Råd, vejledning og skub i den rigtige retning søges. Jeg er gået igang med et socialt gavnende projekt for min by og kommune i Nyborg på Fyn.. Her er det så tænkt at mit projekt, under det opfindsomme navn; Projekt-Nyborg (Projekt-Nyborg, gør byen til et bedre sted at bo -Mit slogan), skal være behjælpelig. Der er både ældre og socialt belastede som ønsker hjælp til daglige indkøb og efterspørg aktiviteter som kan hjælpe med at skabe et netværk og et "bånd" med andre folk med deres baggrund. Ligeledes er der en masse unge mennesker som ønsker aktiviteter og events, som ikke indeholder sene nattetimer og utallige mængder alkohol. Unge som søger et sted hvor de kan bruge deres talenter og kunnen, på at skabe noget som har betydning. F.eks. deltage i udarbejdelsen af et event, som skal samle penge ind støtte af formål der gavner byen og dens borgere. Som en sekundær tanke, kunne jeg godt tænke mig at lave en Fond i Projekt Nyborg, som skal gå til at hjælpe byens unge iværksættere, igang med deres ideer, hvis idegrundlaget er velovervejet og har potentiale. Jeg har delt Projektet op i 5 kategorier, som jeg vil koncentrerer mig om: 1. Erhvervsliv - Skabe grundlag for flere arbejdspladser i kommunen, hjælpe praktik- og elevpladssøgende ud på arbejdsmarkedet. 2. Børn og unge - Aktiviteter og events, som ikke behøver indblande alkohol og fester. f.eks. koncerter, udflugter og rejsetilbud. 3. Talenter og iværksættere - Hjælpe folk igang eller videre i processen, og hjælpe folk som kan noget ekstraordinært, med at nå ud til andre. 4. Ældre og belastede - Hjælpe og sætte fokus på aktuelle problemer. Eller blot lytte på historier og videreformidle dem gennem en kommunal net avis. 5. Kultur og turisme - Taler næsten for sig selv. For at holde fokus har jeg opstillet 4 retningslinjer, for de projekter som Projekt-Nyborg skal involveres i:
Jeg har undersøgt mulighederne og truslerne godt, og har fundet frem til en del frivillige aktører i min kommune, som arbejder intenst på at gøre byen til et bedre sted at bo, f.eks. ved at samle underskrifter ind til at kunne få en cykelsti igennem på rådhuset, på en ellers trafikeret og farlig vej. Eller folk som blot ønsker at sætte fokus på de aktuelle problemer i kommunen, gennem debat på facebook sider og andre medier. Jeg ønsker at skabe et netværk som kan give mig redskaber til at få hul på tankeboblen og komme igang. Jeg har gennem hele processen haft nogle retningslinjer og guidelines jeg har fulgt, for at have mulighed for at søge tilskud og økonomisk hjælp fra kommunen og organisationer som støtter op om projekter som mit. Derfor har jeg lavet 4 overordnede målsætninger, for hvilke projekter Projekt-Nyborg skal gå ind i og støtte på den ene eller den anden måde. Da jeg selv er en ung fyr med massere af drive og gåpåmod, ved jeg at der er rig mulighed for at få stablet et sådan projekt på benene. Men det kræver den rigtige start og det rigtige fundament. Jeg har købt et domæne, og arbejder på en Facebook side som skal få spredt Projekt-Nyborg til så mange som muligt. Har tænkt at når selve projektet går i gang, skal der foregå en happening. Håber der er blot en enkel venlig sjæl som kan hjælpe mig videre. Mvh |
Hej hej Steffen
prøv at tage fat i ham her :-)
Han har også skrevet en ret god bog om kapitalisme med hjerte og hvordan man bruger social iværksætteri til at skabe økonomi
Venlig Hilsen
Gertrud Christensen