Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er en patentansøgning?

Hvor mange stjerner giver du? :

En patentansøgning, er en proces der sigter mod at man får et patent og på den måde beskytter sin ide mod at blive kopieret.

Patenter søger man i Danmark hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

En billig måde at få patent på kan du læse her:

Hvis man en dag får en god ide som man mener er en nærmere undersøgelse værd, anbefales det, at man skriver den ned og laver så detaljerede skitser/tegninger som muligt.

Man bør naturligvis kun fortælle om og drøfte ideen med personer man ved ikke vil fortælle det videre til udenforstående. Hvis man efter flere overvejelser samt undersøgelser af nyheden i ideen kommer til den konklusion, at der bør søges beskyttelse af ideen, kan man lave en patentansøgning selv og indsende den til Patent- og Varemærkestyrelsen, PVS. Det kan dog anbefales at søge professionel bistand hos en patentagent, da de færreste kan udarbejde en korrekt patentansøgning.

Hos PVS  bliver samtlige ansøgninger tildelt et ansøgningsnummer under forudsætning af, at man har udfyldt et skema som kan findes på Patent- og Varemærkestyrelsen's website.

Man udfylder blanketten og medsender sin egen beskrivelse af opfindelsen med henvisninger til medfølgende tegninger/skitser, samt sin egen formulering af, hvad man mener er ens patentkrav.

Omkostningerne ved denne metode kan holdes på et lavt niveau, idet det kun koster et indleveringsgebyr på for tiden DKK 3000 for maksimalt 10 patentkrav.

Det vigtigste af alt er nemlig at ansøgningen bliver registreret med ansøgningsdato samt ansøgningsnummer hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Når først dette er opnået, er der arbejdsro et stykke tid til at finde ud af om der er potentiale nok i ideen til, at der skal kobles et patentbureau på sagen.

Hvor mange stjerner giver du? :