Super at se dig her!
Jeg er flyttet hjem til Danmark igen, og du kan følge mine videoer og projekter lige her
De bedste hilsner
Martin
Så kom vi til Thailand og det er rart, da Thai'er bare er meget, meget gladeres end Vietnamesere.
Når man kommer fra Vietnam til Thailand, kan man virkelig se hvordan et kommunistisk styre kan undertrykke folk i sådan en grad, at de alle hænger med næbbet. Og det kan man ikke sige de gør i Thailand.
Meningen var egentlig at vi ville til Chiang Mai, da jeg skulle interviewe en gammel kollega og Jonas, en ung fyr der har et reklameburea.
Men da hun brændte mig af og jeg fik en mail fra en dansker der spurgte om vi ikke ville bo gratis i en af hans fede villaer lidt uden for Hua Hin, så ændrede vi mening.
Så da vi stod i Bangkok Lufthavn, blev vi mødt af Flemmings chauffør, der havde et skilt med ungernes navne og det må man sige gjorde stor lykke.
Poolbaren og nogle af husene i Oriental Beach PearlDet består af en masse ca. 100 m2 villaer med fed tagterrase og 80 meter pools uden for døren.
Projektet er ikke helt færdigbygget, så vi boede på en byggeplads, men det mærkede vi nu egentlig ikke meget til, da Thai'er praktisk taget ikke bruger maskiner og alt derfor foregår ret stille.
En af de færdigbyggede gader i Oriental Beach Pearl
Da vi ankom, fik vi en bil at køre i. Det var en gul golfvogn og ungerne hyggede sig godt med at lege chauffører :-)
Ungerne var vilde med den golfvogn vi lånte :-)Desværre gik der ikke mange timer før jeg blev syg med maven, så fik ungerne halsbetændelse, så blev Camilla smittet og så fik jeg også en omgang.
Så vi lå mere eller mindre brak i en uge, men når det er sagt, så var det et godt sted at gøre det.
Jeg fik dog en dag svømmet 38 baner i den 80 meters pool og som præmie fik jeg en fuldstændig forbrændt ryg og ømme arme.
Hvem siger at sport er sundt???
Den lille 80 meter pool. Den store (100 m) er ikke færdig endnu.Vi fik dog gennemført
interview med Flemming og det var spændende at høre hans historie.
Jeg interviewer Flemming på taget af et af huseneEn lille video blev det også til
Dagen efter fik jeg interviewet 21 årige Jonas. Det var den unge fyr fra Chiang Mai, der valgte at besøge os for at
fortælle sin historie.
Han var meget fascinerende og jeg glæder mig til at ligge det online på
Amino TV.
Jonas fra Chiang Mai og så patienten ;-)Efter en uge måtte vi videre. Der var ingen børn i Oriental Beach Pearl og selvom Dorte og Henrik som bestyrer feriebyen, gjorde deres yderste for at vi følte os godt tilpas, så rykkede vi ind til selve Hua Hin, hvor vi fandt et hotel fyldt med børn.
Så ungerne kom i Kids Club og forældrene kunne fede den og skriver blogs til dig :-)
Nu er vi i Bangkok hvor jeg i formidags
interviewede Jesper Pedersen, der har firmaet
Arma Group. Han laver bodyguard- og sikkerhedsservices i Asien, så det var ikke kedeligt.
Jeg interviewer Jesper fra Arma GroupResten af dagen lå vi på langs:
Jeg ligger på langsOg så var vi til Songkran som er Thailands nytår.
Folk går helt amok i vandkampe og bl.a. så vi en bus fuld af mennesker på vej hjem fra arbejde, blive overfaldet af en kvinde, der løb ind i den med en vandslange og sprøjtede alle fuldstændig til.
Det er ikke for meget at sige at det er ret mærkeligt. Alle kører rundt med vandpistoler og hælder isvand ud over alle. Ingen går fri og folk er nærmest i trance over hvor sjovt det er.
Jo da, det er meget sjovt at se på, men isvand ned af ryggen 50 gange på en times tid, er nok for mig :-)
Jeg har desværre ingen billeder af det, for iPhone og Songkran er desværre ikke kombatible :-)
Snart skal vi hjem, men den tid den sorg.
Hold dig munter!
De bedste hilsner
Martin
Find os på Google+
Så kom vi til Vietnam og det første man opdager, er at ingen snakker engelsk.
Vi havde ikke tænkt over hvor meget det betød på Philippinerne, at det var så let at kommunikere med alle.
Selv det at bestille en Coca Cola kan let udvikle sig til en gang gæt og grimasser, men hvad, det er vel meget sjovt :-)
Vi startede ud med at bo i Ho Chi Minh City, som vel er den mest moderne by i Vietnam.
Antallet af knallerter i byen er så ekstremt latterlig højt, at man dårligt tror sine øjne.
For at komme over vejen, så gælder det om ikke at få øjenkontakt med nogen og så bare gå i et roligt tempo.
Alle dytter som sindssyge, men det skal man blot ignorere og så bare gå.
Det tager lige nogle dage før man forstår systemet, men så går det vældig fint.
Men hver gang man møder andre vesterlændinge, sender man et indforstået blik med himmelvendte øjne, som vel betyder noget i retning af "I guder et sted og tak fordi jeg også denne gang kom levende over vejen" ;-)
Familien skal på tur :-)
Vi tog en dagstur ud på landet og så lidt af de 250 km tunneler som Vietnameserne byggede for at forsvare sig mod, først Franskmændende og senere Amerikanerne.
