Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Christian Højbo Møller Omkring 80% Af Din SEO-Indsats Gør Næsten Ingen Forskel

Omkring 80% Af Din SEO-Indsats Gør Næsten Ingen Forskel

5.876 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 November 2019

Ingen ved ikke rigtig hvad der giver topplaceringer i Google…

Det tør jeg godt indrømme selvom jeg har arbejdet med SEO i rigtig mange år, for tredje år i træk skal være taler på Danmarks største SEO konference, lavet Danmarks største korrelationsstudie og arbejdet med nogle af de største marketingprojekter i norden.

De flest tør ikke - fordi de tror det underminerer deres arbejde og positionering som specialist.

Men lad os være ærlige. Det er sandsynligvis kun omkring 20% af alt det du og jeg gør inden for SEO som virkelig gør en forskel - udfordringen er at du ikke rigtig ved hvilke 20%.

Effekt og sikkerhed

Man kan tegne alle SEO-tiltag ind som koordinater på et evidenskort med 4 kvadranter;

1)     Blå = Lille effekt med stor sikkerhed

2)     Orange = Lille effekt med lille sikkerhed

3)     Rød = Stor effekt med lille sikkerhed

4)     Grøn = Stor effekt med stor sikkerhed



Evidenskortet til højre er udfyldt med en teoretisk prik for hvert tiltag. Det bliver relativt tydeligt for os, at omkring halvdelen (!) af alle tiltag både har en lille effekt og sker med en lille sikkerhed.

Relativt få tiltag har stor effekt med stor sikkerhed. Først og fremmest fordi vi har dårlig evidens (sikkerhed) for at udtale os om de fleste tiltag. Derudover er næsten ingen enkelte tiltag som har vist sig at have en stor effekt alene.

SEO er dermed en øvelse i at følge en lang, lang række af best-practises for at sikre at man fanger 1) de få tiltag der gør en stor forskel og 2) fanger de mange tiltag med lille effekt som samlet set også bidrager til ens succes i Google.

Hvad er dit problem så?

Dit problem er at du ville få større effekt på mindre tid, hvis du ved hvilke faktorer der virkelig betyder noget for dine placeringer i Google.

Mit problem er, at vi først kan have en god diskussion omkring hvad der virker, hvis alle er villige til at indrømme, at vi ved meget lidt om hvad der helt konkret gør en forskel i Google.

Den frustration inspirerede tidligere ”Einstein ville græde hvis han mødte nutidens SEO-eksperter” indlægget, som går mere i dybden med min temmelig videnskabelige tilgang til SEO – såvel som øvrig marketing.

Lad os starte med stor effekt

Mine blogindlæg her på Amino kommer generelt til at handle om strategi, data, tracking, content og søgemaskineoptimering. Men, lad os starte med 3 SEO-tiltag fra den grønne kvadrant som med stor sikkerhed gør en stor forskel 👏🏻

1. Lange artikler performer godt

Det kan lyde utrolig 2010-agtigt, men Danmarks største korrelationsstudie (som jeg publicerede tilbage i slut 2018) viser en tydeligt positiv sammenhæng mellem mængden af ord på en side og ens placering i Google.




Dertil udkom der en kausal konklusion for nylig – opnået via en SEO-split test (et emne jeg nok skal berøre i fremtiden). De testede hvorvidt det havde en positiv eller negativ effekt, at fjerne en relativ lav kvalitets SEO-tekst fra deres kategorisider.

Resultatet var et fald på 3,8% som kostede virksomheden knap 10 tusinde organisk besøg om måneden. Så pas på med at fjerne tekst og tilføj gerne mere indhold på dine vigtige sider.

2. Søgeord betyder stadig meget

Endnu et tip som kan lyde old school, men som har været under kritik de senere år. Det giver utrolig god mening at identificere intentioner og gruppere sine søgeord derefter i analysefasen, men når det kommer til content produktionen, så betyder inklusion af søgeordet stadig meget.

Mange SEO-specialister, dog hovedsageligt udenlandske, proklamerer Googles intelligens og semantiske forståelse: ”Du behøves ikke kalde det en vandhane. Google forstår godt at en vandhane og armatur er det samme.” Det er antageligvis rigtigt.

Men alene det faktum, at søgeresultaterne er forskellige for de to søgeord, illustrerer at et fokus er fordelagtigt. Specielt hvis du vurderer at 3.000 vandhane søgninger om måneden er vigtigere for dig end 800 armatur søgninger.

 

Som du kan læse ud af grafen ovenfor, så har sider der ligger i toppen af Google en smule højere søgeordsdensitet. Dertil har den gennemsnitlige side i top 20 en keyword density på mellem 1,7 og 2,1%, hvilket er relativt højt.

Sweet spotet vil variere fra branche til branche og søgeord til søgeord, men en densitet på 2% er sandsynligvis et ganske fornuftigt udgangspunkt.

Men husk lige på, at du skal nævne dit søgeord meget mere (relativt set) i en meget kort artikel.

Herunder er en tabel, som giver dig en idé om hvor ofte du bør inkludere dine henholdsvis primære og sekundære søgeord i en optimeret tekst.

3. Links har stadig en stor effekt

Antallet af linkende domæner til den specifikke underside/URL har en stærk korrelation med gode placeringer i Google. Jo flere links desto bedre placering. Jo bedre placeringer desto mere trafik.

Det er generelt mindre vigtigt hvor mange links du har til dit domæne – men med den rigtige website arkitektur kan man få utrolig meget link juice ind på de rigtige (læs: vigtige) sider.

Mere af samme skuffe

Det var alt for denne omgang. Forvent mere af denne type indhold i fremtiden.

Der kommer en god masse af strategiske-, teoretiske og metodiske diskussioner om hvordan du bør angribe marketing. Kombineret med data, grafer og faktiske indsigter som kan lede dig til en intelligent prioritering af dine tiltag. Slutteligt vil der i mange af indlæggene være pragmatiske taktiske tips til at få de sidste ti percent ud af alt dit arbejde.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christian skriver Skriv dig op