Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Zigns – tekster til at forstå Skal tekster ikke bare være billige?

Skal tekster ikke bare være billige?

1.449 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 April 2014

Content marketings vigtigste element er tekst. Det er ikke til at komme udenom.

Hvad enten du laver Youtube-videoer, podcasts eller grafik, er du nødt til at beskrive med ord, hvad din bruger eller gæst kan forvente af dit materiale, og hvorfor de skal bruge tid på det.

I disse hyper-effektive tider, bliver der løbende opfundet endnu et værktøj, som skal gøre livet så nemt for dig, at du knap behøver at tænke selv. 

Spinner-værktøjer hedder de. En software, der kan skrive det samme for dig igen og igen, men uden at ordstillingen er ens.

Formål: Du undgår ’dublicate content’.

Ulempe: Hvis din tekst som udgangspunkt er noget bras, så bliver den ved med at være noget bras, lige meget hvordan dit spinnerværktøj vender og drejer det. Bogstavelig talt.

God tekst bliver skrevet af forfattere. Altså mennesker, der brænder for at skrive og kender de kneb og greb, der skal til for at kreere en god tekst.

Det er altså ikke nok at få din nevø til at skrive om brugte tændrør, bare fordi han får 12 i dansk retstavning. Tekstforfatning er et håndværk som alt andet. 

Er du tekstforfatter?

Er du i tvivl om, hvorvidt du er kandidat til at kalde dig selv for tekstforfatter så tjek, om du har alle disse værktøjer i orden. Hvis ikke, så skal du overveje at få det:

Grammatisk viden

Hvor skal kommaet stå og er der forskel på kolon og semikolon. Hvad skrives i et ord og hvad skrives i to? Udsagnsled og grundled, hvad styrer de?

Skal ordene skrives med versaler eller uncialer, og hvordan sammenskrivers danske og engelske ord?

Typografisk viden

Hvad er en rigtig apostrof? Hvor mange pauseprikker bruger man, hvordan bruges de og hvornår? Hvad er forskellen på en bindestreg og en tankestreg, og er der forskel på engelske og danske citationstegn?

Stilistisk viden

Hvordan skaber man trykrytme i sproget og er nogle vokaler tungere end andre? Hvordan skabes dynamikker i sproget og hvad er forskellen på klicheer, fraser og floskler? Hvorfor er visse metaforer dårlige og kan du selv opfinde nye?

Litterær viden

Hvad er biord og kan de bruges til noget, når man skriver til nettet? Hvilke bøjninger og grader bruger man bedst og hvad er elastiksprog og passivt sprog? Hvad er den tekniske forskel på storytelling, direct mail og nyhedsbreve? Er det mere effektivt at skrive i ethos end i pathos? Hvornår bruges nyhedstrekanten frem for berettermodellen eller AIDA?

SEO-viden, søgemaskineoptimering

En tekstforfatter ved selvfølgelig, hvordan teksten skal skrives for at være søgemaskineoptimeret.

---

Vær kritisk med dine tekster, brug en professionel, så din hjemmeside og blog også fremstår professionelt. Især hvis dine målgrupper er mennesker, der er bogligt uddannede. Skolelærere og tekstforfattere er de værste!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Zigns skriver Skriv dig op