Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kørselsgodtkørelse i konens firmabil?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 21. Jan 13
Indlæg ialt: 13
Fra  Jon.dk Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa eksperter :)

Jeg har i mange år været selvstændig, og kommer rundt i hele landet som konsulent. Tidligere har jeg haft privat bil, og har meget nøje lavet kørselsregnskab.

Nu har vi så herhjemme besluttet at få bil igen, efter en periode uden. Efter at have regnet på mulighederne valgte vi, at min forlovede skulle sige ja til firmabil, som jeg også kan og må køre i. Hun har dels en lønnedgang (mistet tillæg for privatbil), dels bliver hun beskattet fordi den er til rådighed til privat kørsel, helt efter reglerne. Alt i alt koster det os kr. 4000 om måneden, hvorfor jeg overfører 2000 til hende hver måned, så vi deler udgiften. 

Spørgsmålet er så, om jeg som før kan lave kørselsregnskab og hæve skattefri kilometergodtgørelse i mit firma? Havde vi ejet bilen, eller privatleaset den, så var jeg ikke i tvivl. Her har vi valgt en anden model, men vi betaler stadig for den. Så jeg er ærligt i tvivl om hvordan det forholder sig i dette grænsetilfælde.

Håber nogen derude forstår dette hjørne af reglerne.

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

  Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg er ret sikker på at du IKKE må lave det nummer.
Det ville jeg ihvertfald som arbejdsgiveren, der stiller bilen til rådighed til din kone, ikke acceptere.

Hvis jeg har forstået det korrekt så:
- har din kone fået en firmabil stillet til rådighed fra hendes arbejdsgiver
- driftomkostninger, forsikring m.m. betaler hendes arbejdsgiver
- du må også godt benytte hendes bil privat
- men du vil så også begynde at benytte den i forbindelse med dit arbejde
- og du vil så også trække kørselsgodtgørelse fra
.... på en bil som du slet ikke betaler på nogen måde, men som din kones arbejdsgiver betaler til?

Du skal huske på at den beskatning af det at din kone har firmabilen til rådighed, intet har at gøre med arbejdsgiveren.

Så jeg er ret sikker - dog stadig uden nogen form for dokumentation - på at din kones arbejdsgiver ikke vil acceptere at du benytter bilen i forbindelse med dit arbejde. Groft set er det jo din kone som har fået fri bil - ikke dig og navnlig ikke dit arbejde.

Vendt på hovedet:
Du går ud og investerer i en firmabil til en ansat i dit firma - og denne ansatte får bilen stillet til rådighed som fri bil, hvor du (din virksomhed) både betaler selve bilen og drift og vedligehold af bilen.
Den ansatte har så en kone som er ansat i en anden virksomhed. I forbindelse med hendes arbejde får hun pludselig brug for et par gange om uge at køre ud på kundebesøg. Så derfor tager hun DIN medarbejders bil og kører til den anden virksomheds kunder, da den anden virksomhed ikke kan/vil stille en bil til rådighed på samme måde som du kunne.
I denne situation lukrere den anden virksomhed på at du har stillet en bil til rådighed for deres ansattes ægtefælle.
Uanset om konen så trækker kørselsgodtgørelse fra eller ej - ville du så, som arbejdsgiveren som har stillet bilen til rådighed for DIN ansatte, ikke blive ret sur?
Du har jo ikke ansat konen og heller ikke har nogen form for indtægt på hendes brug af bilen i forbindelse med hendes arbejde - men det har den anden virksomhed til gengæld, selvom de ikke betaler til bilen?

Virker det ikke lidt forkert?

/Jesper

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Tjek evt, SKATS hjemmeside. Umiddelbart får man jo kørselsgodtgørelse uanset om man kører på cykel, bus, taxa eller bil. Men jeg er ikke ekspert her.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

JA!

http://www.tax.dk/pjecer/koerselsgodtgoerelse.htm

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Det er ikke muligt at få kørselsgodtgørelse, da dette kun gælder egen bil.

Firmabil er ikke egen bil jvf.

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064181

hvoraf det fremgår

En firmabil tæller ikke som egen bil.

Tonny

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46501
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Koudahl:
JA!
hm ja hvad - synes ikke linket svarer - men hvis det ikke er egen bil, kan man så få kørselsfradrag? (ud over at den arbejdsgiver der stillede den til rådighed nok kunne blive gnaven) men kunne man når det ikke er egen bil?

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er som udgangspunkt kun muligt at modtage kørselsgodtgørelse for din egen bil.

Dog er det muligt at modtage kørselsgodtgørelse for din kones firmabil, hvis du betaler din kones arbejdsgiver det fulde vederlag for den kørsel, som du foretager for din arbejdsgiver/virksomhed. Kørselsgodtgørelsen bliver således udbetalt til bilens ejer, og ikke dig, der kun er bruger af bilen.

Med andre ord - det kan ikke betale sig for dig, at rode med det! Tjek dog, at din kones arbejdsgiver også accepterer at du kører erhvervsmæssigt i firmabilen. Der kan evt. være noget forsikringsmæssigt bøvl i den forbindelse!

Citat fra SKAT:

"En firmabil tæller ikke som egen bil. Arbejdsgiveren kan dog udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejderen for kørsel i en firmabil, som medarbejderen har fået stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver, hvis medarbejderen betaler den anden arbejdsgiver det fulde vederlag for den kørsel, medarbejderen udfører for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed."

Linkhttp://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064181

Fra København
Tilmeldt 21. Jan 13
Indlæg ialt: 13
Fra  Jon.dk Skrevet kl. 12:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for jeres svar, sagen er jo ret klar. Det er tydeligt i teksterne der linkes til, at man normalt godt kan få fradrag for ens samlevers bil, men det er også ret tydeligt forklaret, at man ikke kan når der er tale om en firmabil.

Det var som jeg forventede, men det var godt at få klarhed over reglerne. Vi betaler jo godt med skat her i landet, så man skal have de fradrag man er berettiget til - men så heller ikke mere.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)