Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mads Andreas Olesen Cashflow: Feriepenge eller løn under ferie?

Cashflow: Feriepenge eller løn under ferie?

10.035 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 June 2018

Dette indlæg er det andet i rækken af indlæg om cashflow-optimering. Hvis du ikke allerede har læst mit første indlæg, kan det læses her.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv nede i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle henvendelser.

 

OBS: I dette indlæg berør jeg funktionær-ansatte uden overenskomst. Såfremt dit personale er under overenskomst, skal du da undersøge gældende regler for den konkrete overenskomst.

 

Hvad er forskellen på Feriepenge og løn under ferie?

I Ferielovens Kapitel 4 (Link til Retsinformation) fremgår det, at man som lønmodtager enten kan få løn under ferie med ferietillæg eller feriegodtgørelse. Man får altså ikke begge dele, men skal indgå aftale om én af delene med arbejdsgiver.

 

Feriegodtgørelse

Denne form for feriebetaling er opgjort som 12,5% af medarbejderens samlede løn, som er optjent i ferieåret.

 

Som arbejdsgiver modtager du opkrævning på feriegodtgørelse af FerieKonto. Du modtager kvartalsvis opkrævning for dine timelønnede medarbejdere og månedsvis opkrævning for dine funktionærer (Link til Virk.dk). Bemærk her, at en medarbejder godt kan være timelønnet og samtidig funktionær – dette gør sig gældende, hvis medarbejderen aflægger minimum 8 timers ugentligt kontorarbejde.

 

Løn under ferie

Løn under ferie optjenes i det indeværende ferieår – men udbetales først i det næste, når medarbejderen skal afholde ferie. Løn under ferie optjenes med 2,08 feriedag per måned. Derudover skal der betales et ferietillæg på 1% af den optjente løn i ferieåret.

 

Case: løn under ferie er billigst

Medarbejder A og Medarbejder B tjener begge 20.000 kr. om måneden.

A får feriegodtgørelse
B får løn under ferie

 

A’s ferieudgifter er 26.875 kr. per ferieår (20.000 kr. x (12 måneder - 1,25 måneds ferie) x 12,5%)

B’s ferieudgifter er 26.171 kr. per ferieår (2,08*12*(20000/21)+(20000*12*0,01)

 

De årlige ferieudgifter til Medarbejder B er 704 kr. billigere end Medarbejder A

 

Cash is king: Løn under ferie er en væsentlig optimering

Det vi har lært fra ovenstående er, at løn under ferie er det billigste alternativ, men er det også det bedste alternativ? Svaret er ja!

 

Som arbejdsgiver til funktionærer, skal du afregne feriepenge månedligt. Det vil sige, at du skal have 112,5% lønudgifter op af lommen hver måned. Hvad mener jeg med 112,5%? Jeg mener, at du skal betale lønudgifter (100%) samt feriepenge (12,5%) hver måned.

Hvor mange penge er det?
Lad os lave en case:

 

Hvis du har årlige lønudgifter på 1.000.000 kr., så har du henover et ferieår forudbetalt 125.000 kr. (!!!), som blot står og kukkelurer hos FerieKonto – det er således heller ikke penge, som kan glæde Medarbejder A før de er endeligt til udbetaling i næstkommende ferieår.

 

Hvad så med løn under ferie, hvordan påvirker det dit cashflow?
Lad os lave en case:

Medarbejder B arbejder hos dig i Ferieår 0 – dette er ferieåret hvorunder medarbejderen netop er blevet ansat. I dette ferieår har medarbejderen ikke ret til betalt ferie. Til det næstkommende ferieår vælger medarbejderen at holde sommerferie i 2 uger, efterårsferie i 1 uge, juleferie i 1 uge og vinterferie i 1 uge. Benævnte disponering over ferie er formentligt meget almen og dermed realistisk.

 

Hvis Medarbejder B starter 1. Maj 2018 (Ferieårets begyndelse), så har du 0 kroner i feriebetaling helt indtil sommeren 2019 – altså i cirka 14 måneder. For samme periode ville du have haft betalt cirka 35.000 kr. til Medarbejder A’s FerieKonto. I juli 2019 afholder Medarbejder B 2 ugers ferie, hvilket koster dig cirka 10.000 kr. Først i efteråret har du en udgift igen på cirka 5.000 kr., henover julen har du en udgift på cirka 5.000 kr. og igen i januar 2020 har du en udgift på cirka 5.000 kr.

 

Du holder på pengene meget længere, og kan dermed sikre vækst til forretningen, og medarbejderen oplever ingen mærkbar forskel idet pengene (med feriegodtgørelse) alligevel havde kukkeluret på FerieKonto.

 

Bonus-information

Glemmer du at betale feriegodtgørelse – eller er din virksomhed ikke i stand til det – bliver du per lov pålagt renter til FerieKonto (Virk.dk betalingsfrister) på 1,5% per påbegyndt måned.

 

Hvis du i et kvartal er bagefter med feriegodtgørelsen, og du har lønudgifter på 1.000.000 kr. årligt, så betaler du 3.750 kr. i renter. Dette kunne eksempelvis være i et scenarie hvor frigivelsen af dine fundede midler trækker ud. Det er ikke unormalt, at et startup får funding under betingelse af, at hele runden lukkes. Måske virksomheden fejlvurderer tidshorisonten og får 7 mio., som står på en klientkonto, men der mangler en underskrift på den sidste million kroner fra en Angel Investor, og pludselig står man i et dilemma med moms, diverse skatter og feriegodtførelse. I et sådan scenarie ville det koste 1,5% i rente om måneden.

 

Bonus-information 2

Hvis du har kort medarbejderlevetid (visse butiksarbejdere, restauration, telefonsalg, andet), og de ikke når at afholde optjent ferie under ordningen ”løn under ferie”, så skal du konvertere medarbejderen bagudrettet til feriegodtgørelse. Det vil sige, at du altså ikke sparer noget, men du vil stadig have cashflow-fordelen.


Dine spørgsmål i kommentarfeltet er meget velkomne, og jeg skal forsøge at besvare efter bedste evne :-)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mads skriver Skriv dig op