Yes! Jeg har endelig lagt første version (beta) af mit nye iværksætterprojekt online! Det har taget mere end 9 måneder med 12-18 timers dagligt arbejde ved tastaturet at udvikle og søsætte den første version af mit SaaS produkt, og det har endda færre funktioner end jeg egentlig gerne ville have det skulle have haft, og jeg ville meget gerne have brugt en måned eller mere på test. Men på et tidspunkt må man jo vælge at sige, at man har et minimum viable product, kalde det beta, og få det ud. Det er det største projekt jeg nogensinde har arbejdet på alene, og min projektmappe indeholder mere end 800.000 linjer kode p.t. (dog inkl. nogle 3. parts libraries). For at sætte det i perspektiv, så svarer det til ca. 105 stk. af Kasi Jespers bøger, hvis koden skulle printes ud! Størstedelen af systemet er udviklet på Starbucks, da jeg ikke har et kontor (gratis 50-60Mbit internet, og alt det kaffe man kan drikke på en dag for $2.35, og jævnligt gratis frokost er godt for et iværksætterbudget). I det hele taget er virksomheden bootstrapped fra dag 1. Rent økonomisk har den lange udviklingsperiode sat sine spor. Mere end 9 måneder uden indkomst, og der er stadig flere måneder til at jeg kan begynde at tænke på løn. Så levestandarden er en del lavere i dag, end da jeg besluttede mig for at satse på dette projekt. Jeg købte i øvrigt en flaske Dom Perignon da jeg sagde jobbet op, og ville rykke proppen af den dag systemet gik online. Aldrig har en Dom smagt så godt! Men nu begynder den sjove del, nemlig at få brugere på systemet, og se det blive brugt. Der er allerede nogle få brugere som selv har fundet vej, så jeg er optimistisk! Du skal i øvrigt være velkommen til at kigge forbi websitet (www.inspireanalytics.com), og se hvad jeg har rodet med. Hilsen Carsten Har drukket ca. 500 Venti Dark Roast på Starbucks mens jeg har kodet systemet, heldigvis har langt de fleste været gratis, takket deres fantastiske loyalitetsprogram. POP! Vi er online... |
Tillykke.
Det ser godt ud.