Jeg har rullet Magnetz.dk ud på svensk og norsk (som Magnordic.se og Magnordic.com), og de er ikke helt færdige, da design stadig mangler at blive oversat.
1) Men jeg bliver lidt i tvivl om toldreglerne i Norge. Kan man være helt sikker på ikke at blive fanget i tolden med sine varer, hvis man sender med maxibrev? Jeg har intet at skjule over for toldmyndighederne, men ofte er tolden så dyr, at jeg får beskeder fra kunderer vedr. omgåelse af reglerne: at jeg bare skal vedlægge en falsk faktura, og det vil jeg bare ikke. Så jeg går glip af en masse handler, som måske kunne klares med maxibrev i stedet..?
2) Derudover: nogle gode forslag til betalingsløsninger? Hvordan vil nordmændene helst betale deres køb? Jeg har f.eks. lige erfaret, at svenskerne helst vil betale pr. faktura og delbetaling, men gælder det også nordmændene?
3) Og endelig: nogen der kender en Adwords-haj, som kan hjælpe (og skrive korrekt!!) på norsk og svensk?
Jeg har flere danske webshops med salg i både DK, SE og NO. Så kontakt mig og jeg skal sætte dig i kontakt med nogle af dem. Så kan du få forklaret div. regler.
Vedr. AdWords så tilbyder vi også DK, NO og SE m.m.
Når du sælger vare til ikke Eu lande har du pligt til at udføre varerne toldmæssigt korrekt, hvilket vil sige at du ikke kan bruge et maxi brev. Fordelen er at du så kan sælge dine vare uden dansk moms til kunder i Norge, hvilket vil betyde at den Norske kunde kun skal betale told og norsk moms.
Har du mange kunder i Norge vil jeg anbefale dig at du bruger et lagerhotel i Norge.
Tak for 2 super-links. Jeg har dog lige været på FDIHs konference om samme - men jeg glemte at spørge om netop det med maxibreve, og så blev indlægget om betaling til norden droppet pga. aflysning fra foredragsholderens side.
Og jeg fik en kupon-mulighed fra Google på 1000,- til en start, men mht. hjælp til Adwords kunne de kun henvise til værktøjerne, og så måtte jeg alliere mig med en konsulent for resten. Fair nok ;)