Jeg kender kun DanDomain af de to, men har arbejdet med mange open source-webshops samt Shopify.
Hvad er det du kræver af dit webshop-system? Så er det nok lidt nemmere for os at vurdere hvad som er det rigtige for dig :-)
DanDomain er efter min mening en meget dyr løsning. Den fungerer godt, hvis man ikke kigger i kildekoden og kan leve med meget manuelt arbejde (med mindre man som jeg har brugt måneder på at udvikle en side-løbende back-end til at løse den slags opgaver).
Ja det er lidt svært. Jeg har lige igår været på Ivækst/DIBS seminar hvor jeg jeg havde et indlæg med valg af platform og min pointe her var også at hver gang du stiller et spørgsmål vil der altid være nogen der peger en anden vej end der hvor du er :-)
I bund og grund mener jeg ikke du vil gå galt i byen hvadenten du vælger Dandomain eller SmartWeb. Vi er generelt ens, har samme udgangspunkt, samarbejdspartnere og vil gerne samme vej i fremtiden. Jeg mener du vil opleve god support begge steder. Når alt kommer til alt tror jeg du kan lade din mave bestemme. Når du sidder i administrationen og arbejder har du sikkert en fornemmelse af hvor dit hjerte ligger ;-). Jeg håber at der i dette forum er en der har skiftet fra SmartWeb til Dandomain og en anden der har gjort det omvendt så du kan få kommentar fra begge lejre. Glæder mig til at se hvad du vil bringe af tiltag til de evige e-handels jagtmarker.
Jeg kræver ret meget af et webshop system og den bedste løsning for mig vil være en specialdesignet løsning, men da det er det sådan at jeg ikke har uanede mængder af penge og da jeg skal starte et sted, ønsker jeg at finde den bedste web-shop løsning og samarbejde der hvor jeg får mest for pengene. Jeg håber selvfølgelig at jeg på et senere tidspunkt vil kunne udvide med de special moduler jeg har i tankerne, så det skal firmaet også kunne tilbyde.
Ja, det kan jeg sagtens og jeg har fået tilbud fra en del webshopudviklere i den seneste måned, men de tilbud jeg har modtaget ligger ud over det budget jeg har lige nu. Derfor er beslutningen at jeg starter op et sted og får hjælp til videreudvikling senere.
Det springende punkt er et konsulent log-in, hvor konsulenten ikke får mulighed for at redigere i det bagvedliggende.
Det meste vil jeg tro kan løses med API'er eller alternativt import/eksport-funktionalitet. De fleste systemer har også funktioner til at opdele sine brugere i kategorier og give dem forskellige rabatter.
Har du prøvet at oprette en demo-shop hos DanDomain? Der kan du jo se om den ønskede funktionalitet kan opnås.
Jeg har lige lavet en tråd her med det formål at få lavet en undersøgelse af hvilke Shopsystemer der er mest brugt, til hvilke brancher og hvor glade dem der bruger dem er for deres system.
Har du en webshop eller har erfaring med shopsystemer er du meget velkommen til at fortælle om dine erfaringer og vise din shop i denne tråd:
Vi er mange der spørger på webshopløsninger, kunne nogen bruge idéen at lave en side der netop sammenligner siderne? Ligesom man sammenligner feks støvsugere.