Jeg havde ingen kvaler ved at gå ned i gangene og regnede det ikke for noget, men da først jeg mærkede jord og mørke omsluttede mig, så blev jeg sgu bange. Det er egentlig mærkeligt, da jeg har lavet mange sindssyge ting i mit liv. Men de små klaustrofobiske gange var for meget for mig. Så 10 meter var hvad jeg kunne holde til.
Tænkt at folk levede der, nogle mere end 15 år, i tre etager under jorden, i et sindrigt system der holdt giftgas, bomber og meget andet ude. De havde endda et system, hvor de under jorden kunne svømme ud i Saigon River. Temmelig vildt!
Jeg kunne ikke andet end at blive inspireret til at lave to videoer om Guerilla Marketing, som du kan se her: (Og du kan fornøje dig med at se min dejlige kone få sparket jord i hovedet af vores frække søn)
Og så får du lige et billede af lillemor der skyder AK47 ;-) (Hun slår mig forøvrigt ihjel hvis jeg kalder hende det ;-)
Konen min går amok
I Ho Chi Minh City skulle vi interviewe Mogens. Han driver en cafe i byen og har forsøgt sig med flere ting fra at eksportere guitarer til Danmark, starte isterningposen op i Vietnam og en del mere.
Men nu er han så blevet ejer af en cafe og hans plan er at installere computere, så han kan udvide med folk der vil på nettet.
Det kom der et godt interview ud af, som du kan
se her.
Så gik turen til Hanoi. Her mødte vi Per som driver firmaet betfilter.com
Betfilter er et værktøj der kan installeres af ludomaner, som så ikke kan gamble på nettet.
Per fortalte sin meget fascinerende iværksætterhistorie og hvordan han fik startet firmaet op og hvordan han har tacklet de mange udfordringer ved at drive virksomhed i Vietnam.
Her kan du se
interviewetDet er sjovt at være i Vietnam, varemærker er ikke lige noget man beskytter og hvis man ikke direkte kopierer, så lader man sig let inspirere:
Gad vide hvem dette sportsfirma gerne vil ligne???
Så tog vi ture til Halong Bay, det regnes for et af verdens nye 7 vidundere og det er ufatteligt smukt.
Jeg lavede en video om hvordan man kan bruge sin viden på andre måder og selvom du ikke gider at høre om det, så se hvor flot der er:
Der er sikkert meget andet vi har oplevet, men tiden går alt for hurtigt, med lige dele arbejde og fornøjelse.
I morgen flyver vi til Thailand, hvor vi skal snakke med 3 spændende iværksættere.
Hold dig munter.
De bedste hilsner
Martin
Så landede vi i Manilla og Peter Skouhus fra 1902 Software stod klar for at hente os.
1902 Software er det firma vi bruger i Amino til at udvikle services som Amino Freelancer, Amino Bizz, Amino Events, Amino TV, vores Apps og meget mere.
Peter og hans kone Pam, som for øvrigt er HR chef i firmaet, har været så rare at invitere os til at bo hos dem og det må man sige blev en stor succes.
De boede i et dejligt hus, hvor vi blev opvartet kongeligt af Pam og deres to søde "køkkenpiger", som lavede dejlig mad til os og hver dag, håndvaskede vores tøj m.m.
Det kunne jeg godt vænne mig til :-)
De første par dage brugte jeg på kontoret, hvor jeg for første gang mødte de programmører, projektledere og grafikere, der har leveret det ene flotte projekt til os efter det andet.
På andendagen var vi ude og spise og da de havde fået et par øl, fik vi en rigtig hyggelig snak. Det er dejligt at vide at vi på Amino er med til at give folk i et så fattigt land som Philipinerne en god tilværelse.
Vores helte fra Manilla kontoret
Vores projektleder Paul, har to biler, eget hus og også sine egne "køkkenpiger", så han er noget bedre økonomisk stillet end en dansk projektleder. Det samme gjorde sig gældende for de andre ansatte og det var en fornøjelse at se, hvor gode forhold de havde på kontoret. Flot udsigt over Manilla fra 20. sal, gratis kaffe, Cola og mange sociale arrangementer, som Pam stod for. Man kunne virkelig mærke hvor glade folk var i dagligdagen og hvor stolte de var af at arbejde for Pam og Peter.
De andre dage kørte Peter og Pam os rundt og viste os både de frygteligt fattige områder i Manilla, hvor folk bor i blikskure og i en lugt der er så frygtelig, at man næsten kvæles. Men vi kom også ud på landet og så rismarker så langt øjet rakte.
Rismarker godt 30 km. fra Manilla
Peter og jeg foran en vulkan jeg ikke kan huske hvad hedder
På landet var folk også fattige, men de var smilende søde mennesker, der hver gang vi stoppede, gik helt amok over vores lyshårede børn. De ville alle have billeder sammen med dem og det bliver ikke let at komme hjem til Danmark og forklare dem, at deres "Fame" nu er væk, måske for altid :-)
Det bliver hårdt for Emma at komme til Danmark, landet med lyshårede piger ;-)
Sidste dag fik vi lavet et rigtig godt interview med Peter, hvor vi fandt ud af hvorfor han var rejst fra Danmark, hvordan han havde startet virksomhed op i Manilla og så en masse spændende fortællinger om korruption, magtmisbrug og andre forhindringer, som Peter gennem tiderne havde overlevet.
