Jeg er enig med Fashion Sellers vurdering af sagen. Hvis du har lovet at udføre noget, så kan du ikke bare ophæve opgaven, uden risiko for væsentlig erstatningskrav - Heller ikke selv om du synes kunden er umulig og træls at arbejde for og du giver slip på dit salær. Kundens erstatningskrav fastsættes ud fra kundens tab, som jo sagtens kan være væsentlig større end den aftalte pris./dit salær Noget andet er, at du indledningsvis skal have fundet ud af, hvad du har forpligtet dig til at levere. Det er jo ikke en ren gavebod, når man bestiller en hjemmeside. Hvis de krav, som kunden har stillet, går ud over, hvad du kunne forvente, da du indgik aftalen med kunden, så kan kunden selvfølgelig ikke kræve dette ekstra leveret uden ekstrabetaling. Og selvfølgelig har man mulighed for at oplyse kunden om, at man ikke har de nødvendige kvalifikationer m.v. til at opfylde disse ønsker, som ligger ud over den oprindelige aftale. Hvis I bare har lavet en aftale om levering af en hjemmeside efter kundens ønsker, så kan det faktisk være vanskeligt at vurdere, hvor meget kunden kan kræve. En pragmatisk løsning som foreslået af andre Amino til dig er således meget fornuftige. Og så husk fremadrettet at bruge nogle ressourcer på at oplyse kunden, hvad han får for det aftalte salær. Derudover kan jeg anbefale dig at få lavet et sæt salgs- og leveringsbetingelser. |
Jeg skulle levere en hjemmeside ala http://www.atm-chiptuning.com
Jeg fandt ud af det plug in jeg plejer at bruge ikke længere virkede, så derfor havde jeg problemer med dropdown menuen i toppen af siden.
Jeg har oplyst at jeg desværre ikke kan levere opgave da mine evner ikke rækker til dette, netop da det plugin ikke længere virker. Så hvad gør jeg så?
Det er vel så mit problem at finde og betale en for at løse opgaven som jeg ikke kan.
Hvordan opgøre man hvad kundens tab har været pga den manglende hjemmeside? Altså hjemmesiden er HELT ny, den har aldrig været oprettet, så jeg tænker det er begrænset hvor meget han har mistede på det?
Jeg har jo som skrevet tidligere ikke bedt ham om at købe et tema og bruge tid på det, det er jo min opgave?