Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jonathan Løw - Listen Louder Og hvad gør jeg så derefter?

Og hvad gør jeg så derefter?

2.127 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
10 February 2022

Går du rundt med en god idé? Var du kommet i gang, men så gik du i stå? Så er du ikke alene! Det er fuldstændig naturligt for nye iværksættere, at man går i stå, fordi man eksempelvis ikke kan overskue rejsen, eller fordi man ikke har den nødvendige viden.

For at komme udover det problem så vil jeg foreslå dig, at du stiller dig selv spørgsmålet:

Og hvad gør jeg så derefter?


Du skal ikke stille det én gang, men hele tiden! Her er et lille eksempel…

Du drømmer om at starte en webshop, der skal sælge modetøj til plus-size kvinder. Du er lige nu på idéstadiet. Gør følgende:

  1. Jeg har en idé til at starte en webshop, der sælger modetøj til plus-size kvinder.
    Og hvad gør jeg så derefter?

  2. Så undersøger jeg, hvordan man starter en webshop.
    Og hvad gør jeg så derefter?

  3. Så finder jeg ud af, hvem der skal levere tøjet, og hvad der er populært.
    Og hvad gør jeg så derefter?

  4. Så finder jeg ud af, hvordan jeg får lavet hjemmesiden til shoppen.
    Og hvad gør jeg så derefter?

  5. Så begynder jeg at bygge hjemmesiden og undersøger, hvordan jeg skaber kontakt til mulige kunder.
    Og hvad gør jeg så derefter?

 
Hvis du går i stå med at besvare nogle spørgsmål, fordi du savner den nødvendige viden eller kompetencer, så allierer du dig med det samme med denne viden eller kompetencer online. Den er altid folk derude, som kan hjælpe dig videre, ”Og hvad gør jeg så derefter?” Du kontakter dem!

Når du på denne måde aktivt besvarer spørgsmål, der relaterer sig til en idé, så sætter du allerede iværk. Så er du iværksætter i ordets egentlige betydning. Hvorvidt din drøm så er, at det skal resultere i en virksomhed eller forandringer i noget allerede eksisterende, det er underordnet for processen. Det centrale er, at ovenstående spørgsmål flytter dig fra at være forandringsparat (parat = afventende svar) til at blive forandringsskabende (skabende = aktivt opsøge svarene).

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jonathan skriver Skriv dig op