Så gik rejsen videre til øen Boracay, som ligger en times flyvning fra Manilla og herefter videre i en lille båd og så slutteligt med knallerttaxi den sidste km.
Det er godt nok et af de smukkeste steder vi nogensinde har været og de har netop fået stranden kåret som en af verdens flotteste.
Boracay er ikke det værste sted i verden
Selvom der er mange turister, er den ikke overrendt og lokalbefolkningen er meget, meget søde. De prøver at sælge dig noget når du møder dem, men de presser ikke og er i det hele taget lette at omgås og så føler man sig sikker.
En lokal restaurant med god mad og udsigt
Her på øen mødte vi Morten Matras og hans familie. Morten er it-iværksætter og har boet på øen i et års tid. Han var kommet godt ned i gear og arbejdede ca. 3 timer om dagen. Resten af tiden gik med Kite Surfing og afslapning med familien.
Vi tog en sejltur med Morten og hans familie
Vi interviewede Morten og fik en virkelig spændende snak om iværksætteri kontra børn/familie og hvilke værdier der var de "sande". Han var tvunget til at tage hjem til Danmark, da kassen var tom. Og med 3 timers arbejde om dagen, syntes jeg ikke det kunne komme som en overraskelse. Men Morten havde besluttet at turen skulle handle mere om familien, end arbejde og det fik vi en rigtig god snak om. Så er du ofte i et dilemma om det er familien eller firmaet der skal passes, her kan du se interviewet.
Jeg fandt en af dagene nogle lokale kunstnere, der tegnede nogle flotte t-shirts og det endte med at jeg lavede en aftale om at de tegnede Amino logoet i sommerfarver og på canvas.
Jeg købte 10 forskellige design og de kommer til at pryde vores kontorer på Nørrebro. Jeg kunne sikkert have presset prisen, men jeg syntes at 180 kr. for 3 timers tegning pr. stk. var en fair pris, selvom de nu sikkert har købt hver deres sommerhus ;-)
Amino i "Sommertøj"
Nogle andre kunstnere lavede nøgleringe og jeg fik bestilt 200 stk.
Hver enkelt er malet i hånden og de kostede små 4 kr. Stykket.
Hvad jeg skal bruge nøgleringene til ved jeg ikke, men de er vildt fede!
Cool nøgleringe
Jeg fik e-mail adressen på ham der solgte nøgleringene, en flink fyr der hedder Benjie Willisis, du kan fange ham her villasis_Benjie@yahoo.com
Benjie er ham i den hvide t-shirt
Han vil gerne sende til Danmark, men om hen rent faktisk gør det og hvordan du får pengene frem til ham aner jeg ikke :-)
I går lavede jeg video til et iværksætterhold. Jeg underviser lidt via Skype, men båndbredden på øen er for dårlig. Så jeg sad på stranden i en lille times tid med min iPhone og indtalte svar på deres opgaver og gav en god peptalk. Folk her på øen må virkelig tro jeg er sindssyg :-) Nå nu er videoen endelig "Dropboxet" og resten af dagen går med en tur på posthuset, så jeg kan få de flotte ting jeg har købt til Danmark og så skal det gøre godt med en god gang massage på stranden. 40 kr. for en time slår jo ingen ihjel ;-)
Senere på aftenen lavede jeg en anden video og den er til dig.
Jeg beklager hvis jeg virker en smule beruset, for det var jeg :-)
Nu går turen mod Vietnam, hvor vi skal møde nye spændende danske iværksættere og vi glæder os.
Verden er fuld af spændende mennesker og jeg føler virkelig vi har mødt en del af dem.
Indtil vi "ses" igen, må du have det fantastisk.
De bedste hilser Martin
Ps. Du får lige et slutbillede af Manilla Hotel, hvor vi bor i nat. Det er som at komme tilbage i tiden og så til 800 kr. for en nat...
Så fik vi interviewet Per Andersen.
Han havde sit kontor i en smuk gammel lagerbygning, sammen med sine godt 20 medarbejdere.
Per flyttede til Auckland for godt 10 år siden, sammen med sin kone og de har ikke set sig tilbage siden.
Per har virksomheden Crossware, som sørger for at virksomheder kan styre medarbejdernes signaturer i mails.
Det blev et spændende interview, hvor Per fortalte om de mange ting han havde gået igennem. Det var alt fra partnere der snød ham, virksomheder han havde købt som viste sig at være halvtomme og meget andet.
Vi fik også en god snak om hvordan man som iværksætter, kan flytte til New Zealand og starte virksomhed op. Så hvis du har den interesse, kan du se interviewet her, der kommer online om en måneds tid sådan ca.
Vi sagde farvel til New Zealand og det var med vemod. Øerne gjorde et stort indtryk på os og det er uden sammenligning det smukkeste land vi nogensinde har rejst i. Synd det tager godt 35 timer at kommer til Danmark.
Så er vi landet i Singapore og god damn it hvor er her fedt!!!
Jeg bliver så super inspireret af skyskraberne, der står provokerende, voldsomme og macho agtige i horisonten.
Jeg kan ikke andet end at tænke stort sådan et sted og jeg fik straks nogle ideer til at fordoble omsætningen på Amino Freelancer og det er samtidig tiltag der vil gøre servicen bedre.
