Kan man holde dele ude af momsberegningen?

Artikel af Amino-bruger Lars Gosvig, 24/5-10:

Der verserede for nyligt (maj 2010) en debat her på Amino om, hvorvidt en virksomhed kunne holde busbilletter uden for momsberegningen. Den pågældende skulle skrive en regning til sin kunde, og i den forbindelse skulle kunden også betale for transport af personen frem og tilbage. Det var ikke første gang - og det bliver sikkert heller ikke sidste gang - spørgsmålet opstår her på Amino, så i denne artikel vil jeg kort beskrive reglerne der på "momsk" kaldes "opgørelse af momsgrundlaget". På mere mundret dansk "Hvad skal jeg medregne i det beløb, jeg beregner moms af". I det følgende vil jeg dog bruge udtrykket "momsgrundlaget".

Skal medregnes

Udgangspunktet er, at alle beløb, der opkræves hos kunden, skal indgå i momsgrundlaget, naturligvis under forudsætning af, at der er tale om en momspligtig vare eller ydelse. Dette er præciseret i en bestemmelse som fastslår, at følgende skal medregnes, også selvom de forskellige dele opkræves særskilt:

1. Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende levering.

2. Biomkostninger som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af aftageren.

3. Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og ydelser.

4. Agentprovision og lign. samt auktionssalær.

5. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign.

Den post, som oftest giver anledning til spørgsmål, er nr. 2, biomkostninger, for i denne post indgår faktisk en række ting, som i sig selv faktisk er momsfrie, nemlig forsendelse (porto kan være momsfri) og forsikring. Punktet er en slags "gummiparagraf" idet man har indsat det lille "og lign." som i praksis har stor betydning. For det betyder nemlig: "Alt det der ikke positivt er nævnt, som en sælger kan finde på at opkræve hos køber". Det mest almindelige er nok rejse- og opholdsomkostninger, f.eks kilometerpenge, billetter til bus, fly, tog, færge osv., parkeringsbilletter og betaling for passager af broer. Denne opremsning er ikke udtømmende.

Rykkergebyrer
I denne forbindelse vil det nok være relevant at nævne rykkergebyrer. Umiddelbart kunne man tro, at disse hører til under punkt 5. Men det er ikke tilfældet! Rykkergebyrer (der ikke overstiger grænserne efter anden lovgivning) er ikke vederlag for en leverance og dermed slet ikke omfattet af momsloven. Sagt med lidt andre ord: rykkergebyrer er momsfrie og skal ikke anses som finansielle indtægter.

Kan udelades fra momsgrundlaget

Nu er der i momsretten ikke mange regler uden undtagelser. Undtagelserne er samlet i en bestemmelse med følgende indhold:

1. Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.

2. Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted.

3. Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

4. Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, på betingelse af, at det af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger

Rabatter
Nr. 1 og 2 handler om rabatter. Kort sagt må "ubetingede rabatter" fratrækkes momsgrundlaget. En ubetinget rabat har kunden opnået ret til allerede inden fakturaen skrives. En ubetinget rabat er f.eks. en mængderabat fordi ordren har et vist omfang eller det kan være en rabat fordi kunden har forudbetalt.

Over for ubetingede rabatter står "betingede rabatter", som har sin "egen bestemmelse":

I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. 

Her har kunden ikke opnået retten til rabatten når fakturaen udskrives, men hvis han agerer på en bestemt måde (opfylder nogle betingelser) kan han opnå en rabat. Dette kan f.eks. være at betale inden for en given (kortere) frist end den normale betalingsfrist. Betingede rabatter må ikke fratrækkes i momsgrundlaget - men der må i stedet udstedes en kreditnota med moms, når rabatten udløses.

Renter (og gebyrer)
Vi springer til nr. 4, der fastslår, at renter, der beregnes som "rigtige renter" må holdes ude af momsgrundlaget. Med rigtige renter menes beregnes på grundlag af den faktisk restgæld.

Udlæg
Det store og springende punkt i bestemmelsen er nr. 3 - udlæg. Det vil sige penge, som sælger har "lagt ud" for køber, og som køber skal betale. Altså beløb der som udgangspunkt er momspligtige (f.eks. billetter), men som sælger kan undlade at momse.

Lad mig med det samme sige: reglerne er noget bras ! For sagt meget direkte, så administreres de slet ikke i overensstemmelse med lovens bogstav - administrationen er meget mere lempelig end loven foreskriver. Nu skal denne artikel ikke være en momsnørds teknokratiske udgydelser og fortolkninger, så i stedet vil jeg lade lovens bogstav stå for sig selv, og så i stedet komme med nogle generelle retningslinjer for, hvornår et beløb, kan omfattes af udlægsreglerne:

• Der skal føres regnskab over udlæggene på en særskilt konto
• Originale bilag på udlæg skal sendes til kunden (administreres ikke "hårdhændet" af SKAT)
• Udlægget skal være afholdt til udgifter, kunden "lige så godt selv kunne have haft betalt"
• Udlægget skal være afholdt overfor en myndighed eller anden virksomhed (ikke sælgers ansatte)

I praksis betyder dette, at eksempelvis billetter og gebyrer kan omfattes af udlægsreglerne men ikke betaling for kørsel efter statens takster, heller ikke selvom kørselsgodtgørelsen "videreudbetales" direkte til den ansatte (den ansatte hos den virksomhed som har solgt en vare eller ydelse og som er kørt ud til kunden i egen bil).

Porto er et kapitel for sig og er der eneste sted, hvor man under udlægsreglerne må "pulje" udgifter og indtægter. Alle andre steder er det den konkrete udgift som skal viderefaktureres under udlkægsreglerne. Reglerne gælder kun for "postordrevirksomheder" - hvilket vist må kaldes det gammeldags udtryk for webshops. Det vil være for vidtgående at beskrive detailreglerne her, men meget hurtigt fortalt, så sammenlægges udgifter og indtægter og er der overskud, skal forskellen momses.

Hvornår skal udlægsreglerne bruges ?

Dette er er naturligvis et temperamentsspørgsmål - men det er vigtigt at huske, at brugen af udlægsreglerne kun medfører en momsbesparelse, hvis kunden ikke har momsfradrag for den udgift, man som sælger er ved at fakturere kunden. Det kan enten være fordi kunden ikke er momsregistreret (privat eller momsfri virksomhed) eller fordi udgiften er undtaget fra momsfradragsretten.

Jeg har mere end én gang vantro stået og kigget på en kunde, som har vendt og vredet sig for at få brugt udlægsreglerne mest muligt til trods for, at dette har været fuldstændigt uden betydning. Det virker som om, at det at momsbetalingen har kunnet minimeres nærmest har hypnotiseret de pågældende til at tro, at dette i sig selv har været en fordel. Hvad næsten værre er, at jeg også adskillige gange har måttet fungere som mellemmand mellem to virksomheder, som verbalt sloges om brugen af udlægsreglerne, hvor sælger ikke havde brugt disse og køber forlangte at de skulle anvendes til trods for, at køber havde momsfradrag for udgiften og det dermed var fuldstændig uden økonomisk betydning om udlægsreglerne blev anvendt.

Moralen er, at fordi udlægsreglerne findes er det ikke en naturlov, at det er en økonomisk fordel at bruge dem.