Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår kommer kunderne?

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Tilmeldt 24. Feb 13
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 19:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har min webshop været i gang i lidt over en uge - der har været én kunde, og hun har endnu ikke betalt, så den ordre bliver formentlig annulleret.

Nu er det hele jo ret nyt for mig, men hvad kan man egentlig forvente? Hvor mange kunder bør/kan en webshop starte ud med?

Jeg har en facebook side hvor jeg har dagligt laver opdateringer, og her har jeg også betalte annoncer. Min facebook side har 79 likes, ca. 50 er fra min egen venneliste (og en del af dem er også potentielle kunder). Jeg har delt visitkort ud i postkasser i den nærmeste by. Jeg taler vidt og bredt om min webshop - ligeså gør min familie.

Jeg er egentlig ikke hverken overrasket eller skuffet over der ikke er kommet kunder i butikken endnu, men jeg er da begyndt at spekulerer på hvordan jeg får de første kunder til at købe noget. Jeg har selvfølgelig ansøgt Nets om kortbetaling men de har en ventetid på 4 uger, så lige nu er der kun mulighed for bankoverførsel, og jeg spekulerer faktisk på, om det måske er det der gør at folk ikke køber noget. Jeg har ikke selv adgang til statistikker, så jeg kan ikke se hvor mange besøgende jeg har.

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. May 13
Indlæg ialt: 967
Skrevet kl. 19:19
Hvor mange stjerner giver du? :

PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer

Tilmeldt 24. Feb 13
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Viborg
Tilmeldt 10. Aug 12
Indlæg ialt: 663
Fra  Dyrhøj Marketing Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Louise,

Lige når jeg besøger siden ligner det for mig mere end blog end en webshop, hvilket hvert fald er det første problem. Du bør efter min mening kigge på et nyt og mere spændende design.  Derudover tog det mig en del tid før jeg fandt ud af, hvordan man tilføje et produkt til kurven, når man var inde på et produkt. Du bør altså have lavet nogle mere tydelige og bedre call to action knapper. 

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. May 13
Indlæg ialt: 967
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har jeg kun set shoppen fra min mobile enhed, så det første der springer i mine øjne er at dit responsive design ikke fungerer super godt. Siden er direkte rodet, produktbillederne er dårligt skalerede og det i sig selv virker ikke så tillidsvækkende.

Jeg lægger dog en vare i kurven for at kontrollere om du tager imod kortbetaling, og det kan jeg se du ikke gør. Det er i hvert tilfælde nok til mig, for at jeg finder et andet sted og handler.

De to ting ville jeg nok få rettet op på så hurtigt som muligt. Som minimum kunne du tilbyde PayPal eller Ewire (begge er nemme at implementere).

PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer

Fra København
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 83
Fra  Lytoy ApS Skrevet kl. 19:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Manglende mulighed for kortbetaling er helt sikkert en af årsagerne til, at ordrerne udebliver. Personligt skulle jeg virkelig være i nød for at bruge bankoverførsel - Det er alt for besværligt for mig at gå ind på bankens hjemmeside, finde mit NemID frem, klikke på den rette konto og indtaste modtagerens informationer, når jeg er vant til blot at skulle indtaste kortoplysningerne.

Jeg udskød åbningen af min shop, netop på grund af ventetid fra Nets' side. Men selv med en betalingsløsning, så er man jo ikke sikret succes. Den første måned modtod jeg 6 ordrer til en samlet omsætning på 1.500 kr., hvilket jo langt fra er prangende. Det skal så siges, at jeg absolut ingen markedsføring havde - Jeg havde en Facebook-side med 40-50 likes ved åbningen.

Med hensyn til statistik, så er det, i mine øjne, noget af det allermest vigtige. Hvis ikke man ved, hvordan kundernes mønstre er, hvis ikke man ved, hvor kunderne springer fra (samt mange, mange andre ting), så har man meget svært ved at forbedre sin shop. Jeg er absolut ingen ekspert på området - I løbet af det første halve år, gik jeg fra en konverteringsgrad på 0,5% til 1,3%, hvilket slet ikke er prangende i den branche, jeg arbejder i.