Så vores 5 dage på Mandarin Oriental, blev betalt tilbage 50 gange på 2 timer :-)
Se den video jeg lavede i den forbindelse.
I går gik vi i baren og der fik jeg dette tilbud:
En noget dyr fiskedrink ;-)
Hvis nogen hældte fiskeæg i min Vodka og stak mig en regning på 9.000 kr. så brækkede jeg nok deres arme ;-)
Så jeg nøjes med en kold øl og fruen et glas Chardonnay.
Over for vores hotel ligger Marina Bay Sands, som ser ret ok ud.
Det kostede små 40 mililarder kr. at bygge og der er en 150 meter infinity pool på toppen.
De tænker ikke småt de Asiater ;-)
Marina Bay Sands og ja, det er palmer du ser på toppen ;-)
I går interviewede vi Steffen Egelund Pedersen fra firmaet NewsWatch. Steffen startede firmaet for 2 år siden, sammen med sin partner Jens Kloppenborg-Skrumsager og har nu godt 60 ansatte, fordelt på Danmark, Singapore og Filippinerne. De laver presseklip på danske medier, for store virksomheder.
Det var en fascinerende historie, som du og jeg kan lære meget af.
Steffen var en yderst sympatisk fyr og han serverede hjemmelavet lassagne og Matadormix på terrassen, så det var top dollar :-)
Vi fik også snakket lidt om samarbejde, så det kan være at der kommer lidt Amino Plus fordele ud af det, men mere om det senere.
Næste interview bliver i Manilla, med vores trofaste partnere 1902 Software, så det bliver spændende, endelig at møde vores Amino udviklere i Asien.
Næste indlæg bliver nok fra Manilla, så vi "ses" der :-)
Ha' det helt forrygende!
De bedste hilsner
Martin
Ps. Gør mig den tjeneste at se dette interview med trylle Anders, det er virkelig godt! - klik her
Så kom vi til det nordligste nord i New Zealand.
Kraverne er vendt om for mange timer siden og man ser så godt som ingen biler på vejene.
Vi havde fået en adresse fra Nikolaj og den lød sådan ca:
Adresse: Paua rd. Kør nordpå til i kommer igennem Kaitaia. 5km nord for Kaitaia finder i en lille flække: Awanui, BP tanken der er sidste fuel stop.. Fyld tanken. Ca 1.5 nordpå kommer Paua rd på højre hånd (grusvej) fortsæt lige ud til i kommer over en lille forsømt træbro, første hus til venstre. PS, kør ikke mod "fishfarm".
Så er man fandemig kommet på landet :-)
Men hvor er her gudesmukt…. På stranden går der vilde heste, ja heste som går frit og ingen ejer, det anede jeg ikke at vi stadigvæk havde på denne jord, men nu har jeg også tilbragt det meste af min ungdom i København :-)
Udsigten fra vores camper
Da vi kom til træbroen, så må jeg tilstå at jeg følte mig meget Indiana Jones agtigt. Den så så skrøbelig ud, at jeg endte med at parkere camperen. Men ud af huset kom så Nikolaj, en høj frisk fyr, som på "Svendborgsk" sagde hej og gav en håndværker-næve af de gode :-)
Vi delte tre af Sørens fantastiske 8 Wired øl og så var stemningen lagt :-)
Nikolaj boede i et lille hus som han og 7 kolleger havde lejet. De var i fuld gang med optagelserne til deres tv-show "Big Angry Fish" som er et program hvor de fanger store fisk som King Fish (verdens stærkeste fisk) og meget andet.
Der var en udpræget ungkarlestemning i huset, som var fyldt med vin, rom og cola dåser og så en større omgang æg, da en af gutterne var New Zealands stærkeste mand og han skulle spise 13 gange om dagen. Han måtte også op om natten og lave rå æggeshakes. Godt jeg ikke er New Zealands stærkeste mand :-)
Vi slog lejr et meget øde sted, hvor der var os og en lille flok "velfærdspensionister" i deres 5 millioner kr. campere, med påspændte motorbåde, ATV'er og reservebiler. Sådan gad jeg sgu godt blive gammel!
Næste morgen blev vi hentet af Nikolaj i den 750.000 kr. båd han havde fået sponseret til tv-showet. Den tog os hurtigt ud til det rette spot, hvor vi skulle fiske efter levende agn. Det var en fisk der mindede om en havørred og på hvert andet kast med spinneren var der bid og på godt 10 min. havde vi hentet 8 flotte 1 kg. smukke fisk ind i båden.
Nu gik turen ud til mundingen af naturhavnen, hvor strømme var stærk og de store fisk stod og ventede på deres bytte.
To minutter og så var der bid. God damn hvor var den fisk stærk, men den hoppede af, så øv!
Et par minutter mere og så havde jeg en ny på krogen, men den valgte også friheden. Men trejde gang var den der og efter en 10 minutters sej kamp, var der en flot 15 kg. king fish i båden. Jeg kan stadivæk mærke denti mine arme, så det var en god kamp. Nå, ud med den, selvom min søn græd i 30 min. Han ville have den med hjem, men 15 kg. fisk i en autocamper er lige i overkanten ;-)
15 kg. King Fish, en stolt mand og ømme arme :-)
Så sejlede vi til den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Den har det fineste sand i verden og det er så hvidt at det skærer i øjnene.
