Hej Alle:-) Da jeg så småt er igang med at udvikle en plakat webshop, er jeg ved at undersøge forskellige ting og har brug for jeres erfaring og viden hvis I føler for at dele:-) Hvem kan I anbefale til tryk/print? Er umiddelbart ikke interesseret i dropshipping, da tanken er at oprette firma på hjemmeadressen og have varelager her. Og hvad er jeres erfaring med fornuftige priser pr stk. Hvem vil I anbefale som fragtfirma? Tænker selv GLS eller pakkelabels. Vil forhandle i to str: 29,7x42 og 50x70 til en salgspris på 249,- og 349,- Hvis I har andet der kan tilføjes som vigtig viden i en nyopstartet webshop vil jeg meget gerne høre fra jer:- Rigtig dejlig dag til Jer. Venlig hilsen Line |
Hej Line.
I min virksomhed MediaMouse laver vi plakater for en hel del webshops, fotografer og illustratorer.
De fleste vælger dog dropshipping, så de netop ikke selv skal have et lager af plakater.
Men omvendt, så er deres stykpriser logisk nok også noget højere, da de oftest kun bestiller 1 eller 2 plakater af gangen.
Jo flere plakater du bestiller af gangen, desto lavere kan priserne også blive. Og hvis du selv vil have plakaterne liggende på lager og selv sende dem ud efter ordre, så vil det give rigtig god mening, at bestille en pæn stak af gangen. Dog vil jeg anbefale dig her i starten, ikke at bestille mange plakater på én gang, men lige vente lidt og se om der tegner en tendens.
Næsten alle vores plakat-kunder har en eller anden trend i hvilke motiver der sælger mest. Og der går trods alt lidt tid, før du kan begynde at vurdere hvordan salget går. Så det kan eventuelt være en god idé at starte ud med dropshipping, indtil du har en fornemmelse af hvordan salget går. Ellers bliver det indirekte dyrere for dig, når du skal betale for forsendelse til dig - og så efterfølgende betale for at sende plakaten videre ud til slutkunden.
Hvis du vil have nogle priser, så send mig gerne en email på jesper@mediamouse.dk med antal. Så kan jeg regne nogle priser ud til dig, så du kan se hvilken volumen der bedst kan betale sig for dig.
Du kan læse lidt om plakater inde på vores hjemmeside: http://www.mediamouse.dk/Produktion-plakater.htm
/Jesper