Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Sarah Fra Vissuel Derfor performer din markedføring ikke.

Derfor performer din markedføring ikke.

1.603 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 May 2024


Når du er selvstændig eller iværksætter er der også en stor chance for, at du SELV står for din egen markedsføring.

Du bruger helt sikkert tid på din markedsføring. Måske bruger du endda MEGET tid på din markedføring.

Og det er klart. Markedsføring er en vigtig del af det at drive virksomhed - i hvert fald for de fleste typer af virksomheder.


Men performer din markedsføring, som den burde?

Får du de salg du gerne vil have.

Tiltrækker du de rigtige kunder?

Og

Er det nemt eller svært at få et salg i hus.


Her får du en tjekliste med nogle af de ting du kan med fordel kan skrue på. 

1. Mål og nøgletal

  • Hav klart definerede mål for din markedsføring.
    Hvis det er et opslag på dit valgte sociale medie, så hav et klart mål med hvert enkelt opslag. Skal det gemmes, deles, likes, have en masse kommentarer eller sælge. Og skru din tekst og grafik sammen, så den opfordrer til netop det.

  • Gør din markedsføring målbar.
    Hvor mange konverteringer vil du have på din annonce?
    Hvor mange kundehenvendelser skal du have på dine flyers?
    Hvor høj engagement skal dit opslag have?

    → Når du har defineret dine mål OG  gjort det målbart, så kan du sammenligne og se, hvilke indsatser der reelt virker for netop din virksomhed.
    På den måde kan du se, hvad der reelt giver kunder - og hvad du måske ikke behøver bruge så meget tid på.


2. Målgruppe og Segmentering

  • Sørg for at din målgruppe er klart defineret.
    Her er det ikke helt nok at du henvender dig til “kvinder over 40”. For reelt henvender du dig ikke til ALLE kvinder over 40.

    Hvis du sælger tøj til kvinder. Så har det tøj typisk en størrelse og en særlig stil. Så tænk lige en smule over. Hvilken TYPE kvinde er det, der går i den slags tøj som du sælger.

    Hvis du sælger Plænepleje eller haveservice, så har vi som udgangspunkt udelukket ALLE der bor i lejlighed. Herudover er der nok en gennemgående type der særligt bestiller dig til at løse en opgave. Tænk igennem: Hvad har de mennesker til fælles. Hvordan ser deres hverdag ud. Hvad er grunden til at de benytter din service.

    → Når du har defineret din målgruppe lidt dybere som herover, kan du også nemmere lave markedsføring som tager udgangspunkt i deres behov - og ikke i det du gerne vil sælge.

3. Visuel Identitet og Branding

  • Sørg for at dine brandfarver, skrifttyper, logo og generelle stil passer til din virksomhed.
    Du kan prøve at designe det selv. Hvis du vælger den løsning kan det være en god ide at investere i et kursus, som tager dig igennem processen.
    Du kan også med fordel få hjælp til at definere det af en grafiker.

    Herefter kan det være en god ide at få lavet designskabeloner (fx i gratisprogrammet Canva). På den måde kan du nemt og hurtigt lave opslag, flyers, pdf’er osv som har din egen branding og følger din visuelle identitet. Og hvor du bare kan nøjes med at udskifte tekst og billede.

4. Budskab og CTA (Call to Action)

  • Hold dit budskab ENKELT og let at forstå.

    Jo simplere du kan gøre det for dine potentielle kunder, jo nemmere har de ved at træffe beslutningen om at købe hos dig.


  • Gør din CTA tydelig og NEM for kunden

    En CTA er egentlig bare “hvad vil du have kunden til at gøre” - hvilken aktion skal de tage?

    Det kan være Ring, skriv, kom ned i butikken, book møde, køb her, skriv X i kommentarfeltet, brug kontaktformularen eller send en brevdue.

    Det vigtige er, at det skal være nemt at forstå, nemt at få øje på OG nemt at gøre for kunden.

    Og glem ikke at tjekke: 
  • Er der en logisk forbindelse mellem dit budskab og din CTA?

    Hvis der ikke er det - så er det en ommer.
    Hvis det du sælger er kjoler til kvinder i standard størrelser, så vil det virke ekstra svært for kunden, hvis de skal ringe til dig for at bestille.

    Omvendt kan det måske være en god løsning for gartneren, som henvender sig til mennesker i alderen +60, som helst ringer og laver en aftale

5. Layout og Design

  • Er dit layout overskueligt og let at afkode?
    Kan dine kunder nemt se, hvad du vil med den flyer, det opslag eller den annonce.

    Er den CTA nem at få øje på? Og er det nemt at se, hvem afsenderen er?


  • Er der en god balance mellem tekst og billeder?
    Det er en god ide at bruge både tekst og billeder, når du markedsfører dig. Mængden af tekst skal passe til din målgruppe og til hvad det er du sælger.

    Hvis dit produkt er komplekst og svært at forstå, skal du naturligt bruge flere ord. Men sørg for at du ikke bare bruger mange ord for at “lyde klog”. Hvis du har brug for mange ord, for at forklare dit produkt, kan det i mange tilfælde være bedre at bruge flere sider i dit layout. Så i stedet for at designe en flyer, kan det måske være en ide med et katalog, en brochure eller en e-bog.

    Det kan også være en god idé at tænke på, at der godt må være “hvidt papir” også kaldet “luft” eller “white-space”. Det kan hjælpe på, hvor nemt dit design er at afkode og forstå.

6. Platforme og Kanaler

  • Er din grafik optimeret til de specifikke platforme og kanaler, du bruger (f.eks. sociale medier, e-mail, hjemmesider)?

    Det er en god ide at starte din proces med at tænke: “ hvor skal jeg bruge dette design”. På den måde får du lettere lavet et design, der passer til det sted den skal bruge.
    OG når du så er færdig med at designe:

  • Test, hvordan din grafik ser ud på forskellige enheder (desktop, mobil, tablet)
    Det er særligt på hjemmesiden, facebookcovers og Linkedin covers det er vigtigt at tjekke, hvordan det ser ud BÅDE på mobil og computer (samt naboens computer) Men også, hvis du laver et dokument der kan downloades, så tænk over om det bliver meget småt på mobilen.

Ved at gennemgå denne tjekliste regelmæssigt, kan du sikre, at din grafik og markedsføring er effektiv, engagerende og i tråd med dine overordnede forretningsmål.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Sarah skriver Skriv dig op