Nok den flotteste location for et interview
Her lavede vi interviewet og du kan se min "konklusion" på det her:
En fyr som Nikolaj har jeg bare så meget respekt for. Han er brudt ud af 9-16 ræset og hans ansigt er definitionen på lykke. Han hviler i sig selv, han er glad og gør det han har lyst til og der næsten hver dag. Det er sgu i orden!
Nu kører vi mod Auckland, hvor vi skal snakke med Per Andersen, som har it-firmaet Crossware. Det glæder jeg mig til, da det er en branche jeg da kender lidt til :-)
Så vi ses snart igen og husk at vores fede interview med Jannik Olander nu ligger gratis på Amino TV, så har du 1 times tid, så lover jeg dig at den er godt givet ud!
Så kom vi til den nordlige del af sydøen på New Zealand. Der fik vi den største naturoplevelse vi nogensinde har fået, sammen med et par kaskelothvaler og mere end 1.000 delfiner.
Nogle af de mere end 1.000 delfiner vi så på bådtur
Se den smukke intro til det interview vi dagen efter skulle lave:
Så fik vi interviewet Søren Eriksen som har bryggeriet 8Wired.
Han er kåret som New Zealands bedste brygger og han har lavet den bedste øl i denne ende af verden, så han har gjort det godt. Søren var prof pokerspiller, så jeg havde forventet en lidt smartass agtig fyr, som bryggede øl fordi det var smart. Men Søren var en 100% seriøs, ydmyg og rar fyr, der virkelig brændte for den kreative proces i det at brygge øl. Det var en stor oplevelse at se hans passion og du kan roligt glæde dig til interviewet.
Så kom vi til nordøen og der så vi som noget af det første Mount Doom, som er det bjerg Saruman, den onde troldmand fra Lord Of The Rings, bor på:
Mount Doom fra Lord of The Rings
Dagen efter kom vi til Middle Earth, altså den by Hobitterne bor i. Det var super sjovt at se de små huse og høre den fascinerende historie om Peter Jacksons perfektionisme ned i latterlige detaljer. Kom der fugle, der ikke hørte til den engelske fauna ind i settet, blev de jaget ud. Og da Peter Jackson forelskede sig i et bestemt egetræ han ville have med, så blev det savet i småstykker og samlet igen foran hus. Men så faldt bladene af, så de måtte bestille 250.000 plasticblade, som så blev sat på. Men de falmede, så de skulle males mere grønne. Til film nummer to var træet rådnet og de måtte lave en eksakt kopi i metal og igen blev 250.000 blade bestilt, som skulle sætte på en ad gangen..
De skulle også drikke en masse øl i filmen og derfor fik de et bryggeri til at lave en speciel øl med 0,1 % alkohol, så de ikke blev fulde når de skulle optræde.
Den ser du her og den smagte lidt tamt ;-)
Man drikker den stående, det er bare min iPhone der bestemte sig for den skulle ligge ned ;-)
Den slags historier fik vi mange af, så det er ikke mærkeligt at det har taget lidt tid at lave trilogien ;-)
Nu kører vi helt op nord på, hvor vi skal snakke med Nikolaj Mathiesen, som er ved at indspille en tv-serie "Big Angry Fish". Se traileren til den her:
Så nu afsted til nye eventyr, vi høres ved!
De bedste hilsner
Martin
Så kom vi til New Zealand og det er uden sammenligning det smukkeste land vi har været i.
Lige meget hvor du vender dig, så er der høje bjerge, rivende floder og andre fantastiske ting at kigge på.
Man kunne uden tvivl optage 200 Ringenes Herre, uden at bruge det samme landskab flere gange.
Vi startede ud med at hente vores camper i Christ Church, det var den by der blev halv jævnet med jorden i et voldsomt jordskælv sidste år. Siden da har de haft mere end 1.000 jordskælv af mindre styrke, så hvis jorden ryster, er der ingen der tager notits af det.
Vi kørte mod Queenstown, som er "action hovedstaden" i New Zealand. Det var der Bungy Jump blev opfunder og du kan måske huske billeder af en træbro hvor folk hopper fra, det er Queenstown.
45 meter bungy jump i fra Kawaro Bridge i Queenstown
Du vil sikkert spørge om jeg også hoppede og svaret er nej. Jeg var en af de første der hoppede i Danmark med et spring på 55 meter fra en kran på Islands Brygge for godt 20 år siden. Så et spring på sølle 45 meter er for tøsedrenge (Eller også er jeg bare blevet gammel og bange ;-)
I byen blev jeg inspireret til at lave et par videoer om marketing og et sjovt koncept. Men det kan du se på
thorborg.tv
Efter Queenstown kørte vi til Fox Glacier, som er en af de to enorme gletchere de har på øen. Her mødte vi Kirsten, som er selvstændig rejseleder for forskellige danske rejsebureauer. Jeg fik et super godt interview med hende, som jeg roligt kan anbefale. Hun fandt i start 40'erne ud af at hun nu ville ændre spor i livet. Hun var freelance journalist og lidt træt af det hele. Efter en rejse til New Zealand, besluttede hun sig for at der ville hun bo. Så på trods af visum problemer og mange andre kvaler, lykkedes det hende at få alt på plads og i dag er hun lykkelig gift med en New Zealandsk mand og bruger næsten alt sin tid på at vise danskere rundt på øen og tro mig, hun er lykkelig!
Så det interview kan du roligt glæde dig til.
