Google afslører: Her i Danmark er chefen en idiot

De seneste 12 år har jeg arbejdet med markedsføring i søgemaskinerne. Mit arbejde har bestået i, at få andre virksomheder til at rangere godt på Google, når en bruger søger efter noget relevant, som virksomheden tilbyder. Der er penge i at ligge nr. 1 på Google – det kan jeg love dig for. Det kunne f.eks. være, at du solgte cykellygter. I gns. søger danskerne 5.400 gange om måneden efter cykellygter. Det kunne også være at du solgte løbesko – dette søger danskerne efter 12.100 gange om måneden. I mit nuværende virke sidder jeg dog knapt så meget "hands on" med optimering af kunders hjemmesider, da jeg er leder for Online Marketing i Danmarks største online marketing-virksomhed, Group Online. Det gør dog, at mit fokus nu både ligger i online marketing, men også i ledelse. Og det er netop her, at de to verdener mødes.

Men nok om det, for der er en anden - ret interessant ting, som afslører, hvad der egentlig søges efter på Google. Denne "ting" kaldes auto suggest og du har med et tusinde procent sikkerhed set den før. Den fremkommer nemlig automatisk, når du søger efter noget i Google. Det, der sker er, at Google forsøger at hjælpe dig med din søgning ved at foreslå søgesætninger, der indeholder det, du allerede har skrevet i søgefeltet. Prøv selv.

Men hvad har det så med ledelse og marketing at gøre. Jo, ser du – de sætninger, der fremkommer, kommer af en årsag. Den årsag er, at de er yderst populære set ud fra, hvad andre har søgt efter. Man kan altså sige, at det er søgninger, der trender. I forbindelse med min research til en ny bog om dårlig ledelse og ledelse generelt, faldt jeg over noget interessant, da jeg skulle til at lave søgningen ”min chef kan ikke lide mig”. Jeg nåede dog kun at skrive ”min chef” før mine øjne straks faldt på de 7 søgninger, som Google foreslog mig på baggrund af, hvad andre har søgt efter og dermed hvad der "trender". Og det var ikke ligefrem rosenrøde søgninger. Prøv selv at se her:

• Min chef er psykopat
• Min chef ignorerer mig
• Min chef er efter mig
• Min chef taler ned til mig
• Min chef mobber mig
• Min chef kan ikke lide mig
• Min chef lyver

Ja ja, jeg ved da godt, at det er de færreste, der laver søgningen ”min chef er sød”, for hvorfor skulle man dog det. Men vi taler altså om samlet set 110 søgninger om måneden, - og det er kun for ovenstående 7 søgesætninger. Kigger vi globalt, er tallene noget anderledes. F.eks. søger knapt 1000 mennesker hver måned efter ”my boss hates me”.

Lad os alligevel kigge et spadestik dybere på de danske data. Jeg skal for en god ordens skyld lige sige, at jeg også har inkluderet søgesætninger, hvor jeg har skiftet ordet ”chef” ud med ordet ”leder” og nu begynder vi at nærme os de 150 månedlige søgninger om måneden.

Da jeg første gang lavede denne undersøgelse, for ca. et år siden, var udfaldet lysende klart - her var der nemlig kun én eneste region der gav udslag, da jeg undersøgte hvor i landet, disse søgninger fandt sted. Det var region Midtjylland. For at gøre det endnu mere lokalt var der også kun én eneste by, der slog ud, da jeg undersøgte region Midtjylland. Det var Auning.

Fakta om Auning: Auning er en by på Djursland med 2.967 indbyggere, beliggende på rute 16, 23 km øst for Randers og 32 km vest for Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Hvis vi sætter det her lidt på spidsen, betyder det, at 110 af de 2.967 personer i Auning hver måned lavede en negativt ladet informationssøgning om deres chef eller leder. Det er næsten 4% af den samlede befolkning i Auning.

De nuværende data ser dog lidt anderledes ud - Midtjylland er stadig repræsenteret, men Sjælland og hovedstaden er kommet godt med. Det betyder, at Region Sjælland nu står for hele 50% af søgningerne, mens region Hovedstaden og Midtjylland deler de sidste 50%.

 

Hvis vi bliver ved region Midtjylland, viser det sig, at disse søgninger er rykket godt 84,7 km. vest på, til Karup - en by der faktisk har endnu færre indbyggere end Auning.

Når det kommer til region hovedstaden og region Sjælland, er det primært to byer, det drejer sig om: Kalundborg og København, værende Kalundborg, der står for hele 50% af alle søgningerne hver måned. Det må med andre ord vel betyde, at det er i Kalundborg, der er flest dårlige ledere. Eller hvad?

Uanset hvor i landet du befinder dig, er faktum, at hvis din chef er en idiot, har du grundlæggende 3 muligheder:

Mulighed 1 – Accepter det: At acceptere, at din chef er et røvhul, er ikke nemt. Det er måske nok det sværeste valg af alle 3. Hvis du vælger at acceptere – eller forsøge at acceptere det, så er du nødt til også at acceptere, at du skal gå på kompromis med dig selv. Der ligger dog et helt centralt valg i den accept, som du skal tage: Accept er en passiv handling – du foretager dig ikke noget. MEN der er en kæmpe forskel på at indtage offerrollen og stiltiende acceptere, at det bare er sådan, tingene er og på at etablere en proaktiv tilgang, hvor du på baggrund af en cost-benefit-analyse konkluderer, om der på sigt vil være mulighed for, at passe arbejdet som om, at alt er godt. Normalt gøres en cost-benefit-analyse op i kroner og øre, men i dette tilfælde er du nødt til at konvertere kroner og øre til følelser og handling.

