Your mindset determines your success

Jeg har altid tænkt på, hvorfor nogle får succes i livet, imens andre ikke gør. Ligesom jeg altid har tænkt på, hvorfor nogle vælger at udleve deres drømme, imens andre ikke gør.

Inden jeg startede op som selvstændig foredragsholder, havde jeg ligesom mange andre et fast job med faste kollegaer, som jeg ofte prøvede at tale med om succes og det at turde udleve ens drømme. Når jeg spurgte dem, hvad de betragtede som succes, var svaret altid noget med en blanding mellem at please chefen og få familielivet til at balancere. Drømme var ikke noget der blev talt om. Det blev egentlig bare pakket væk uden udsigt til nogensinde at blive pakket ud igen. Og det var bestemt ikke fordi mine tidligere kollegaer ikke havde drømme – de havde masser. Jeg husker én fyr, der gerne ville starte med at læse HD om aftenen, men var aldrig rigtigt kommet i gang. Det var faktisk en drøm for ham. Han havde en studentereksamen, så det var egentlig bare at søge ind og oveni ville virksomheden også hellere end gerne betale, men så stoppede det også med at ligge ligefor med den der videregående uddannelse, fordi selvom han gerne ville have en HD, så var det pludselig ikke så let – i hvert fald ikke når jeg spurgte ham. Jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvorfor han ikke bare kom i gang? Men nu var det nu engang sådan, at han havde rundet de 40 og derfor mente det var lidt for sent. Da kunne jeg ikke lade være med at fortælle om dem jeg havde læst HD med, som typisk var over 40, og det fungerede fint – de havde både krævende fuldtidsjobs og familieliv oveni, der begge skulle passes oveni et tidskrævende studie. Så blev han stille – ikke reflekterende stille, men bare stille og bagefter udbrød, at nu det var også lige meget nu, fordi det var også svært med lige præcis hans familie at kunne udleve den drøm og oveni ville han nok alligevel ikke kunne bruge HD til noget. Han ville hellere bare blive i sit nuværende job. Det gav ham nemlig en form for tryghed også selvom jobbet inderst inde gjorde ham ked af det, fordi han hadede det for at sige det mildt. Jeg kunne ikke lade være at tænke på at livet for mig indeholder mere end skulle være ulykkelig og leve fra mandag til fredag i stille desperation for at kunne opnå en vis form for frihed, når det så endelig bliver weekend. Men min tidligere kollega havde valgt at acceptere at sådan skulle det være – hellere et fast job som kunne betale husleje og give mad på bordet til ham og familien – om det så kostede ham alt andet: Desperation, frustration og en stille accept af aldrig at flytte sig som menneske og turde leve sine drømme ud – om det så handler om uddannelse, kærlighed eller finde et job i livet, der faktisk giver mening og glæde og som man hver morgen elsker at stå op til – også selvom det er januar måned og der ligger en meter sne og klokken er 6.

Jeg kan nævne de første hundrede mennesker, som jeg har mødt på min vej, der har tænkt og følt på præcis samme måde som min tidligere kollega. Som vælger at stille sig tilfreds i livet med noget som de dybest set hader – og ikke noget de forsøger at skjule – det lyser nemlig ud af dem som en lygte i natten – kraftigt og klart.

Og jeg kan med hovedet på blokken sige, at hver og én af disse hundrede mennesker, hverken har følt sig lykkelig eller som om de har succes i livet. De har haft et begrænset nærvær og tilstedeværelse af dem selv i forhold til deres omgivelser, som har smittet af på kollegaer, familie og venner.

Jeg tror på ”The Law of Forgiveness” – jeg tror på at ens hjerte og det der driver vores handlinger mod at finde glæde og give os følelsen af lykke bliver forstyrret, hvis vi skal håndtere flere store følelser på en gang. Det er svært at finde ultimativ glæde, hvis vi samtidig skal være ked af, være sur på chefen, hade vores kollegaer og det ensformige arbejde og kun have weekender og ferier at se frem til.

Mange mennesker jeg har mødt lever i stille desperation, hvor de forsøger at please andre, og fuldstændig har glemt det vigtigste – nemlig dem selv. Og det mest skræmmende er, at det samme gør alle andre.

Vi handler ikke mere – vi reagerer bare. Vi prøver ikke at være outstanding, men bare at passe ind. Vi er i stand til at reagere, men ikke til at vælge.

Et træ vokser på den måde det gør uden mulighed for at blive andet end et større træ. En hvalp kan ikke vælge at blive andet end en stor hund, men vi mennesker kan vælge at vokse på præcis den måde vi ønsker, og præcis derhen vi ønsker.

Jeg tro på ”The Law of Use” – What you don´t use you lose. Manglende brug af evner forårsager tab af evner.  Ambitioner, der ikke bliver udnyttet, forsvinder. Hvis du ikke bruger dine færdigheder, mister du dine færdigheder. Din tro i livet, som ikke bliver udnyttet, aftager. Hvis du ikke bruger din frihed, så mister du din frihed.

Husk på, at hvor der ligger de største udfordringer, er der de største muligheder. Hvis alle går én vej, så gå den anden vej – der er nok størst sandsynlighed for at du vil lykkes her.

Det der bliver et breaking point ml. at have succes og ikke have succes, er valget, men valget er dit!

Valget tror jeg på bliver taget, når man ikke længere ønsker at stille sig tilfreds i livet. Når man ved at der er mere man kan tilbyde sig selv og dem man elsker. Brug ikke dine børn som en undskyldning for ikke at udleve dine drømme og få succes – brug dem som en undskyldning for netop at få succes!

Jeg har også taget et valg og har aldrig fortrudt det. Da jeg valgte at blive selvstændig foredragsholder var mit mål at inspirere mennesker og jeg fortalte alle – I am going to the top and I am not coming back. Enten ser I mig stående på toppen af bjerget og vinke eller også er jeg faldet død om på siden af bjerget, men jeg kommer ikke tilbage. Jeg har taget et valg og hver dag husker jeg på, hvor privilegeret mit liv er blevet. Mit mindset er blevet min succes og jeg fortryder det ikke et sekund.

/Charni