På vores rundrejse har vi set mange autocampere, men specielt et firma springer i øjnene. Det er firmaet Jucy, som har et ret specielt koncept. Se min lille video om det her:
Nu går rejsen mod den nordlige del af sydøen, hvor vi skal møde bryggeri-ejer Søren Eriksen. Pokerspilleren Søren boede nogle år i Australien og fik så ideen om at starte et bryggeri og da han var vild med New Zeland, så slog han to fluer med et smæk. Bryggeriet hedder 8 Wired Brewing og er angiveligt stiftet på en pokergevinst Søren engang vandt, men mere om det senere.
Tæt på Sørens bryggeri, ligger Marlborough, som er et af de bedste vindistrikter i verden. Her hold bl.a. Cloudy Bay til, som tilfældigvis laver min yndlings hvidvin, på druen Sauvignon Blanc. Dejligt!
Lige nu kører fruen, så jeg kan sidde og blogge og arbejde med mine kolleger i Manilla København. Det er en speciel verden, hvor man kan sidde og blogge via 3 G og sætte folk i arbejde på Philippinerne og Danmark, mens man sidder som passager i en autocamper og kigger på Ringenes Herre landskak, mens ungerne ser Anni på iPad'en, vildt… Fedt!!!!
Skal vi ikke lige tage et billede mere:
Vi har 3 andre spændende danskere vi skal møde på New Zealand, men mere om det senere.
Indtil da, hold dig munter.
De rasende bedste hilsner
Martin
Tasmanien var en god oplevelse.
Der er ikke så smukt som jeg havde troet, selvom det er en flot ø, så jeg må have haft nogle urealistiske forventninger.
Men skidt med det, vi havde nogle fantastisk oplevelser og det er jo det der tæller.
Selve "hovedstaden" Hobart, hvor Mary-pigen kommer fra, er rigtig flot. Den minder meget om Thorshavn i en større udgave, med små hyggelige huse, stejle skrænter, smuk havn og grønne enge.
Vi havde et enkelt interview på øen og det med Jan Nielsen, som er restaurant og hotel-ejer i byen Devenport.
Han kommer fra Vesterbro og flyttede for godt 40 år siden til Australien. Han startede ud med at tage til USA, men der blev han smidt ud.
Så efter at have turet Østerbros ambassader rundt, stod han med to muligheder. Tyskland eller Australien og Tyskland gad han ikke, så han flyttede til Sydney, hvor han arbejdede som tjener.
Efter nogle år, styrede han 18 restauranter og ad finurlige veje, endte han på Tasmanien, hvor han ejer restauranten "Dannebrog" og et lille hotel.
Jan laver ikke dansk mad og det er hans Brasilianske kones ide at opkalde restauranten efter det danske flag. Det gør forøvrigt at alle tror han hedder "Danny Brog", men det gør ham ikke det store.
Jeg var meget overrasket om Jans indsigt i ledelse og marketing, som han meget jordnært forklarede om.
Et af hans tricks, er at folk der spiser 2 stk. 800 gr. bøffer, får dem gratis.
Det kan kun 5 % af dem der prøver (Kan du ikke, betaler du fuld pris) og mens de bruger godt 2 timer på at æde, så sidder alle deres venner og i snit drikker en hel kasse øl, som koster boksen i Tasmanien.
Næste dag praler folk til alle og enhver hvor nemt det er og aftenen efter sidder næste hold venner, hvor 2-3 prøver at æde de godt 1.6 kg. kød + tilhørende pomfritter, mens resten spiser en lille bøf og drikker sig i hegnet.
Så det er en rigtig god forretning at give gratis bøffer ud :-)
Snakken med Jan kom der et super fedt interview ud af, som kommer på Amino TV en dag. Men indtil da kan du se lidt her:
Jan har forøvrigt lavet en eksakt kopi af Den Lille Havfrue, som han på bedste guerilla-maner, vil plante i havet uden foran sit hotel.
Han har allerede engageret en advokat, der skal hjælpe ham når bystyret flipper ud over hans tiltag.
Han er ret sikker på at de vil have den fjernet, men ved hjælp af en "forhalingstaktik" vil han mene hun kan få 10 år i vandet og til den tid håber han at hun er blevet et Tasmansk klenodie.
Han er lige en mand efter min smag! :-)
Så besøgte vi en hindbærfarm, som havde udviklet sig til et meget succesfuldt traktørsted.
Der er bestemt nogen der har tænkt sig om, for mange af den slags steder minder om hinanden, men ideen med at alt drejer sig om hindbær er genialt og helt unikt.
Stedet var fyldt med mennesker og man var ikke i tvivl om at det var en stor succes.
Der kom der denne video ud af:
Nå, vi er lige landet i New Zealand efter et "Red eye flight". Kl. er 5 om morgenen og jeg fordriver tiden, indtil kl. 8 hvor vi bliver hentet af "Camper Firmaet", med at skrive blogindlæg til dig.
Men nu har jeg sgu for ondt i røven af at sidde på gulvet ved siden af det eneste strømstik jeg kunne finde, så her slutter vi.
Ha' da en god aften der hjemme i det kolde Danmark :-)
De bedste hilsner
Martin
Vi ankom til Perth i 42 graders varme.
Det lyder af meget, men i forhold til 36 gr fugtig luft i Florida, så er det bestemt ikke varmere.
Og da vi elsker at have det lunt, så var det fint med os.
