Født og opvokset i Helsingør, Far til Lærke, Bella's hundelufter, Signes kæreste og udlejer til 2½ lejere.
Jeg er opvokset med regnskab, med en mor der var Registreret revisor kom jeg nemt ind i faget og har siden arbejdet med bogholderi. Nogle vil sige kedeligt, men jeg er taknemmelig for at jeg har haft mulighed for at se en masse spændende virksomheder indefra og hjælpe dem med at komme et bedre sted hen.
Min forhåbning med at starte op selvstændigt er at kunne sætte et fingeraftryk på mit lokalområde, som tørster på vækst. Både socialt, grønt og nyt. Jeg er sikker på at med mådehold kan man nå langt - og gerne længere end blot at stræbe efter profit.
Jeg interesserer mig for mine passive investeringer, familien (og den er stor) og at kunne definere en arv for mig selv.