Hvad er Software Test

Software Test handler om at gennemgå en software applikation for at undersøge, hvordan applikationen reagerer på input. Man kan teste eksempelvis

- applikationer på pc og MAC

- web-applikationer

- server-applikationer

- applikationer på pda, mobil-telefon og andre apparater

Generelt er der 2 indfaldsvinkler til test. Man tester for

1. at vise, at applikationen opfører sig som forventet

2. at påvise fejl

Tilhængerne af hvert udsagn har i tidens debatteret, hvad der er det rigtige at gøre. Begge udsagn har deres berettigelse. Der er ingen ide i at teste en applikation for en kunde, hvis man ikke tester for at tjekke, om applikationen opfører sig, som kunden ønsker.

Omvendt skal man være opmærksom på, mennesker gør det, de får besked på. Det betyder, at hvis man vælger at ville påvise fejl, skriver man sin testplan ud fra dette, og det påvirker igen måden, hvorpå testeren tester.

Hvornår skal man teste?

Hvornår man skal teste, er der et enkelt svar på: Man skal teste så tidligt som muligt. Det kan ikke nytte, at man tester til sidst for derefter at finde ud af, at man skulle have lavet programmet helt anderledes, for så er det meget dyrt at rette fejl.

Så snart man har noget skrevet ned på papir, kan man starte på at teste. Det betyder, at så snart man har en problemanalyse og en kravspecifikation, kan man begynde at teste.

Test-typer

Når designerne går i gang, kan det være at der udarbejdes en prototype. Denne kan der testes på, og det tjener 3 formål:

- Man kan lettere se, om det er det rette produkt, man udvikler

- Man lærer applikationen at kende

- Man kan begynde at skrive dokumentation såsom en bruger-vejledning

Programmørerne, der skriver scripts, tester deres egne moduler i en modul-test (aka komponent-test). Når modulerne sættes sammen til en applikation, tester man funktionerne af i en funktions-test.

Når applikationen har opnået en vis stabilitet, kan slutbrugerne kaldes ind til at foretage en alfa-test. Senere foretages en beta-test, som foregår hos slutbrugeren selv i brugerens eget miljø.

Som afslutning kan kunden udføre en UAT - User Acceptance Test - og med sin underskrift godkende det færdige produkt.

Undervejs i udviklingsforløbet kan man med fordel notere alle "bugs" - software-defekter - i en database. Dels letter det forløbet af rettelserne og man kan prioritere fejlene, dels kan ledelsen vurdere, hvornår det er forsvarligt at release applikationen. Endelig kan ledelsen vurdere, om enkelte moduler har så mange fejl, at det er bedre helt at om-designe fremfor at rette fejl.