If you want to be rich, stop taking advice from broke people

For nyligt delte jeg et blogindlæg, jeg har skrevet, der handler om, hvordan mindset og succes hænger sammen, på en facebookgruppe, der overvejende består af iværksættere.  Jeg fik en masse positive tilkendegivelser på denne side – endda fra én i USA – det var historien om en dansker, der havde slået sig ned ”Over There” og nu levede den amerikanske drøm. Han kunne så meget godt følge mit blogindlæg og det var præcis de selvsamme tanker, der i sin tid havde banet vejen for succes for ham.

Jeg skal med det samme sige, at jeg altid synes det fedt, når folk læser hvad jeg skriver og føler sig inspireret – ligesom det altid er en fornøjelse, når folk skriver, hvilke tanker det sætter i gang hos dem eller kommer med en personlig historie.

Der gik yderligere en dags tid og så kom der en ny besked tikkende ind som svar på mit indlæg – denne gang fra en kvinde i midt 50´erne. Hun syntes at mit blogindlæg var ok og så blev der ellers åbnet op for Pandoras Æske.  Hun mente i korte træk jeg brød alle grænser for hvordan man skriver blogs (tænkte fedt – elsker at bryde grænser) og skulle jeg få succes med det (okay tonen bliver skærpet nu), ja så rådede hun mig til at læse alt den frie litteratur, der ligger tilgængeligt på nettet . Og hun kunne ellers fortsætte med at skrive spalte op og ned om, hvad der var galt med mit blogindlæg, selvom det pt. rangerer som det mest populære blogindlæg på bl.a. Amino.

Jeg skrev så tilbage til hende og sagde tak, fordi hun havde læst mit blogindlæg og blev naturligvis nysgerrig på at finde ud af, hvad hun selv var forfatter til, for med alle disse ”råd”, så måtte hun da være forfatter til noget, ikke sandt?  Jeg så på hendes Linkedin profil at hun var jobsøgende inden for jobs som sekretær mv., men spurgte til om hun ikke havde et link, hvor jeg kunne se noget af hendes forfatterskab skrevet ud og gerne inden for de ”korrekte rammer” af blogindlæg. Jeg venter stadig på svar og håber hun svarer kunderne hurtigere, hvis hun på et tidspunkt får et job som sekretær.  

For nogle år tilbage kan jeg huske, at jeg skulle investere nogle penge, og i den forbindelse rettede jeg henvendelse til min bank. Jeg tænkte det kunne være interessant at se, hvad de kunne tilbyde og mødte op til det aftalte møde. I banken blev jeg mødt af en elev – en dreng i skjorte og slips og som mest af alt lignede en konfirmand. Nu skulle jeg som voksen pludselig tage råd fra en der ikke bare nærmest kunne være en efternøler af en lillebror, men også råd fra en på elevløn – jeg afbrød mødet og forklarede jeg kunne gøre bedre på egen hånd.  

Da jeg sprang ud som selvstændig stod folk også i kø for at give mig råd. Det var folk, der pludselig vidste alt om iværksætteri i kraft af deres mange års stillinger som alt fra kontorassistenter til lærere over til de mere akademisk krævende konsulentjobs. Alle havde de det til fælles, at ingen af dem nogensinde havde prøvet at starte egen virksomhed – pånær en enkelt, der i en uge havde forsøgt sig som hjemmesidedesigner, men fandt ud af, at dette alligevel aldrig ville blive en succes. Og de fleste ved jo, at får man ikke succes allerede første uge, ja så får man det nok ikke.

I min verden skal jeg ikke have råd fra folk omkring at skrive blogs eller bøger, når disse personer dårlig selv har sat en selvstændig tanke på et stykke papir og det nærmeste de kan komme på at kalde sig skribent, er når de laver en ønskeliste til jul. Ligesom at få råd fra en bankelev, omkring investering af frie midler, runger en anelse hult, når han selv lige har opsagt sin Pondus konto. Hvis jeg skal have råd omkring investering, skal det være fra en, der har mere succes end mig, hvad angår penge. Med andre ord – er du rigere end mig, så lytter jeg gerne.

Og sidst men ikke mindst, hvis jeg skal have råd om iværksætteri, så kræver det som minimum, at du selv har succes som iværksætter.

Mit bedste råd, er at omgive sig med mennesker med samme mindset, som en selv, uanset hvad det handler om at opnå. Og lad så for fanden være med at tage råd fra folk, der ikke aner en disse om det du præsenterer dem for. Det fastholder dig i middelmådighed og gør du aldrig går fra at leve godt til fantastisk, fordi du omgiver dig med tvivlere. Og det er ikke for at være ond, fordi disse mennesker har sikkert ifølge dem selv, de bedste interesser i dit liv, men virkeligheden er bare, at det er et tilbageskridt at omgive sig med folk, der bremser ens succes.

I BELIEVE IN YOUR SUCCESS, BECAUSE I BELIEVE IN YOU.

Charni