Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er et IBAN-nummer?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er et IBAN-nummer?
Hvor mange stjerner giver du? :

Et IBAN nummer er en forkortelsen for International Bank Account Number og er dit bankkontonummer skrevet iht. internationale standarder.

Det er en måde hvorpå du kan identificere en konto i et pengeinstitut i EU, eller nogle af de andre vestlige lande, Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz. 

Har du fx lavet arbejde for en udenlansk kunde i én af ovennævnte lande, skal de have dit IBAN nummer, for at betale din faktura

Indførelsen af IBAN-nummeret har gjort, at du slipper for gebyrer for manuel behandling af betalinger til og fra udlandet.

Tjek om et IBAN nummer er korrekt her

Hvis du vil se om et IBAN nummer er korrekt, kan du checke det her

Har jeg et IBAN nummer? 

Alle danske bankkontoer har ud deres almindelige reg.nr. og kontonummer et IBAN-nummer.

Så hvis du har en bankkonto, så har du også et IBAN-nummer. 

Hvordan ser mit IBAN nummer ud? 

Dit IBAN nummer består af:

  • 2 bogstaver, fx DK, som signalerer at kontoen er fra Danmark
  • 2 tal, som beregnes automatisk, for at sikre at IBAN nummeret er korrekt
  • Højst 30 tal og bogstaver, som hos de fleste i Danmark består af kontoens reg- og kontonummer

Hvor finder jeg mit IBAN nummer?

Du kan finde dit IBAN nummer på et kontoudtog fra banken. 

Kan du ikke finde det, så ring til din bank - de ved det. :-) 

Gider du ikke lede efter det hver eneste gang en udenlansk kunde spørg efter det, så skriv det i bunden af din faktura og spar tid. 

Husk! 

Sammen med dit IBAN nummer, skal du også bruge en BIC-kode, som er din banks identifikationsnummer. 

Har du banken i røret ift at få oplyst dit IBAN nummer, så spørg samtidig efter din BIC-kode :-) 

Hvor mange stjerner giver du? :