Via meget hårdt arbejde, nåede jeg i januar op på 4209 besøgende, 135 ordrer (konverteringsgrad på 3,21%) og en omsætning på godt 80.000. Jeg ved godt, det langt fra er den største succes på Amino, men jeg så det som en sejr, som krævede hårdt arbejde. Hvis man virkelig vil, så kan man også sagtens få det til at køre - Men ting tager tid. Det tror jeg, er pointen med mit indlæg.

Lytoy - Skriv dig op til launch og få op til 25% rabat på bamser, figurer og slik fra kendte brands, f.eks. Angry Birds, Super Mario og mange flere!

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Louise:
Jeg har ikke selv adgang til statistikker, så jeg kan ikke se hvor mange besøgende jeg har.

Du kan lige så godt lade være med at spekulere på kunder og ordrer så længe du ikke har adgang til statistik. Det er helt essentielt at du kan se statistik om dine brugere.

At folk kun kan betale via bank er bestemt noget der sætter konverteringen ned, og mens du venter på NETS så skal du sørge for at opsat f.eks. Google analytics, så du kan begynde at se statistik om dine brugere. Hvad er grunden til der ikke allerede er Google Analytics?

Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 3316
Fra  Easypie ApS Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Gør det lettere for dine kunder at finde dig og gennemføre et køb.

Udover kortbetaling bør du få nogle "køb nu" knapper.

Designet virker lidt trist og upersonligt - desuden virker shoppen meget tom (hvor er menupunkterne?). 

Fra Højbjerg
Tilmeldt 13. May 12
Indlæg ialt: 696
Fra  PhoneWear Skrevet kl. 19:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Louise,

Først og fremmest skal du da have adgang til dine statistikker over besøgende? Få sat Google Analytics op med det samme! Det er et absolut must for en webshop.

Når jeg besøger din webshop og lander på forsiden, er det eneste jeg kan se en meget bleg, kedelig og neutral side. Kedelig grå baggrund med en hvid slider og en masse tomt rum. Det er det eneste, der er over fold på min skærm. Få optimeret det, så der kommer nogle produkter op over folden på forsiden, så man rent faktisk kan se, at det er en webshop, man er inde på, og ikke en blog (som bjælken i højre side med "Nyheder" for mig til a tro).

Få gjort din side spændende, få taget nogle profesionelle fotos til dine slides og gør generelt det hele mere attraktivt for din målgruppe. 

Hvorfor skal jeg i øvrigt klikke ind på et produkt før jeg kan købe det?

Når jeg så endelig er klikket ind på et produkt, skal jeg dælme også kæmpe med at finde en købeknap. Større, pænere og mere tydelige c2a knapper vil afgjort hjælpe dig.

På produktsiden har du oplistet 3 fordele. Sad jeg ikke og kiggede siden igennem for dig, var jeg aldrig scrollet ned for at se dem. De er aaaalt for langt under fold. Få hevet dem højere op, så alle kan se dem med det samme. I øvrigt skræmmer "leveringstid: 1-5 dage" mig væk med det samme. Så lang tid vil jeg ikke vente på et par bukser, jeg kan købe i de 1.000 andre lignende webshops eller nede på strøget og have dem samme dag eller dagen efter.

Din checkout kan også optimeres gevaldigt, ved at få hele processen gjort så kort, simpel og hurtig som muligt. Alt over fold igen. Og så ville jeg aldrig nogensinde bruge en webshop, der kun tilbyder bankoverførsel som betalingsmetode. Specielt ikke i disse tider, hvor man hører om så meget fusk med handel på internettet.

Når jeg så har klikket 'gennemfør ordre', kommer jeg videre til et skærmbillede, hvor der dælme står, at jeg manuelt skal ind og overføre pengene til din konto. Det gælder om at få kunden til at gøre så lidt som muligt. Her vil du miste endnu flere kunder.

Held og lykke med det :)

Mvh.

Lars Thomsen

Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk

Tilmeldt 24. Feb 13
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er fuldstændig grøn på det her område, og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg faktisk ikke (endnu) ved hvad Google analytics er. Jeg har et firma til at lave og hoste min webshop, så den har jeg som sådan ikke så meget med at gøre. De får statistikker, som jeg så får tilsendt en gang om måneden.

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)