Jeg har i længere tid brugt iStockPhoto til at købe grafik til mig selv og kunders hjemmesider. Det er forholdsvis dyrt, men kvaliteten er høj.
Hvis man vil købe rettighederne til et billede, eller en licens der giver lov til frit at distribuere et billede, koster det kassen. Det er praktisk talt uopnåeligt når man planlægger at give det væk gratis (jeg vil udvikle et sæt nye design-templates til Sitemagic CMS).
Hvor finder I billeder til Jeres hjemmesider? Jeg har intet problem med at betale for det, men hvis det koster mig mere end 1.000 kroner at købe billed-materiale pr. template, så synes jeg det bliver en anelse i overkanten.
Billeder og grafik koster. Derfor ser du ofte themes, hvor der er brugt stockphoto i demoen, hvor billederne ikke følger med. I beskrivelsen til themet linkes der til hvor billederne kan købes med dybdegående links. Du kunne overveje at bruge samme praksis.
Jeg er også bange for at modellen er som du beskriver, men det duer simpelthen ikke for mig. Det skal virke og se rigtigt ud, out-of-the-box. Jeg tror jeg vil undersøge hvad der findes af Creative Common materiale. Udvalget af den slags er desværre meget begrænset og svært at finde, men det er måske eneste mulighed, med mindre jeg vil til at betale for at få udviklet selve materialet - det er jo også en mulighed.
Jo, men jeg har brug for at kunne pakke billederne i en ZIP-fil, og lade alle og enhver downloade dem sammen med noget andet materiale. Så jeg kommer nok ikke uden om at hyre en designer til den slags, desværre.