Hej Nicolai,
Tak for at du har taget dig tid til at kigge og kommenterer, det sætter vi pris på.
Vi har med infografikken forsøgt at skære processen ud i pap og herunder prøver jeg at gøre det endnu mere specifikt, hvad det er at man får, når man bestiller en video her hos os :)
1: du leverer manuskriptet i form af 100 ord, der ca. svare til 1 min. video (det er noget vi normal også laver for kunden, men i dette tilfælde skære vi en del af prisen, hvis kunden selv leverer dette).
2: Udfra dit manuskript bliver der indtalt et speak som der skal bruges til videoen, du kan høre de seks stemmer som vi har liggende her: http://animation.mu/vores-proces/speak/
Lige pt. har vi 3 kvindelige og 3 mandlige stemmer man kan vælge imellem, men er der ingen af dem man kan lide, så har vi flere kandidater liggende. Der er én korrekturgang på speak.
3: Udfra manuskriptet bliver der nu håndtegnet et storyboard med de scener som der skal være med i filmen. Det er vores fuldtidsansatte, Eye, der står for dette.
Se Dennis, Eye og jeg her, hvor vi står på kontoret og kigger med på at hun tryller :)
4: Når storyboard er klar, så tager vi et kig på det, for at være sikker på at det matcher de ideer og tanker som du havde med dit manuskript. Herefter går Eye i gang med at lave grafikken der skal bruges i videoen. Her bruger hun Adobe Photoshop til at lave karakterer, omgivelser, landskab etc., hvorefter hun laver nogle bevægelser/animationer i Adobe Flash CS3 samt Adobe After Effects CS3.
5: Til sidst bliver grafik, animationer og speak importeret til GoAnimate, hvor vi ligger de sidste effekter på og sørger for at speak og evt. lydeffekter og baggrundsmusik kommer til at spille 100%.
6: Vi eksporterer videoen i HD kvalitet og sender til kunden og eller uploader til det ønskede video sharring site, som f.eks YouTube eller Vimeo.
Det var processen skåret lidt mere ud og jeg håber det giver et indblik i selve arbejdsgangen. Det tager normalt 3-4 arbejdsdage fra vi starter op, til videoen er klar.
Storyboard kommer selvf. også forbi kundens bord, da det viser et ret godt billede af, hvordan videoen kommer til at se ud og vi kan her opfange evt. misforståelser og få det rettet til inden produktion.
Er der stadig nogle ting, der ikke var præcis som ønsket i den færdige video, så retter vi også meget gerne til her, da vi ikke har nogen intentioner om at leverer et produkt, som ikke er færdigt.
Referencerne på hjemmesiden kan jeg godt forstå din kommentar til og vi får snart uploadet de nye vi har liggende, hvor variationen bliver meget større.
Det er helt kanon at du kommer ind på dette, Nikolai, da netop dette punkt er et spg. vi tit får.