofte tænkt på, hvordan mit liv ville have formet sig, hvis jeg var blevet spejder med dolk og duelighedstegn og gjorde gode gerninger for gamle mennesker. Men det er en umulig tanke at lege med. Eller tilbage i september 2001, hvor jeg var på vej ud af døren for at komme på arbejde, da en kammerat ringede og sagde, at jeg skulle tænde for fjernsynet. I real time og til mit store chok, var jeg der vidne til, at næsten tre tusinde mennesker mistede livet. Men så var der også dengang i 2011, hvor jeg efter mange års stress og pres i karriereræset og en sideløbende eksistentiel krise, tog en virkelig dybtfølt beslutning om, at lægge mit liv om og starte på en frisk. Jeg skrev dengang på min Amino profil;
’Hej, mit navn er Johnny, og det er på tide at fortælle en ny historie’.
Hey, kender du det med, at du skal passe på hvad du beder om? For jeg fik ganske vist skrevet en ny historie. Og hvilken historie! For efterfølgende skabte jeg et it-firma, kom i tv og var med i et par tv-serier, reklamer, quizshow og blev genkendt på gader og stræder af mennesker, jeg aldrig havde mødt. Jeg blev gift, købte et hotel, lavede en restaurant, blev medejer af et ejendomsmægler firma, åbnede et 5-stjernet villaudlejnings-selskab, blev skilt, flyttede til Thailand og oplevede hvordan det var at være iværksætter med korruption, undtagelsestilstand og udgangsforbud. Jeg boede i den Thailandske jungle, blev stresset og deprimeret fordi jeg hver dag i halvandet år, ikke vidste hvordan jeg skulle overleve de næste 24 timer, blev frarøvet alt jeg ejede og havde og flyttede hjem igen. Jeg blev gift igen og kastede mig ud i et otte-til-fire job, kørte ved fyraften hjem i en lejet lejlighed i min Ford Focus og var tynget af gæld til op over begge ører.
Mit liv har været det vildeste trip – og jeg har kun kort og sporadisk ridset nogle ganske få år op.
Kunne jeg have gjort det anderledes? Gjort det nemmere for mig selv? Sparet mig selv for at spærre mig inde i et følelsesmæssigt fængsel? Styret uden om et kolossalt og mægtigt pres, ingen med sund fornuft og bare en smule omløb, vil udsætte sig selv for? Ja, ja, ja og ja. Men selv hvis jeg kunne rejse tilbage og ændre alt dette, ville jeg det så?
Aldrig i livet!
Jeg fortryder intet – og dét er netop kernen af hvem jeg er inderste inde. For jeg kommer ikke til at kigge tilbage om 10 år eller senere i livet, og undre mig over hvordan tingene ville have udfoldet sig, hvis ikke jeg havde givet dem et ordentligt skud.
”Winners are losers who got up and gave it one more try.”.
Okay, så jeg var tæt på at knække nakken på mine eventyr og jeg måtte låne penge som jeg betaler af på nu. Men jeg gjorde det sgu. Jeg fulgte mine drømme. At de ikke blev realiseret som jeg ønskede de skulle, er et helt andet kapitel.
Nu er jeg igen ved at være klar til noget anderledes, noget særpræget, noget livsændrende, noget der brænder sig fast i min hukommelse.
Forresten, mit navn er Johnny, og det er på tide - måske ikke længere så meget at skrive en ny historie - men at udvikle den nuværende.
Lad den blive god, spændende og succesfuld.