Vi blev hentet af Camillas x-kollega Henrik. De har kørt patruljevogn sammen på Frederiksberg og i dag er han betjent i Perth.
Her boede vi i 5 dage og det var vildt hyggeligt!
Perth er en fantastisk by i rivende udvikling, ikke mindst pga. heftig minedrift af diamanter, kul, guld og div. mineraler, der primært bliver solgt til Kina.
Det betyder at lønningerne er ret pæne i området. En politibetjent tjener hvad der svarer til 700.000 kr. om året og med en skat på 25 %, så er der vel 3 gange så meget i posen, som det de danske betjente får.
Og da prisniveauet i Australien ligner det danske, så er der til nybygget hus med stor pool, 2 flotte biler, ferier til fjerne egne og god mad + det løse.
Arbejder man direkte ved minerne, så er lønningerne endnu højere. Laveste løn er 750.000 kr. om året og det uanset om du er rengøringsassistent i kantinen eller pudser vinduer. Kører du f.eks. toget med det de henter op af jorden, får du godt 1.7 millioner kr., men så er skatten også 40 %. Men da helt ok for en futtogschauffør.
Så man kan ikke påstå at Australien mærker meget til krisen. Ejendomsmarkedet boomer som 2007 i Danmark, folk køber lækre biler, folk er vildt optimistiske og fatter ikke rigtigt hvorfor vi hænger med hovedet i resten af verden.
Med andre ord, flyt til Australien og lad det kun gå for hurtigt ;-)
I Perth fik vi interviewet den danske ejendomsmægler Peter Andersen som ikke kunne få armene ned af begejstring over ejendomsboomet. Vi fik også snakker med vinbønderne Lisbet og Claus, som har det lidt hårdt, da de eksporterer det meste af deres vin til Danmark og det er ikke lige det letteste marked for tiden. Men god damn en fantastisk Cabernet de laver, køb den!!!
Så gik turen videre til Melbourne, hvor vi fik logi hos min fætter Sten, hans kone Birgitta og deres 3 dejlige unger.
Sten har jeg ikke set meget til, da han voksede op i Sverige og ret tidligt emigrerede, så det var super at connecte med en "glemt" del af familien.
Vi fik dejlige rundture i Melbourne, som er kåret som en af verdens bedste byer. Der er masser af kultur, verdensklasse restauranter, dejlige strande og tusind andre ting, her kunne jeg godt bo!
I Melbourne mødte vi Stig, som har fabrikken Jensens Choice. Stig laver kagedej og konserves og det har han gjort i mange år.
Stig snakkede uafbrudt i 2 timer og jeg kunne slet ikke stoppe ham. Der gik 1 time før han overhovedet kom til sin virksomhed, så det blev mere en biografi om Stigs spændende liv, end et iværksætter interview. Men det er nu godt at alle interviews ikke ligner hinanden :-)
Alt i alt er Australien et uendelig spændende land, der på mange måder minder om Europa, men uden problemerne og med super vejr.
Lige nu bliver der rullet fiber ud i hele landet og da de er 6-7 år bagud med Internet, behøver man ikke være et geni for at regne ud, at der her er monster meget guld at hente.
Der er dog kun 22 millioner mennesker, men de har penge!
Nu er vi landet i Tasmanien, hvor vi skal snakke med Jan Nielsen, som har restauranten Dannebrog i Devenport. Jan er født og opvokset på Vesterbro og hvordan han er endt her, glæder jeg mig til at høre mere om.
Tasmanien minder enormt meget om Færøerne, så Mary har ikke så langt til noget der minder om hendes hjemstavn.
Nuvel, foran os venter en 4 timer køretur fra Hobart hvor vi bor, så jeg må videre.
Hold dig munter :-)
De bedste hilsner
Martin Thorborg
Ps. Så kom interview med dansk par der har tre iskiosker i LA online - klik her
Så kom vi til Darwin og sikke et sted.
Her er varmt, fugtigt, flat og meget tropisk. Det minder egentlig rigtig meget om Florida, så vi føler os godt hjemme.
Ungerne foran et termitbo
Første aften fandt vi en lille hyggelig restaurant ude på en mole, hvor de serverede seafood.
Darwin er kendt for fantastisk mad fra havet, så vi bestilte en gigantisk platte med hummer, rejer, blæksprutte, østers, Barramundi, krappe m.m.
Hele herligheden kostede 600 kr. inkl. mad til ungerne. En flaske champagne til 150 kr. blev det også til.
Med andre ord er Darwin billig i forhold til de andre steder vi har været i Australien.
Næste dag kørt vi ind i sumpen og tog først en "Jumping Crocodile" tur.
Man sidder i en lille båd og en gut langer kød sat fast på en stang ud til sultne 3-4 meter lange krokodiller, som så hopper næsten ud af vandet for at få det.
Det er vildt at sidde så tæt på 1 ton død og ødelæggelse, som springer aggressivt ud af vandet for at få en lille bøf, mens man selv repræsenterer en noget større mundfuld.
En hidsig satan på 1 ton
Da turen var færdig, sad vores nye ven Kai og ventede på os. Vi blev mødt med stort smil, kram og højrøstet latter.
Kai købte i 2002 (så vidt jeg husker) øen Goat Island, som han opførte et lille hotel med 4 værelser på. Øen ligger times kørsel og dertil 1 time i båd fra Darwin og derfor ikke lige et sted man bare kommer forbi.
