Du kan godt foretage en verifikation uden at indtaste dit eget momsnummer, men hvis du indtaster det, får du samtidigt (af EU) tildelt et ”Forespørgselsnummer” som entydigt identificerer din verifikation.
Resultatet af din verifikation er vigtigt dokument, som du bør printe og opbevare – eksempelvis sammen med fakturaen til den kunde, du har verificeret. Hvis SKAT en dag ønsker at kontrollere dit momsregnskab er det ikke usandsynligt, at de vil bede dig dokumentere, at du har kontrolleret kundens momsnummer.
Husk også at kontrollere, at det navn du får oplyst ved forespørgslen (det er ikke alle lande, som tillader at navnet vises) stemmer med det navn, kunden har oplyst til dig. Hvis du ikke får et navn oplyst i forbindelse med verifikationen, bør du på anden vis sikre dig, at din kunde ”er den han udgiver sig for at være” – det kan du gøre ved at søge på nettet, f.eks. i adressekartoteker, og gerne få fremvist personligt ID på den pågældende, hvis det er muligt