Jeg har en enkeltmandsvirksomhed som er nystartet i 11/2014. 1. Jeg er "ansat" et sted hvor jeg udfører ydelser som kunder betaler for. Til slut i måneden fakturerer jeg butikken for en procentdel af min omsætning. Derudover fakturerer jeg dem for det antal timer som jeg ikke har udført ydelser i, men hvor jeg har været i butikken. Dette er en timeløn + moms. Er det korrekt ? 2. Jeg har været og er stadig engang i mellem freelancer for et andet firma. Dem fakturede jeg (før jeg fik firma) bare for mine timer (ingen moms), som jeg så fik udbetalt og betalte b-skat af. Nu har jeg så firma. Skal jeg så fakturere dem for timeløn + moms igennem mit firma eller kan jeg fortsætte med at fakturere dem uden moms i mit CPR nr ? 3. I Dinero har jeg afsluttet mit regnskabsår 2014 og oprettet et nyt 2015. Men burde mine tal ikke følge med i 2015? På min bankbeholdning står jeg til at have ca 300 kr selvom jeg lige har fået betaling for en faktura på næsten 20.000, ind på banken (jeg har dobbelttjekket og den er bogført til indbetaling på banken) ? 4. Hvad er min egenkapital ? 5. Hvad er mine omsætningsaktiver ? 6. Jeg betaler b-skat hver måned af det beløb som jeg "hæver kontant i virksomheden". Skal jeg ikke betale AM-bidrag og kirkeskat som jeg plejede som ansat ? Jeg har brug for at finde ud af hvor meget jeg kan bruge på varekøb og hvor meget jeg kan udbetale mig selv i løn denne måned. Jeg håber virkelig der er nogle der kan hjælpe en iværksætter-kvinde i nød ! |
1 Jo - men brug ikke ordet ansat - for så er det jo løn med alm a skat og ikke selvstændig virksomhed
2 Forudsat det er selvstændig virksomhed så ja. Er det rent faktisk løn arbejde så skal den der betaler dig helt enkelt indberette til skat - 1 og 2 kan lade sig gøre sammen eller hver for sig men afhænger af om det er selvstændigt eller lønmodtager/honorar job http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/lnmodtager-honorarmodtager-eller.html
3 hvis du har afsluttet 2014 og oprettet 2015 så skal dine status tal være fulgt med over og den betalte faktura burde bestemt også fremgå af banken - hør support@dinero.dk
4 i den personlige virksomhed vil den f.eks. bestå af akkumuleret overskud og - private indskud og hævninger - det burde fremgå af kontoplanen
5 fremgår af kontoplanen - f.eks. varebeholdning - ubetalte debitorer osv
6 Du skal forskudsregistrere dit forventede overskud så bliver b skat korrekt Det du hæver har ikke noget med din skat at gøre http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/hvad-betaler-man-skat-af-i-personlig.html og jo - du skal af med AM bidrag osv som del af dine B skatteopkrævninger hvor det vil være med når du forskudsregistrerer