Kai's hotel
Kunderne er typisk lokale lystfiskere, som fisker den meget berømte og velsmagende fisk, Barramundi. Dertil kommer der også tossede folk som os forbi der vil prøve at bo uden for lands lov og ret nogle dage.
Kai har før sin ø, haft blomsterfarm, været snedker, golfbaneejer og meget andet. Kai er også en habil billedkunstner, blomsterbinder og meget andet.
Med andre ord et multitalent af rang.
Et par af Kai's maleriers som pryder værelserne på hans hotel
Kai bor alene på sin ø, hvis man ser bort fra hundene HotDog og Pipa og så huskrokodillerne Casey og Frederik (Opkaldt efter kronprinsen ;-)
Som sagt hentede Kai os og han bød straks på kolde øl. Dem drikker han ret mange af og som han siger, en eller anden last skal man jo have og hans er kolde bajere :-)
Mads hjælper her Kai med at mase øldåser og det var fast arbejde :-)
Turen ud til øen foregik i Kais lille motorbåd og det var svært at lade være med at tænke på, at den lille båd var den eneste beskyttelse mod de 1000vis af sultne krokodiller der var i floden.
Kai styrer glad sin båd :-)
Da vi kom til Kai's hotel, blev vi strakt mødt af Kai´s to hunde, som ungerne med det samme blev gode venner med.
Kai's hotel er faktisk ret pænt og godt udstyret, når man tænker på at alt uden undtagelse bliver totalt oversvømmet og smadret ca. hvert 4 år, når vandet stiger mere end normalt.
Så bliver Adelaide river, som mens vi var der, var meget rolig, omdannet til et frådende monster, der river næsten alt med sig og efterlader resten under tykt mudder.
Men det tager Kai meget roligt. Så skal jeg bare bygge det hele op igen og det må man jo tage med….
Pludselig tonede dronningen op i de Australske nyheder, ude i Kai's sump, flippet...
Dagene gik hurtigt, med fiskeri (nej jeg fangede ikke nogen Barrar'er, som de lokale kalder dem) og Kai lavede dansk mad til os, med rugbrød, frikadeller, brune kartofler og meget andet.
Kai i køkkenet, check lige menukortet ud, Kai har god humor :-)
Kai er virkelig en hyggelig og rar vært, som tager sig fantastisk af sine gæster. Han taler ufatteligt højt (ja højere end mig) og slår en stor latter op ved mindste lejlighed.
Ja, ja, jeg har købt en Crocodile Dundee hat, med ægte krokodilletænder, man er vel turist ;-)
At bo på hans ø var virkelig en stor oplevelse. At sidde og læse på verrandaen og så se en stor krokodille kommer listende op og lægge sig få meter fra hvor man sidder, er en speciel oplevelse.
Der er ikke hegn og skilte der advarer mod noget, man må tænke selv og prisen for dumhed kan være ret dyr.
Kai viser rundt på øen, som er 1 km. lang og 200 meter på det bredeste sted.
De bedste hilsner
Martin
Ps. Interviewet med Carsten Sommerskov som laver lydbøger for børn der styrker deres selvværd er online - klik her
Så er det sidste dag i Surfers Paradise, før vi drager videre til Goat Island der ligger tæt på Darwin.
Surfers Paradise kan vel bedst sammenlignes med Ibiza. Tusindvis af stive unger kanutter, der vælter rundt i gaderne og fester som deres sidste time var kommet.
Det er meget sjovt at se på de første par dage, men så bliver det lidt trivielt.
Vi havde et super interview med VVS'eren Lars, som var meget gæstfri og en sjov fyr.
Jeg interviewer Lars
Vi hyggede os så godt, at han inviterede på BBQ og vi fik de bedste rejer vi nogensinde har fået.
Og nej, det er ikke en af dem du ser på billeder her under ;-)
Vi fik også sagt hej til noget af krybet i Lars's have :-)
Lars er en sjov fyr med et super humør. Han væltede rundt i sin danske landsholdstrøje og da fruen senere på aftenen blev kold, blev hun pakket ind i dannebrog.
Så holder man varmen bedre, med lidt fra fædrelandet :-)
Så havde vi et par fantastiske dage med udflugt til ZOO of Australia, som er mest kendt for i sin tid at være ejet af Steve Irwin, min helt store helt.
Det var ham der blev dræbt af en Stingray i 2006.
Jeg ville gøre alt for at møde Steve Irwin, men nu er det for sent, øv!!!!!
Det var en uforglemmelig oplevelse at besøge hans ZOO. Man kunne fodre og lege med kænguruer, Koalaer og mange andre dyr.
Vi besøgte også en regnskov og det er en meget speciel oplevelse. Lydende, fuglene og alle de andre sære ting, er virkelig en stor oplevelse vi er meget taknemmlige for at have fået.
Der er så uendelig fredfyldt og smukt i regnskoven
I morgen tager vi flyveren til Darwin og og der skal vi besøge danske Kai, som bor på Goat Island, som er en lille ø ude i en stor flod.
Han har et "Bed and Breakfast" som besøges af lystfiskere og folk der vil opleve springkrokodiller, som er den helt store attraktion (til stor glæde for fruen ;-).
Hvis du vil se Kai og hans ø, så tag et kig her
Indtil vi ses igen (hvis vi gør ;-) så ha' det fantastisk.
Kh Martin
Flere indlæg
Næste side »