Kort fortalt: Jeg har en gæld til SKAT på knap 1 mio kroner. Det er meget, og skyldes sjusk og overforbrug, det ved jeg og er ikke just stolt af det. Jeg har fået et brev om at pantefogeden kommer forbi, og derfor går mine bekymringer på hvad jeg så gør.. Har ikke mulighed for at betale så mange penge på én gang, men er indstillet på at betale dem, tvivler dog på at de er villige til at indgå en afdragsordning, men ved det ikke endnu. Jeg har masser af kunder, og har aldrig haft nedgang i de knap ti år jeg har haft firmaet, men hvis de lukker mit cvr nummer vil jeg ikke kunne tjene penge og betale gælden tilbage. At oprette et cvr i en andens navn er nok ikke muligt, det er jo et stort ansvar at tage.. Er det en mulighed at jeg opretter et andet cvr nummer i mit navn før de lukker det andet? Har set andetsteds at de kan kræve sikkerhedsstillelse, hvis det “kun” er 50000,- kan jeg klare det.. Bagefter kan jeg køre videre og tjene ind til afdrag på den gamle gæld.. Hvordan kan jeg ellers komme videre? Jeg skylder ikke andre steder, og ej heller registreret i RKI. |
Jeg synes du skal lade være med at tage bekymringer sådan på forskud. Hvorfor skulle SKAT lukke dit CVR hvis du i det CVR ikke har lavet en helt nylig skattegæld eller momsgæld - eller de i det mindste kan se, at du tjener penge, for så har de jo, næsten, ingen mulighed for at få deres penge.
Det kan jo kræve moms månedligt hvis der er momsgæld og de kan låse dit eget forskud fast så du løbende får betalt skat selv fremover - men så lade dig forsætte med det som du kan tjene de penge som skat skal have i.
Du kan klare en sikkerhed på 50 t (det kan være højere krav hvis det du foretager dig giver skat en højere risiko, momsmæssigt mener jeg kravet kan være svarende til din forventede moms) - det krav kan det jo være de stiller i dit nuværende CVR - og i alle fald er det jo godt, hvis du tilbyder at betale så meget som muligt tilbage så hurtigt som muligt
Et nyt CVR vil ikke gøre spor forskel i den sammenhæng.
Skulle alt gå galt, så må du jo ud og søge job. Her vil du så få en indtjening og må slutte det overforbrug og sjusk du selv erkender, og bare skal være ærlig om overfor skat - evt vise du får hjælp på den ene eller anden måde til at bearbejde det. Du kan nok ikke få gældssanering med erkendt overforbrug og sjusk rent umiddelbart, men du vil jo aldrig få krav om at skulle aflevere mere af din løn, end en række grænser som er sat, for at sikre, at man jo faktisk kan leve, ved siden af, at man betaler sin gæld
Vent og se - du kan ikke gøre noget her og nu der ændrer noget - ikke nyt CVR, så bare fald ned og brug tiden på at lave budget for fremtiden, med et helt realistisk bud på, hvad du vil kunne betale gæld tilbage med. Her vil en revisor eller økonomikyndig ven være god, så du hverken lover mere end der er muligt, eller tilbyder så lidt, at SKAT kan se du stadigt vil leve i luksus og kun betale småpenge tilbage
vh John Hannover