Nu bliver det måske en smule mærkeligt, men lad mig fortælle en kort historie. Der var engang en fyr ved navn Viktor Frankl. Han var blandt andet forfatter. Viktor Frankl blev født 1905 af jødiske forældre fra Tjekkoslovakiet. I 1942 begyndte Viktor Frankl at skrive en medicinsk afhandling ved navn ”Ärztliche Seelsorge”. Han nåede dog ikke at blive færdig, før han, hans kone og restens af hans familie blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Men Frankl var så opsat på at gøre sin afhandling færdig, at han medbragte sit manuskript og holdt det skjult indsyet i linningen på sit tøj.

Desværre blev han i 1944 flyttet til Auschwitz – her opdagede de svinske nazi-vagter manuskriptet og de destruerede det for øjnene af ham. Det skulle dog vise sig at blive til Frankls fordel. Det brændende ønske om at få genskabt og færdiggjort sin afhandling gav ham nemlig den fornødne energi til at gøre alt for at overleve - og det gjorde han.

Men Frankl opdagede noget andet, mindst lige så interessant, i sin tid i Auschwitz. Han fandt ud at, at de fanger, som bevarede håbet og troen på, at situationen en dag ville forandre sig, i langt højere grad havde en tendens til at overleve rædslerne. Det berettes, at de alle havde et fast holdepunkt – et holdepunkt, som var umuligt for nazisterne at tage fra dem. Det holdepunkt var håbet. Så snart vi mennesker har håb og tør drømme om bedre tider, sker der noget helt magisk inde i os. Man kan nærmest sige, at vi opbygger en form for immunitet, der beskytter os mod psykopater.

Viktor Frankl fik aldrig sin familie at se igen, men i 1971 lykkedes det ham at genskabe og udgive sin afhandling, ”Ärztliche Seelsorge”.

Om Viktor Frankl og de andre fanger lavede en cost-benefit-analyse af situationen, skal jeg lade være usagt, men Frankls valg, hvis man kan tale om, at han havde et, var at blive og kæmpe med håbet om, at det nok skulle blive bedre.

Mulighed 2 – Gør noget ved det: Den næste mulighed indebærer også, at du bliver og tager kampen op. I modsætning til den mere passive mulighed om at acceptere det, vil dette være den konstruktivt aggressive metode. Her er der dog kun én ting at gøre, nemlig at tage snakken med chefen. Tør du det? Uagtet om du tør eller ej, er der et par ting, du skal overveje inden du sparker døren ind til chefen og fremfører din salgstale. Først skal du lige have afklaret med dig selv, hvad målet for samtalen skal være. I skal finde en løsning, men forvent ikke, at det udelukkende er chefen, der skal gå på kompromis – målet må være at opnå acceptable vilkår.

Er din chef overhovedet modtagelig eller er han bare en narcissistisk kæmpenar, der ikke lytter. Jeg mener bare, hvis kampen er tabt på forhånd, så kan du lige så godt gå videre til mulighed 3, som er skrid! Men mener du derimod, at der er bare en millimeters lysåbning ind til chefens fornuft, så giv det et skud.

Drop det pædagogiske girafsprog, der handler om ”hvordan kan jeg hjælpe dig til at hjælpe mig”. Det lyder ulækkert og indøvet. I stedet går du ind på en selvsikker måde og træder direkte over på chefens banehalvdel, laver en glidende takling (husk at ramme bolden først) og så lægger du kortene på bordet. Husk nu, at det her er den eneste og sidste chance for at få rettet op på dine arbejdsforhold og dermed sikre dig selv arbejdsmæssigt og økonomisk.

Mulighed 3 – Skrid: Jeg er af den holdning, at opsigelse er ganske ufarligt. Du skal bare være sikker på, at du siger op af de rigtige årsager og ikke fordi, at du har gjort dig selv til offer for en krænkelseskultur, der ikke eksisterer – Der er ikke dig, der er et offer, det er din chef. Chefen er offer for sin egen elendighed og vælger du mulighed 3, har du indset, at vedkommende aldrig ændrer sig. For din egen skyld, vil jeg bare gerne have, at du træffer din beslutning på et oplyst grundlag. Derfor, inden du smider din opsigelse, skal du lave følgende øvelse.

Stil dig selv disse spørgsmål:

• Hvad mister jeg, hvis jeg bliver? Værdighed, motivation, arbejds- og hverdagsglæde?

• Hvad mister jeg, hvis jeg siger op? Det kan være lønindtægt, anciennitet eller gode kolleger.

• Hvad er det seneste, min chef har gjort, som har fået mig til at komme denne beslutning nærmere? Og er det, chefen har gjort, virkelig så slemt, eller er det bare dig, der er nærtagende. Er du i tvivl om svaret, så er dig, der er nærtagende.

• Har min chef altid været sådan og i så fald hvor længe? Finder du sprækker i chefens opførsel, eller kan du endda definere præcist hvornår, vedkommendes personlighed ændrede sig, så tænk tilbage dertil. Er der sket noget udslagsgivende i den periode?

Det er svært at sige op og er du i vildrede over, hvordan du skal gribe det an, skal du ikke fortvivle – for så er du sådan set bare i båd med de 810 andre personer, der hver måned spørger Google, om netop det samme. De 810 personer er delt på blot to søgninger. Disse to er: ”hvordan siger jeg op” og ”hvordan siger man op”. Fælles for søgningerne er, at de begge peaker henover årets sidste 4 måneder med godt 1.000 månedlige søgninger - måneder der ligger i forlængelse af en afslappende sommerferie, men også måneder der indeholder et højt arbejdspres, et højt socialt pres og, nårh ja, firmajulefrokoster.