En klumme jeg skrev til Penge og Privatøkonomi for nogle år siden.
Kan du huske, da du var barn?
Det kan du sikkert, og en af de ting du sikkert husker godt, var at du opførte dig meget anderledes, end du gør i dag.
Da du var lille, så elskede du, når det var din tur til at komme ind i rundkredsen og danse for de andre børn.
Du var stolt, hvis du fik lov til at spille Joseph i krybbespillet, eller du ærgrede dig over dit hverv som æsel.
Du elskede at synge og gerne højere end de andre, og der var ikke noget bedre end at sidde på gulvet sammen med alle de andre børn og hygge.
Du drømte om at blive brandmand som voksen, altså sådan en med stor hjelm, kæmpe brandbil, en hverdagens helt der reddede folk ud fra brændende
bygninger.
Du græd, når for meget gik dig imod, og du skraldgrinede når der var gang i gaden.
Så kom du i skole, og dér ændrede tingene sig.
Din stemme gik i overgang, og de andre grinede, når du sang.
Lige pludselig var det cool ikke at blive valgt først, og du gemte dig på bagerste række, hvor du kedede dig, men var i skjul.
Der var en klokke, der ringede når du skulle ind og én der ringede, når du skulle ud.
Du fik lektier for, og du fik gode karakterer, når du lavede det, du fik besked på, hverken mere eller mindre.
Du blev belønnet for at sidde stille og fik ballade for at sige imod.
Du fik venner, når du gik i det samme tøj som alle andre og blev gjort til grin, når du stak ud.
Langsomt men sikkert lærte du, hvordan man skulle opføre sig for at blive accepteret, undgå ballade og få et ok job.
I dag tager du bussen ind til kontoret, og du finder næsten altid en plads med to ledige sæder, hvor du sørger for at sætte din taske på det ene.
På kontoret klaprer du løs på PC’en og det er faktisk et ok job, med en ok løn, chefen er flink og det går nok alt sammen, for du har lige været en uge på ferie i Spanien, hvor du boede på et helt ok hotel, dog lidt langt fra vandet.
Er du glad? Altså sådan rigtig glad?
Hmmm, tænkte det nok, for du har fået taget røven….
Vores samfund havde brug for arbejdere, for uden dem, så drejede hjulene ikke. Derfor var skolesystemet sådan.
Kontrakten var, at du var stabil, lydig og indordnede dig under fælles regler og normer.
For dét fik du fast arbejde, pension og 5 ugers ferie.
For mange en god deal, måske…
Men verden har flyttet sig og Danmark, og resten af verden for den sags skyld, står i en situation, hvor dét der er mangel på, er vilde tanker, innovation, fandenivoldskhed, ægte lederskab og evnen til at tænke ud af boksen.
Alt det andet sætter vi robotter til i dag, eller i morgen og de få lydige, stabile arbejdere, der måske vil være brug for i fremtiden, vil få en løn som selv en kineser vil tude over.
Og tror du mig ikke, så prøv at se hvilke typer, der får succes i øjeblikket.
Det er ikke dem, der har siddet stille i skolen…
Hvad kan du så gøre?
Du kan tage et AOF kursus i folkedans, købe et fint kostume og stille dig ned på Langelinie og danse for de kinesiske krydstogtsgæster. De skal nok smide lidt mønter i din retning.
Du kan også rejse dig op og sige fra over for alt den ligegyldighed dit liv indeholder og få passionen, glæden og legen fra barndommen tilbage.
Der er ingen tvivl om, at der skal bankes noget rust, og der er ingen, der siger, det bliver let. Men du havde det i dig engang, og du kan få det tilbage igen, hvis du tør og gider.
Så væk med alt det kalorieløse tv, væk med ligegyldige rejser, væk med ugeblade og andet skrammel. Udvid din horisont, gør ting du ikke plejer, tag en ny uddannelse, start som iværksætter, rejs jorden rundt, skriv en bog, sig ja hvor du før sagde nej, gå i tøj du ikke troede, du kunne lide, gå på museer og se på kunst der provokerer dig. Kort sagt, lev dit liv, i stedet for at leve det gennem andre…
Chancen for, at du på sigt vil blive rigere og få et sjovere liv er stor.
Worst case, så går du fattig i graven, med et smil på læben :-)