Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Anmeldelse af Kenneth Mundt's Gør-det-selv-importør

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 21. Jan 13
Indlæg ialt: 327
Fra  Morning Train MS Robotics Skrevet kl. 19:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Efter at have stillet følgende spørgsmål i går, synes jeg lige jeg skyldte en lille update: http://www.amino.dk/forums/t/187891.aspx

Jeg valgte at købe bogen  via en dealside, så jeg fik den til halv pris. Normalpris 349 kr. (jeg fik den for 174 kr.)

Mit første indtryk var mildest talt lidt skuffende. Jeg havde forventet den ultimative guide til import, men da den kom i min indbakke var den kun på 49 sider. Et skuffende antal sider til 174 kr. og endnu mere skuffende til 349 kr.

Jeg gik dog i krig med den (den var nem at gå til, da den ikke var så lang), og fik i løbet af en time læst den igennem.

GENNEMGANG

Efter at have læst bogen, er jeg en blanding af skuffet, og positivt overrasket.

Jeg synes virkelig han har skrevet en god bog… For den ULTIMATIVE begynder, som bare vil have en lille forsmag. Emnerne er spændende at læse, dog er de meget overfladisk berørt.

En lille liste over hvad han kommer omkring:

Oprette en virksomhed (Meget kortfattet)

Hvad skal du være opmærksom på når du vælger hvilken vare du vil importere? (en gennemgang)

Told, moms og andre afgifter (Meget mangelfuld i forhold til at det er et vigtigt emne)

Falske varer og parallelimport (Går han meget op i, dog kun overfladisk hvordan man kan sikre sig det)

Hvad skal man være opmærksom på når man vælger leverandør (MEGET GOD GENNEMGANG)

Hvordan du finder leverandører (god gennemgang, især en god gennemgang af messer).

Hvad skal du være opmærksom på omkring betaling. (kort, men god gennemgang)

Transport (kort, mangelfuld, dog alligevel god gennemgang)

BEDØMMELSE

Bogen egner sig ikke til en person, som bare er en lille smule inde i tingene. Den giver nogle gode synsvinkler og forklaringer af nogle ting, men går ikke i dybden med det interessante. Især synes jeg der mangler noget om hvordan du sikrer dig, at varer lever op til europæiske standarder og lovgivning.

For en person der slet ikke ved hvordan man skal komme i gang, kan bogen være en god hjælpende hånd.

Stjerner (5 max):

Læsevenlig: 4 stjerner

Kvalitet af indhold: 4 stjerner

Pris i forhold til indhold: 1 stjerne

 

I ALT: 3 stjerner

Jeg synes bestemt ikke den er 349 kr. værd, og det er lige før den ikke er 174 kr. værd. Men derudover er det faktisk en god guide. Det kunne være perfekt, hvis den blev uddybet mere, især omkring lovgivning om produkter, ce-mærkning, wee-direktiver osv.

Fra Odense
Tilmeldt 21. Jan 13
Indlæg ialt: 327
Fra  Morning Train MS Robotics Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er blevet spurgt hvad en god bog om import så ville indeholde, og jeg har svaret følgende. Der er garaneret mere, men det var hvad jeg lige hurtigt kunne komme i tanke om:

Hvis jeg skal nævne nogle ting om hvorden en bog om import skal være, må det blive følgende:

Den skal være kort, præcis, nem at gå til og så skal den svare dydegående på de spørgsmål man har som nystartet. Derudover er det vigtigt, at den gør en opmærksom på de faldgrupper og den lovgivning, som nemt kan blive et problem for en uvidende.

Og hvilke spørgsmål og faldgrupper er det så? Det er straks lidt svære at svare på, da jeg selv er nystartet, men er dog stødt på lidt i min research:

1) Først og fremmest vil jeg sige, at hvis i ikke har læst Kenneths bog igennem, så få det gjort. Der er som sagt KUN gode ting i, dog ikka ALLE de gode ting, som der kunne være. Derfor er der meget af det han skriver jeg vil mene også skal med i sådan en bog. LÆS BOGEN.

2) Især at få styr på reglerne, synes jeg er meget vigtig. Det er så træls at stå med problemer man ikke selv har haft mulighed for at vælge fra.

Her tænker jeg på alt fra TOLD regler, import regler (Hvad må man importere, og hvad må man ikke).

Hvordan er det hvis man køber for mindre beløb, hvilket man ofte vil gøre de første mange gange. Er der så stadig told på, og er det fragtfirmaerne der står for alt omkring told, eller er der noget man selv skal ind over?

CE-mærkningsregler for diverse varer - Legetøj, elektronik osv. Det har især været noget træls noget for mig, hvilket det stadig er. Jeg mangler stadig helt at finde ud af hvordan jeg sikrer CE-mærkning på det elektronik jeg vil importere.

WEEE-direktivet, Også i forbindelse af elektronik. Billigste løsning her, hvis man ikke er et stort firma, og importerer voldsomt meget. (Skriv til mig, hvis du ikke kender den løsning, da jeg er fundet frem til en)

3) Kontrakter - Hvordan skriver man dem, og hvad skal man sikre sig at have med

Der er sikkert flere, men lige nu kan jeg ikke komme på dem.

Fra Korsør
Tilmeldt 28. Jan 12
Indlæg ialt: 667
Fra  Mitlink.dk Skrevet kl. 00:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Synes den lyder spændende for mig som er nybegynder.. Hvor kan den fås?

Tilmeldt 28. Jan 11
Indlæg ialt: 112
Fra  Lund & Mundt IVS Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Tak for din anmeldelse. Jeg kan godt lide at du siger din mening. Bogen er netop skrevet til nybegynderen, der gerne vil i gang og ikke har nogen erfaring.

Jeg mener dog at prisen let kan retfærdiggøres, da rådene jeg giver, vil spare læseren for mange tusinde kroner i tabt tid og fejlslagne handler.

www.kennethmundt.com

Tilmeldt 28. Jan 11
Indlæg ialt: 112
Fra  Lund & Mundt IVS Skrevet kl. 15:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Casper Hostrup:
Synes den lyder spændende for mig som er nybegynder.. Hvor kan den fås?

Hej Casper, bogen kan fås hos meeguide.dk/shop

Indtil videre er købsprocessen lidt kringlet, men det fungerer.

Skulle du have nogen spørgsmål, så kontakt mig på km@meeguide.dk

www.kennethmundt.com

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)